Følg vores dagligdag i dagbogen - 2014

31.12.2014: Årets sidste dag starter med nytårspølser til frokost hos Lene og Bjarne inden vi kører på Helstrupvej for at fejre nytår. Børnene har fået ansvaret for desserten, og der bliver arbejdet hårdt på projektet. 
 
Vejret er rigtig fint, så vi får skudt alt vores krudt af - desværre falder Rasmus i  søvn inden kl 24.00, så han ser ikke fyrværkeriet, hvilket han blev temmelig utilfreds med. 
 
30.12.2014: Igår var vi samlet til julefrokost med familien fra Vest, og naturligvis skulle der også fejres fødselsdag for Betina. Det blev til nogen sjove timer sammen med familien til god mad og godt samvær.
 
 
 
 
 
 
28.12.2014: Efter 7 timers togtur fra Rødvig til Herning ankom vi igår i fin form til det midtjydske. Lene og Bjarne havde linet limousinerne op ved banegården, og vi blev godt indlogeret i Snejberg. Idag er brugt på indkøb til vores julefrokost/fødselsdagsfest  i morgen. Vi kørte i Herning Centret, hvor vi også mødte lidt gamle venner- det var rigtig hyggeligt. 
 
 
25.12.2014: LJ kører til København for at møde Peter og Jim til lidt julefrokost. Vi har en dejlig eftermiddag og aften sammen i Jims nye lejlighed, og vi får lavet et par gode planer for det nye år. Vi har fået en lille smule sne, så vi kommer lidt ud og får noget frisk luft. 
 
24.12.2014: Vi holder juleaften i Rødvig hos Maria og Michael. Morfar og Mormor og Erik kommer forbi, og vi hjælper hinanden med at lave maden, dække bord og diverse juleforberedelser. Vi har en hyggelig aften, og der bliver danset om juletræet og lukket gaver op. 
 
23.12.2014: Tidsrejsen er det ikke, men idag starter julerejsen. Jeg er i fortroppen for at checke bagagen ind, så børnene kan lave Fast-Track entre i flyet. Vi takker skolen for den stramme tidsplan og håber skovturen og filmen gik godt. Vi glæder os til at se familie og venner i DK i jule/nytårsdagene, og beder så blot en stille bøn til at gyruerne fra Easyjet og DSB kører som planlagt.

 

21.12.2014: Legene fortsætter her til morgen, og da vejret er rigtig dejligt, beslutter vi sidst på formiddagen at gå ned på sportspladsen, hvor Rasmus skal lære at køre uden støttehjul. Efter kun et par runder med hjælp, siger han, at nu kan vi slippe - og så er han selvkørende. Verdens største smil er at se på hans ansigt - se selv med her 

 

20.12.2014: Julen nærmer sig, og da vi i år skal flyve til Danmark for at fejre jul og nytår, holder vi vores egen lille jul hernede - med gaver, træ og flæskesteg. Vi starter dagen med lidt indkøb og om eftermiddagen er Betina med Anna til ridning. Idag har de voltigering    

 
 
 
Imens forbereder de andre maden og hygger sig foran pejsen. Julemiddagen bliver en succes og det samme gør alle gaverne. Vi tilbringer aftenen på gulvet, hvor der bygges og leges.
 
19.12.2014: Vejret er udsædvanligt mildt, og vi er ikke i nærheden af at se sne endnu. Imorges bød på en meget rød himmel.
 
 
 
Her til aften er der julekoncert i Kronenmattsaal. Alle tre skal optræde, Rasmus og Anna synger med hver deres klasse og Signe og resten af 5. klasse skal spille til.
 
18.12.2014: Vores event med drillenissen har taget lidt overhånd for Rasmus. Stuen er nu en stor nissefælde med snorretræk og laserlys. Han forventer, at LJ sidder oppe hele natten og holder vagt, men i tilfælde af Notfall må jeg godt hente ham. I skufferne finder vi nissebate - mandariner viklet ind i tape. Inden han går i seng, bliver værelset også sikret, og hans hockeystav ligger lige uden for sengen. For at puste lidt til ilden flytter vi hans tøj ind på Annas værelse, og sætter LJ´s undertøj ind i Rasmus skab.
 
 
 
 
14.12.2014: Så fik vi endelig tid til at besøge julemarkedet i Basel, og naturligvis blev til en kop Glühwein på Barfusserplatz. Årets kop er formet som en støvle. 
 
 
 
Mange butiksvinduer er  også pyntet hæftigt op. Her er det vinduet hos Johann Wanner
30.11.2014: Julearrangmenterne ligger tæt, og det er blevet tid til den årlige julefest i Den Danske Club Basel. Pigerne går Lucia optog, og vi får besøg af julemanden. Morfar er jo på besøg, og Rasmus "hjælper" ham igennem eftermiddagen, som afsluttes med rugbrød og varm leverpostej.
 
Dagen er iøvrigt en god anledning til at møde mange af de danskere, som bor i Basel, og vi er ca 100 børn og voksne samlet. 
 
 
 
29.11.2014: Juletræet skal tændes i Basel, og samtidig er der Basel Stadtlauf. I år er pigerne tilmeldt, og de løber et flot ræs. Der er rigtig mange mennesker samlet omkring start og mål, men vi får dem sendt godt afsted og fundet igen i målområdet. 
 
 
28.11.2014: Hip Hip Hurra - Anna bliver 8 år idag. Dagen startes med morgensang og gaver på sengen. Hun har ønsket sig et nyt løbehjul, så det står klar til hun kører i skole. I skolen har hun muffins med, som deles med klassen. 
 
Sidst på eftermiddagen tager vi ind til byen, hvor vi spiser på Spiga - en restaurant Anna har valgt. Efter maden går vi en tur rundt i byen og ser juleudstillingerne.

26.11.2014: Der er fodbold i byen, og det er de "kongelig" selv, der har gjort deres entre. FC Basel tager imod Real Madrid i Champions League, og LJ har været heldig at få en billet sammen med Karsten. FCB spiller en rigtig god kamp, og stemningen er helt fantastisk. 

 

 

 
23.11.2014: Kombinationen af godt vejr og december lige om hjørnet gør, at vi kører en tur til Colmar for at besøge julemarkedet. Der er opstillet boder og forlystelse på 5 pladser rundt i byen, og vi går rundt et par timer, og forsøger at fange den første julestemning. Undervejs får vi taget en julekugle-selfie.
 
 
 
22.11.2014: Vi har idag fejret Annas fødselsdag for hendes klasse. Anna harvde valgt bowling, så alle mand tog afsted til bowling centret i Allschwil. Formiddagen havde vi brugt til lidt rengøring og specielt Rasmus tog godt fat. 
 
Det blev en hyggelig eftermiddage med 2 runder bowling og fritter og pizza. Hjemme igen fik vi kage på terassen inden gæsterne blev hentet igen. 
 
 
 
 
21,11,2014: Tiden nærmer sig til Anna bliver 8 år, og imorgen starter de første aktiviteter. Anna har inviteret veninderne fra klassen til fødselsdagsfest, og vi skal ud at bowle. LJ nåede torsdag forbi for at se pigernes ridetime, som der bliver gået op i med liv og sjæl.
 
Den kommende uge byder på besøg af morfar, og LJ har fået billet til Champion League kamp mellem Basel og Real Madrid. På lørdag er der Stadt-Lauf, hvor pigerne skal løbe med, og fredag skal vi selvfølgelig fejre Annas fødselsdag. 
 
15.11.2014: Fredag har vi fået barnepige til børnene, og vi tager på Jays  - en indisk restaurant og spiser. Det viser sig at være en rigtig god oplevelse, og oven i købet for vi lidt kunst med i prisen for i gården bag restauranten er der lavet en kollage. 
 
Lørdag eftermiddag er vi inviteret til fødselsdag ved Savannah. Hun  bliver 5 år, og hun bliver fejret flot. Midt på eftermiddagen kommer der en tryllekunster forbi, som laver et godt show for børnene. 
 
Bea - Betinas veninde - afholder Papuni - cool living, og Signe og et par veninder har sat en bod op, hvor de sælger fyrfadslys, som de selv har malet. De samler mere end 300 CHF ind, som de giver til flygtninge fra Syrien. 
 
 
9.11.2014: Det har været endnu en travl uge med mange aktiviteter for os alle. LJ har været i Lissabon in Portugal, hvor Actelion havde det halvårlige møde for den globale sælgergruppe. Udover nogen gode møder var der arrangeret en kapsejllads med professionelle sejlere, og vi havde en fantastisk eftermiddage på floden udenfor Lissabon, og selvfølgelig vandt vores båd alle tre sejladser.
 
 
Betina var i Zurich med Tina og Signe. Tina Dickow er på turne, og heldigvis har hun valgt at komme en tur forbi Schweiz, så vi sprang på toget til Zurich lørdag middag og havde en skøn eftermiddagdag i Zurich inden vi tog i Kaufleuten for at høre koncerten med Tina Dickow. Vi var lidt spændte på, om hvordan det ville forløbe, men det vidste sig at være en meget stemningsfyldt og intim koncert (vi var på første række, og nu går jeg rundt og småsynger hendes skønne sange.
 
 
26.10.2014: Efteråret er begyndt, og den årlige #Herbstmesse er startet. Det betyder en masse forlystelse på pladserne rundt omkring i byen, og søndag hvor vejret var rigtig godt valgte vi at bruge eftermiddagen på at besøge nogen af dem. Vi mødtes med Sara og Simon og havde sammen nogen skønne timer. 
 
Vi tog også turen over Rhinen med den lille båd. Fra båden var der en flot udsigt til Münstner kirken og den store pariserhjul, som er sat op.
 
 
 
22.10.2014: Det er tandlæge tid, og Betina tager turen afsted med børnene. Det går rigtig fint med pigerne, men da turen kommer til Rasmus udvikler det sig lidt.
 
Han er på ingen måde tilfreds med at vores udmærkende danske tandlæge skal kigge ham i munden, men til sidst får han dog lov at kigge ind i munden på Rasmus, da han skriger voldsomt. Men så indtræffer sammenstødet, for da tandlægen putter en finger ind i munden på Rasmus, vælger Rasmus at bide hårdt sammen. Dette medfører en lettere sur tandlæge, som skælder ud på Rasmus. Rasmus råber tilbage, og tandlægen beder Betina gå udenfor døren, så de kan få sagen afgjort mand til mand. Efter lidt råben og skrigen af hinanden bliver Betina kaldt tilbage, og de sidste sager klaret. 
 
 
19.10.2014: Efter 2 uger på farten er vi nu tilbage i Basel. Turen hjem gik rigtig fint, og vi fik en smuk solopgang på Rødby - Puttgarten færgen.
 
Vi fik besøgt og set mange venner og familie, og der vejret var heldigvis også fint, så der kunne leges udenfor. 
 
 
 
 
 
LJ var en tur i Rusland for at arbejde, og der blev heldigvis også tid til lidt sigthseeing. 
 
 
05.10.2014: Efterårsferien er igang, 2 uger! Da Lars Jakob lige er kommet hjem, har vi besluttet at tage et par dage i Basel inden vi kører mod Herning tirsdag morgen. Vejret er idag rigtig lækkert, så vi starter dagen med at køre i Schützenmattpark for at samle kastanier, køre på løbehjul og rulleskøjter og lege på legepladsen. Om eftermiddagen cykler/går vi ud med takkekort til Rasmus' venner og et par invitationer til Annas venner.
 
04.10.2014: Betina og Anna skal ind og klippes her til formiddag, så vi tager bussen ind til byen. Da frisøren er klaret møder vi Lars Jakob, Signe og Rasmus og sammen spiser vi frokost på en italiensk restaurant. Vi går også i børnenes yndlingsbutik - boghandlen! Eftermiddagen bliver brugt på terrassen i sol og godt 20 grader.
 
 
04.10.2014: Første etape af efterårs touren er nu klaret. LJ er kommet hjem fra turen til Kina og Taiwan, og det har været en spændende tur. Jeg ankom til Shanghai mandag morgen, var lige kort forbi hotellet for at skifte tøj, og derfra til Actelions kontor. Her havde vi en workshop hele eftermiddagen, og der er gjort klar til flere gode projekter i 2015. Om aftenen var jeg ude at spise, og derefter fik jeg mulighed for at gå ned til havnefronten, hvor et fantastik oplysning af skyline mødte mig.
 
Tirsdag morgen gik turen videre til Taipei i Taiwan. Kineseren startede ferie, så der var mig og 999.999 små kinesere i lufthavnen. Der var masser af god stemning, og jeg havde god tid, så ingen problemer. I Taipei mødtes jeg med en af vores konsulenter, som skulle hjælpe mig med workshoppen, og vi brugte eftermiddagen til at gå lidt rundt i Taipei, hvor vi blandt andet så den imponerende Taipei-101 - verdens 5. højeste bygning med verdens hurtigste elevator.
 
Onsdag morgen var vi så på kontoret, som ligger i samme bygning, som den japanske ambassde. Vi mødte et hold meget venlige kollegaer, som vel bedste kan beskrives som en blandning af det bedste fra Japan og Kina. Vi havde et par gode dage, hvor vi fik lavet en god start på vores projekt.
 
Torsdag aften gik turen så fra Taipei over Amsterdam til tilbage til Basel.
 
 
03.10.2014: Lars Jakob kommer hjem fra Østen idag, så Betina afleverer Rasmus i Kindergarten og kører derefter ud og henter Lars Jakob. Der er stor gensynsglæde hos både børn og voksne. Om aftenen kommer Ewa og sover hos os.
 
02.10.2014: Pigerne skal til ridning i dag, og de skal springe. Vejret er fantastisk, så Rasmus og jeg tager ud og kigger og får taget lidt billeder. Desværre er der rigtig meget modlys, der hvor jeg kan stå og tage billeder, så der er ikke så mange billeder fra selve springtimen, som er blevet gode.
 
 
 
01.10.2014: I Rasmus' Kindergarten er der ikke længere noget der hedder forældremødeaften. Derfor har Frau Santschi inviteret til "lære-hinanden-at-kende" Z'nüni". Børnene danser og synger for os, og hvert barn skal fortælle, hvem der er deres forældre. Efter den "officielle" del af festen, er der brød, the og æblemos, som børnene selv har kogt dagen i forvejen. En rigtig hyggelig måde at lære de andre forældre på.
Til frokost kommer Hanna og over middag kommer også Fabienne. Efter gymnastik har Rasmus Jaron med hjem og Amelie kommer også forbi, så der er gang i huset og haven idag.
 
30.09.2014: Idag er Betina med Anna i skole hele formiddagen. Det er en rigtig hyggelig dag i en god klasse, hvor de fleste er velfungerende og søde børn. De har blandt andet diktat og spiller et regnespil. Derudover har de tema "Vand", så der er også forskellige opgaver med vand, der skal løses.
 
29.09.2014: Annas klasse tager på heldagsudflugt til EBM (Energi Birs Münchenstein), som er Basels energiforsyningsanlæg. Her bygger de solar-skibe og lærer en masse om naturens energi.
 
27.09.2014: Saa starter tre uger med masser af aktivitet. Derfor vaelger vi at bruge lordagen paa at lave noget individuelt med ungerne. Betina er med Anna inde i byen for at koebe efteraarsstovler og en fodselsdagsgave, og om eftermiddagen er LJ og Rasmus paa biludstilling og sejltur, og Signe og Betina tager paa shopping. Vi gamle skal ogsaa ha lidt tid sammen, saa vi har arrangeret en barnepige, og vi tager paa Lily's og spiser. 
 
Sondag gaar det saa loes, hvor LJ rejser til Shanghai og derfra videre til Taiwan. Jeg kommer hjem fredag, hvor vi saa bliver i Basel indtil tirsdag, hvor turen gaar til Snejbjerg, hvor vi starter efteraarsferien. I weekenden korer vi videre til Rodvig, og jeg flyver til Moskva mandag for at arbejde hele ugen. Tilbage i Kobenhavn skal vi fredag se Beauty and the Beast (hvem er hvem), og sondag er planen saa, at vi koere hjem til Basel. Saa skulle den efteraarsferie vaere godt brugt. Vi glaeder os til at se en masse venner og familie.
 
26.09.2014: Idag er det Signes tur til at tage på sternwanderung. I modsætning til de "små" skal de store gå hele vejen ud til skoven og tilbage igen, så Signe er rigtig træt om aftenen. Ikke desto mindre har hun inviteret Fabienne til at sove her, og mens Betina tager til Balut med de andre danske damer, passer Lars Jakob skansen herhjemme. Idag har Betina også passet Sofia, som er vores venner Karsten og Tina's mindste på 2 1/2 år. Hun sov desværre det meste af tiden, så det må være en ommer. Anna har efter skole lavet legeaftale med Jill, og da vejret stadig er godt, har de selvfølgelig været en tur i poolen.
 
25.09.2014: Rasmus har inviteret 3 venner fra Kindergarten over til fødselsdagsfrokost og leg, og da alle 3 er rolige børn, har vi en rigtig hyggelig eftermiddag, hvor vi laver cakepops og leger med playmobil.
 
23.09.2014: Idag finder den årlige Sternwanderung for de yngste skolebørn (1. og 2. klasse), plus kindergartenbørnene. Rasmus og Anna drager begge afsted med fyldte rygsække og godt humør. De kommer begge hjem igen kl. 14.30, godt trætte og beskidte, lugter af bål, da de har grillet pølser og marshmellows. Signe og jeg hygger os derfor ekstra til frokost, "alenetid" er også rart.
 
 
21.09.2014: I dag er det Rasmus fødseldag. Igår havde vi gæster og fejrede dagen i haven. Vi havde planlagt en tur i skoven, men vejret var ikke alt for lovende, så vi blev hjemme. Det vidste sig dog at være et flot solskin, så vi kunne være i haven. Naturligvis var Rasmus selv i køkkenet for at bage kagen. 

Idag har vi været en tur ude at kigge på flyvere og forbi zoo.

 

18.09.2014: Så blev det tid til forældre møde i 2. klasse (Anna). Denne gang forløb det lidt mere traditionelt med præsentation af lærene og gennemgang af læreplaner mv. Der var også Apero med mange gode sager til ganen. 

 

17.09.2014: LJ er en dagstur i London til en conference om Multi Channel Marketing. Conferencen er arrangeret af EyeforPharma, og der er flere gode indlæg i løbet af dagen. 

Det er rigtig fint vejr, så på vej hjem går jeg fra Victoria Station til Embarkment og nyder de mange flotte steder i London

13.09.2014: Der er inviteret til havnefest i Basel. Det giver anledning til et par spørgsmål fra børnene, om der er en havn i Basel, så vi tager afsted for at undersøge sagen. 

Og der er  faktisk en havn, hvor skibene, der sejler på Rhinen kan få håndteret deres gods. Det er fint vejr, og der er mange besøgende. Man kan komme ind og se en container, og der er mulighed for at komme ombord på flere af skibene. 

Vi valgte også at prøve den lille havnerundfart, men det blev en blandet fornøjelse. Ikke så meget på grund af turen, men mere fordi 2 meget ældre damer ikke lige havde fanget systemet med at stå i kø. Hver båd medtog 12 passagere, så da vi havde stået pænt i kø til vores båd, og vi skulle gå ombord, tog de 2 damer lige turen rundt om køen og sprang ned i båden.

Resultat var, at vi nu var 14 ombord, og da kaptajnen ikke ville sejle med mere end 12, og de to damer nægtede at stå af, så måtte vi til sidst gå fra borde igen. Alle andre passagere (5) var rimeligt sure på damerne, men det ignorede de fuldstændigt. 15 minutter senere kunne vi stige ombord igen, og vi fik en fin tur rundt i havnen. 

 

10.09.2014: Forældre møder behøver jo ikke være kedelige aftenmøder med forældre (som os), der brokker sig over lidt af hvert, og man kan sige at aftenens møde i Signes klasse ikke var som forældremøder er flest. De to 5. klasser skulle først mødes i aulaen, hvor der ville være noget fælles information. Det viste sig dog, at være et minimum af information, der blev givet, efter den ca 10 lange velkomst. Det eneste nye var, at læreplanen for 6. Klasse endnu ikke er klar.

 

MEN så udbrød dramaet, for midt i  denne information blev givet, rejste en far sig op og skældte læreren ud over, at han ikke kunne høre, hvad der blev sagt. Det var faktisk også rigtigt, for aulaen var desværre blevet dobbelt booked sammen med Binningen Senior-strygeorkster, så de var blevet bedt om at vente udenfor. Det gjorde de såmænd også, men flere fra orkestret ville åbenbart lige varme buen, så de stod og skurede lidt på violinen, hvilket vi nemt kunne høre i aulaen. Det var jo ikke fair at skælde læren ud over dette, så en mor sprang op og løb ud  til orkestret og bad dem i meget firkantede vendinger om at STOPPE, og hendes sidste sætning lød oversat: „Og det er er bare første gang jeg siger det !!“ Hun vendte naturligvis tilbage til klapsalver i aulaen, hvor vi kunne gå videre med næste ubetydelige emne.

Den  kom fra repræsentanten fra Elternrat, og han kørte også en minimalistisk stil og sagde, at I kender jo ElternRat allerede, så der er ikke rigtigt noget at sige.

Efter veloverstået „koncert“ og fælles information i aulen, blev vi nu ledt op i klassen. Her ville læren give en orientering, og det er jo her fnidder-fnadder  også kan diskuteres. Det havde vores unge klasselære dog en klar strategi for at undgå. Først dukkede der pludselig en anden ung lære op fra Freiburg, som brugte 10 minutter på at bede os om at hjælpe hende med at udfylde et spørgeskema, som hun skulle bruge i forbindelse med hendes uddannelse. Selvfølgelig anonymt så hun havde medbragt en meget fin brun æske, hvor vi kunne putte det udfyldte skema i. Næste punkt på dagsordnen var en powerpoint med ca 100 billeder og  1 video med klassen på forskellige udflugter. Her skal det indskydes, at Betina vel havde leveret halvdelen af billederne, så ikke meget nyt her, men det skal retfærdigivis siges, at det var fint at se.

Så skulle vi vel præsenteres for de nye lærer i klassen – men nej. De kunne desværre ikke komme iaften. Gennemgang af klassens temaer i løbet af året blev klaret med en uddeling af et stykke papir, som iøvrigt var meget informativt, men ikke efterlod de store muligheder for dialog. Til sidst fik vi alle mulighed for at  cheke Notfall-papiret med kontaktoplysninger - Safety First.

Som NB var der skrevet på tavlen, at børene faktisk har lektier for til dagligt, hvilket kom lidt bag på flere forældre, så de har da fået lidt med hjem.

Så sluttede vi af med apero og lidt snak på gangen. En hyggelig aften for alle.

07.09.2014: September betyder vinhøst i Alsace, så vi starter bilen og kører en tur "derover". Vi er heldige, for da vi ankommer til Ribeauville viser det sig, at der er den årlige vinfest. Vi går rundt i byen et par timer og nyder den fantatiske stemning. Der er folk, der viser gamle håndværk, mange mennesker er klædt ud og klar til paraden, som kører om eftermiddagen, og naturligvis "flyder" vinen nærmest i gaderne. 

Er du på disse kanter i September, så kan vi varmt anbefale at bruge en dag her. 

  

 

 

23.08.2014: LJ er hjemme igen efter tur til Japan. Møder, sushi og en par lange flyveture

18.08.2014: Idag starter hverdagen igen, og idag er en helt særlig dag, da Rasmus starter i Kindergarten og dermed i det schweiziske skolesystem. Før sommerferien fik vi besked om at Rasmus skulle gå hos Frau Santschi (som Anna også har gået hos) og at de nye lokaler er at finde på skolen, hvor begge piger går. Vi har alle glædet os meget og der er købt ny taske, gymnastiktaske og madkasse. Rasmus var imorges lidt stille og vi kunne mærke, at han skulle have lov at glæde sig i sit eget tempo. Men da vi først kom derned kl. 10 og ind i de lækre nye lokaler, tøede han helt op og var meget med.

 

Efter at vi forældre havde deltaget en times tid, spurgte Frau Santschi, om der var nogen af børnene, der havde mod på at være der uden forældre - de, der havde modet, kunne komme op til hende og hente en rose og give den til os forældre som "på gensyn". Vi fik en smuk lyserød rose af Rasmus og drog afsted, stolte og glade.

Da kl. blev 12 stod vi igen foran skolen og kunne så hente 3 glade børn.

 

16.08.2014: Vi er med med Den Danske Club Basel på bondegårdsbesøg på Klosterfiechten. Det bliver en dejlig formiddag i godt selskab med masser af dyr, en lille ridetur og grill.08.08.2014: Arbejdet er startet igen, og LJ tager efter et par dage på kontoret en tur til London. Det bliver til en del gode møder, hvor vi får aftalt en masse opgaver og projekter. Torsdag aften har jeg en sjov oplevelse - jeg sidder udenfor på en vinbar (mærkeligt i London), og manden med hatten på billedet nedenfor parkere hans bil lige ved fortovskanten. Jeg hjælper ham kort med at vise afstanden til bilen foran ham, og da han stiger ud af bilen insistere han på at give en drink. Han sætter sig ned, og fortæller, at han har været til begravelse, han er født i Palestina og har været 20 år i Oman for den engelske hær. Vi taler sammen i en halv time, hvorefter han forsvinder.

 

 

29.07.2014:  Det er tid til en lille udflugt, og vi kører ind til L´Escala, som er en mindre fiskerby, som ligger ca 5 km fra Las Dunas. Byen er blevet shinet en del op de sidste år, så der nu er en dejlig strandpromenade, hvor der ligger en del cafeer og restauranter. 

Vi tager frokosten på en af cafeerne, og der bliver også købt til souvenier.

18.07.2014: Sidste hele dag i Barcelona for denne gang. Vi går fra hotellet op forbi Actelions kontor og videre til Placa JFK, hvor vi tager den Blå Tram til Tibidabo. Herfra er der en fantastisk udsigt over byen. Vi fik lov at stå i styrehuset på vej op - det var Rasmus rigtig godt tilfreds med.

Nede igen gik vi videre til Park Guell, som Gaudi har designet en del af. Her findes blandt den berømte bænk og andre spændende kunstværker. Vi besluttede dog at springe bænken over, da der var en ret lang kø.

 

Det var en varm dag, og vi havde pakket badetøjet med, så vi besluttede at slutte dagen med en tur i havet. 

 

17.07.2014: LJ skal arbejde på kontoret i Barcelona idag, og Betina og børnene beslutter at tage en dag i zoo. Vi mødes alle sammen først på aftenen på Place De Cataluna, hvor vi spiser på Hard Rock Cafe. Det har været en lang og varm dag, så Rasmus falder i søvn ved bordet. 

16.07.2014: Efter en god nats søvn starter vi dagen med morgenkaffe på en af de mange små cafeer. Her beslutter vi os for at købe en billet til en af de turbusser, som kører rundt i byen.

Det viser sig at være en god beslutning, da det giver mulighed for at se store dele af byen. Omkring middagstid står vi af bussen for at gå lidt rundt i de små gader omkring Ramblaen, hvor vi blandt andet går en tur igennem det imponerende frugt og grønt marked. Vi går videre ned mod havnen, hvor vi igen står på bussen, som blandt andet kører igennem den Olympiske by fra OL i 1992. Inden den sidste del af turen, som bringer os tilbage til hotellet, besøger vi tagtereassen på Hotel Condes, hvor vi spiser aftensmad og nyder den flotte udsigt i dejlige omgivelser. 

15.07.2014: Vi spiser morgenmad på hotellet og kører så mod Barcelona, hvor vi ligesom sidste gang vi besøgte byen har indlogeret os på Husa Illa på Avinguada Diagonal. Hotellet ligger meget centralt med let adgang til mange seværdigheder og shopping. Vi ankommer sidst på eftermiddagen  og efter en hurtig check-in beslutter vi at gå en tur mod La Sagrada Familia – Familiekirken. Aftensmaden klarer vi på et dejligt pizzaria på Ramblaen, hvor alle mand får stillet sulten. 

 

14.07.2014: Efter et par travle dage, vælger vi at skære lidt ned på programmet for dagen. Vi havde snakket om at køre til Ardeche og måske sejle i kano, men vi beslutter i stedet for at køre til Remoulins for at se Pont Du Gard. Det er nogen år siden, at vi har været der sidst, og vi bliver positivt overrasket over, hvor meget hele området er blevet sat i stand. Alt fra parkeringspladser til områderne ved floden er i super stand, og vi nyder et par gode timer ved floden med den flotte udsigt til det imponerende Pont Du Gard. Vi bader også lidt i floden og kan kun anbefale stedet. Husk dog badesko, for skrænten og bunden af floden er meget stenet. Sidst på eftermiddagen går turen tilbage til Avignon, hvor vi vil  se pavepaladset igen. Byen emmer igen af fest og musik, så stemningen er super god. Om aftenen forventer vi at se og høre en masse fyrværkeri, da det jo er Bastilledag, men der bliver vi skuffede. Imorgen fortsætter vi turen mod Barcelona.

Efter dagens strabadser ved Pont-Du-Gard tager vi tilbage til Avignon, hvor vi går rundt i byen. Den er fyldt med mennesker, der dels er der for at se det imponrende pave palads og dels se den årlige festival. 

13.07.2014: Idag skal pigerne og Betina ud og ride i Carmargueområdet. Vi skal være ved stalden kl. 10 og efter lidt fransk forsinkelse kommer vi afsted på hver vores hest. Det bliver en super fed tur, hvor vi ser vilde flamingoer, carmargueheste og –tyre. Tyrene opdrættes til ikke-blodig tyrefægtning, som bl.a. foregår i Saints Marie de la Meer. Her spider man ikke tyrene, men får points for hver ring eller bånd, der sættes på tyrens horn. Tyrene er også velegnet til at spise og mange restauranter i området reklamerer med Carmargue-kød. Hestene fødes brune og ved 3 års alderen skifter de farve til lys grå eller hvid.

 

 

Mens vi piger er ude og ride ser Lars Jakob og Rasmus på både, spiser is og er på stranden i Saints Marie de la Meer. Vi mødes igen ved 12.30 tiden og spiser herefter frokost i byen.

Efter frokosten tager vi en sejltur på Rhonen, som løber igennnem området. Vi regner med en halvkedelig tur i roligt tempo, men bliver meget overraskede og meget våde, da kaptajnen fyrer båden af ud af havnebassinet. Også på denne tur oplever vi områdets super fede natur og rige dyreliv.

På vejen tilbage til Avignon holder vi ind i Arles for at se byen og få aftensmad. Byen er hyggelig og har et imponerende amfibieteater, men de skal ikke have ros for deres udvalg af restauranter og cafeer. Vi ender med at tage på MacDonalds og kører herefter tilbage til hotellet, hvor vi ser Tyskland blive verdensmestre i fodbold.

12.07.2014: Idag starter ferien for alvor for os alle 5. Vi kører  mod Avignon efter morgenmaden. Humøret er højt og trafikken glider fint. Vi ankommer til hotellet midt på eftermiddagen og efter at have indtaget hotelværelset, som ikke var nogen stor oplevelse, tager vi de 6 km ind til Avignon by. Vi leder efter en parkeringsplads og kører ind ved banegården. Vi har jo tagboks på og er opmærksomme på max højde, men her står der ikke noget, så vi kører ind. Efter ca. 50 meter kommer vi til en bro, som vi skal under, og den er ikke høj. Betina springer ud og ser efter, men da vi har konstateret at broen er for lav og at vi må tilbage, holder der – pludselig – 10 biler efter os, og de har ikke tænkt sig at bakke ud på hovedvejen igen! Eneste mulighed er at tømme og afmontere tagboksen, bære den igennem broen og køre bilen igennem. Fru Fransk der holder lige bag ved os ruller med øjnene og slår ud med armene som kun en fransk dame kan gøre det. Men i løbet af 4 minutter er den sag klaret og vi kan få trafikken til at glide igen.

 

Mens vi påmonterer (med hjælp fra et par franske unge mænd, der ikke fik noget valg, men blev påbudt at komme over og hjælpe) og fylder tagboksen kommer der et engelsk par i en varebil og de kommer godt nok under broen, men de kan ikke komme ind på P-pladsen efter broen, så vi viser overskud og leger hjemmeværn og får dem gelejdet tilbage i den rigtige retning – trafikken blokeret to gange i løbet af 5 minutter, måske skulle de i Avignon overveje at sætte et skilt op om max højde?!

Vi finder endelig en ordentlig p-plads og går inden for bymuren for at finde noget aftensmad. Der er festival med diverse kunstnere og shows i byen, så vi nyder den fede stemning inden vi tager hjem igen.

07.07.2014: I dag aflevere vi Signe på ridelejr. Hun skal være afsted i 5 dage sammen med nogen veninder.

06.07.2014: Så er sommerferien startet før børnene. Fredag var sidste skoledag, og ugen har budt på afslutning i både Signe og Annas klasser. Signe klasse opførte et rigtig flot skuespil, hvor Signe havde en af hovedrollerne, og i Annas klasse var der arrangeret bogstavfest. 

I weekenden har vi haft besøg fra Danmark. Gitte, Michael, Freya og Markus gjorde holdt et par dage, inden de kørte videre mod Las Dunas i Spanien. 

27.06.2014: Endnu en rejseuge er slut (LJ). Jeg har været en tur i Oslo i Norge, hvor Actelion havde global Brand Summit. Her mødes alle salgs og marketing medarbejdere, og der arbejdes med globale og lokale planer for de enkelte brands. Det var også en god mulighed for at netværke med nogen af de kollegaer, som jeg ikke ser så tit. Udover det faglige fik vi også set lidt af Oslo, som virkelig tog sid ud fra en fantastisk flot side med høj sol og dejlige temperaturer. 

01.06.2014: Det er Kristi Himmelfarts ferie, og det giver et par ekstra fridage. Lørdag kører vi en tur til Tierpark Goldau sammen med familien Bech. Det viser sig at være et rigtig godt udflugtmål med masser at lave for børnene. Parken er relativ stor, og der går dyr frit rundt, som man kan fodre. Der er også et par gode legepladser og picnic områder, og hele parken er lavet rigtig flot og passet godt ind i de flotte omgivelser. 

 

27.05.2014: Der er fødselsdage i familien i øjeblikket - i lørdags var det Faster, og idag er det kusine Louise. Ellers har vi en kort uge med fridage torsdag og fredag og alle mand er hjemme, så det er dejligt. 

 

Da LJ kom hjem fra arbejde idag, bød Rasmus som sædvanlig velkommen, og han fortalte, hvad dagen er gået med. Han fortalte blandt andet, at han havde siddet på værelset, hvor Betina og ham havde fundet en bog med tilhørende CD , og han fortalte videre med stort engagement: "Far, og når så Høre-D'en (ikke CD) siger Ding - så skal man bladre til næste side". 

23.05.2014: LJ er hjemme igen efter et par dage i Montreal i Canada. Igen var det et salgsselskab for Actelion, der skulle besøges. Turen gik via Frankfurt, og jeg boede på et fint hotel Las Sulpice midt i byen lige ved siden af Notre Dame. 

16.05.2014: Efter at have haft vores kamera i et par år, synes Betina at det var tid til at lære noget mere om det at tage billeder. Heldigvis for mig tilbød Bea (www.beamusy.ch) et fotokursus, som jeg så var på første del af i onsdags. Efter en - for mig - teknisk svær aften, blev vi sendt ud i byen for at øve os i at bruge apperatet. Det er der blevet det her ud af - og en hel masse skæverter :)

 

 

 

13.05.2014: Alle mand er tilbage i Basel efter en dejlig tur til Italien. Fredag kørte vi til Lenno ved Como søen, hvor vi tilbragte weekenden. Betina og børnene kørte tilbage til Basel med toget fra Lugano, og LJ fortsatte til Imola for at arbejde et par dage. 

02.05.2014: LJ har fri og børnene er i skole og børnehave, så vi tager ind til byen for at hygge os lidt. Vi starter med kaffe på Cafe Fruhling i Kleinbasel. Der bliver serveret en glimrende kaffe og vi får også lige plads til en Muesli og en crossaint, men stedet er lidt koldt. Vi går videre til Markplatz, hvor der sjovt nok er ---- marked. Der er masser af grøntsager og blomster i boderne, og vi taler om lidt opgradering af sortimentet i haven derhjemme. På vej tilbage for at hente Rasmus går vi gennem SBB, hvor Spiderman pludselig dukker op, og vi skal selvfølgelig ha taget et fanbillede.

29.04.2014: Så blev det til 2 dage i Holland  (LJ) med besøg hos Actelion Netherlands. De vil gerne have noget bedre rapporting, så vi skal igang med at implementere Qlikview. Hjemme har Anna tabt sin anden fortand, så nu står den vist mest på yougurt. 

27.04.2014: En god søndagsudflutgt for drengene i familien er at køre en tur ud til lufthavnen og se flyene lande og lette. Vi har fundet et sted meget tæt på startbanen, hvor vi har en rigtig fin udsigt. Denne gang havde vi medbragt lakridspiber og mor :)

 

Billede: Så skal der ryges - Anni Kold og Kristian Kold

26.04.2014: Anna har gennem længere tid taget tilløb til at prøve at lave sleep-over, men hver gang er der blevet ringet omkring kl 21.00, at hun gerne ville hjem. Igår var der så igen lavet planer - denne gang med Loris, Hannah og Amelie. De havde leget sammen hele eftermiddagen, og de havde aftalt at sove hos Amelie. Klokken blev over ni, og vi hørte ingenting, så nu har Anna haft sin første (og helt sikkert ikke sidste) sleepover.

 

23.04.2014: Hjemme igen efter en dejlig påskeferie i Danmark. Over weekenden var vi i Jylland, hvor vi blandt andet var samlet til en dejlig eftermiddag og aften hos Dorte og Per. Der blev snakket, leget og spillet fodbold og rundbold. 

 

Søndag var vi forbi Jens Jørgen til morgenkaffe og en tur i skoven med Anne Mette og Emma, og mandag kørte vi en tur til Vesterhavet. Vi var heldige med forplejningen, da vi på til Vesterhavet var forbi Ninna og Emil til brunch, og på vej tilbage modtog vi en invitation fra Helstrupvej om at kigge forbi til aftensmad, som vi naturligvis sagde ja tak til :)

 

 

18.04.2014: Det er en fin forårsdag på Sjælland, og Rasmus og LJ er en tur på havnen, hvor der bliver målt både og købt fiskefilleter og pebermakrel hos Rødvig Fisk. Maria kommer hjem med Silas, og vi vender snuden mod Jylland. 

17.04.2014: Påsken er så småt igang for os, og lørdag morgen kørte vi nordpå mod Danmark. Vore første stop var i Kaldred for at besøge Stense og Erik på "godset". Der var gjort klar med den store festmiddage, og vi havde en rigtig hyggelig aften. Søndag formiddag blev brugt på lidt leg i haven og hygge, og efter en god frokost kørte Betina med børnene mod Rødvig, og Lars Jakob fløj til Rio for at arbejde et par dage med Actelion Brazil. 

Tirsdag eftermiddag var der besøg hos Steen og Jette, og igår den 16/4 kom Silas så til verden. Maria fik kejsnersnit på Roskile sygehus, og alle mand har det godt.

 

Nu er vi snart samlet igen for at holde påsken sammen - først et par dage på Sjælland og senere kører vi til Jylland et par dage. Betina og børnene brugte en af de flotte solskinsdag på lidt sightseeing i Køge.

06.04.2014: Idag kom foråret igen og det skulle vi naturligvis nyde. Anna havde besøg af Jill fra klassen, så vi tog op på landet og så på køer og var en tur på legepladsen. Anna og Jill var på rulleskøjter, Rasmus på cykel og vi andre til fods. Signe var nede hos Ewa hele eftermiddagen. Rasmus havde desuden det lille kamera med og det blev brugt meget flittigt. Vi har købt en ny linse til vores kamera, og det blev også prøvet af - med succes:

 

Vi er også begyndt at sælge mere ud af vores små-børns udstyr, så idag blev klapvognen, bobby-car'en, to træmusikinstrumenter og en masse træpuslespil afhændet. Udover almindelig oprydning giver det os mere plads i garagen og i kælderen. I næste uge (14/4) kommer håndværkerne - ENDELIG - og renoverer Signes værelse, gangen og gæsteværelset, hvor vi har haft problemer med kulde og fugt. Vi glæder os til at se og mærke resultatet, når vi kommer hjem fra påskeferien i DK.

 

 

 

30.03.2014: Vi er begyndt at blive lidt mere bevidste om kost og motion i 2014. Vi prøver at spare lidt på kulhydraterne på madplanen, og LJ har sat et mål, om at løbe 50 km om måneden. Jeg bruger Endomondo til at tracke mine løb med, så det er nemt at holde øje med. Indtil videre går projektet helt fint.

 

Foråret har rigtig meldt sin ankomst, og søndag gik vi en tur op til en af gårdene. På vejen tog vi nogen billeder af de flotte træer med #forårsblomster. 

Billede: Springtime in Basel with Betina Amsted <3

 

27.03.2014: Så blev det til et par dage i Athen for LJ. Actelions salgsorganisation fra Afrika og Mellemøsten var samlet til møde, og jeg skulle undervise dem i vores systemer. I løbet af ugen var vi på en lille udflugt til øen Aegina, som ligger en times sejlads fra Athen. 

 

Onsdag aften var der arrangeret fælles spisning med medarbejderne fra Actelion Grækenland, så det blev også til et glædeligt gensyn med dem. 

15.03.2014: Sidste del af Fasnacht er vores lokale udgave i Binningen. Den blev lidt mere dramatisk end vi havde regnet med - til stor glæde for Rasmus.

 

 

 

12.03.14:  Fasnacht 2014 vil blive husket for det fantastike vejr og gode stemning. Mandag formiddag var Lene og Bjarne med inde i Basel for at se den store parade og hører musikken, og vi gik ikke skuffede hjem.

Tirsdag var Betina med børnene til børneoptoget, og onsdag eftermiddag fik vi lige en sidste omgang med. Det har igen været en rigtig sjov oplevelse for både store og små.

)

 

 

09.03.14: Endnu en dejlig forårsdag, og vi har været en tur i Schützenmat Park. Her fik Lene, Bjarne og Betina en god snak med nogen de kendte godt??

 

08.03.14: Foråret er ankommet, og vi har 17 grader og fuld sol. Det er også snart fasnacht, og Lene og Bjarne er kommet på besøg. Vinteren har været lidt hård ved vinbeholdningen, så vi bruger det som undskyldning for en lille tur til Alsace. Vi kører til Kaysersberg, hvor vi nyder det gode vejr og den hyggelige by (desværre er vores frokost en anelse tvivlsom)

 

03.03.14:  LJ har været en tur i London sammen med Morten. Lørdag var vi på Craven Cottage, hvor vi så Fulham tabe 1-3 til Chelsea. Vi var heldige at komme helt tæt på spillerne og Mourinho. Efter kampen tog vi ind til byen, hvor vi fandt en pub, hvor vi så lidt mere fodbold, drak et par øl og spiste. Turen tilbage til hotellet, var en anelse problematisk, da alle skullle hjem på samme tid, men efter noget søgen fandt vi en taxa, der kørte os til Old Street, hvor vi boede.

Søndag sov vi lidt længe, men da vi endelig kom igang, tog vi undergrunden indtil London Bridge, hvor vi købte billetter til en City Tour bus. Med bussen kom vi rundt til de fleste store seværdigheder. 

Mandag var shopping dag, og vi gik fra hotellet og ind til Oxford Street. På den måde fik vi set lidt mere af byen og undervejs blev det tid til kaffe serveret i suppekopper. Vi var i forskellige butikker, og det blev også til en tur forbi Big Ben, House of Parliament og Downing Street. 

Efter frokost tog vi mod vores lufthavn men inden afskeden besluttede vi, at vi næste år vil på Anfield Road og se Liverpool.

22.02.2014:  Vi har besøg af mormor og Erik fra Danmark. Weekenden byder på fint vejr, så vi tager blandt andet en tur ind til byen, hvor der nydes lidt godt udenfor.

 

21.02.2014: Jeg synes, at det gjorde lidt ondt men mor holdte mig i hånden.

Jeg fik dem fordi jeg bliv 10 år

 

20.02.2014: Så blev det til en tur til Dubai for LJ. Jeg tog afsted mandag formiddag, hvor vi nåede en kop kaffe på Starbucks inden turen gik med tog til Zurich. Vi landede i Dubai sent mandag aften og tirsdag var der så møder. Onsdag formiddag gik også med diverse møder, men om eftermiddagen fik jeg mulighed for at se lidt af byen. 

 

 

15.02.2014 : Endnu en tur til Ikea. Signe er jo flyttet udfra Annas værelse, så vi havde lovet hende et nyt tæppe til gulvet. LJ og Anna tager derfor på hyggetur til Ikea, og der bliver kigget på mange forskellige tæppe - gæt hvilket vi kom hjem med..

 

 

11.02.2014: Ikke alle dage er festdage, og nogen gange kan det være svært at sætte ord på følelserne - både for børn og voksne. Signe fødselsdag igår var en lille udfordring for Anna, men det var svært for hende at sætte ord på, så derfor bad vi hende tegne, hvordan hun havde det. Det blev til 4 prinsesse billeder med hver sin smiley. Heldigvis skulle den rigtige sure ikke bruges (og den er censureret væk), men denne her gav udtryk for, hvordan hun havde det.

For at finde ud af, om idag havde været bedre, bad vi hende finde et passende billeder, og heldigvis var der fremskridt. 

Ved aftensmaden talte vi desuden om, at det idag er 24 år siden, at farmor døde. Pigerne var lidt kede af, at de aldrig har mødet hende, men vi fortalte lidt om hende.

10.02.2014: Signe bliver idag 10 år - som tiden dog flyver afsted. Vi vækker hende med fødselsdagssang og gaver på sengen, og efter en hyggelig morgen bliver fødselsdagsprinsessen og hendes søster - i dagens anledning - kørt i skole. Lars Jakob kommer hjem og spiser frokost med os og Signe har eftermiddagsskole, så de to tager afsted igen ved 13.30 tiden. Efter eftermiddagsskole tager Betina, Anna og Rasmus med Signe til fløjteundervisning. Signe har muffins med til Frau Pfiffner og de to piger, som Signe går på hold med. Frau Pfiffner vil dog gerne vente med at spise muffin til hun kommer hjem, ellers kommer der snavs i fløjten, siger hun.

 

Lars Jakob henter os alle ved 17.30-tiden og så tager vi ind til byen for at spise pizza og hygge os. Signe har fået en Ipod touch af os, så den går der noget tid med at rode med, svare på mails, sætte kalender op og bare lege med. Anna er lidt misundelig, men vi snakker meget med hende om, at der er (og skal være) forskel på om man er 7 eller 10. Vi håber, at misundelsen tager af over det næste stykke tid. Signe har været så sød at lade Anna låne Ipod'en en gang imellem og det hjalp lidt på Annas humør.

Hjemme igen er der lige lidt lektier, der skal laves og lidt mails og et par telefonopkald, der skal besvares, inden fødselsdagsbarnet går glad og tilfreds i seng. Imorgen vækkes hun af et vækkeur, som hun igår fik af en veninde - lad os se om det ringer højt nok :)

09.02.2014: Det er søndag, og vi har besøg af pigerne fra Signes klasse for at fejre hendes fødselsdag. Vi starter 11,30 med et par spil og så laver de hjemmelavede pizzer. Eftermiddagen går med en tur på skøjtebanen, hvor alle en god dag. 

05.02.2014: /LJ) Et par dage i Athen har givet stof til eftertanke. Det store tema i Athen er,  om der råd til at tænde for centralvarmen. En af min kollegaer er vicevært i deres blok, hvor de heldigivis er enige om ikke at tænde for varmen, for hvis de gjorde det, skal alle betale og det kan de ikke. En anden kollega har besøgt flere lægepraksis,  hvor der ikke er varme på, fordi man har besluttet, at man ikke vil tænde for varmen i den blok, hvor praksis ligger. Man ser hver dag patienter med dianogser hvor kun døden er en mulighed. Der har været flere tilfælde af dødsfald, fordi folk tænder bål i deres huse. Desuden har de en del problemer med at kapere strømmen af flygtninge fra Syrien. På trods af denne modgang er grækerne  stadig glade og gæstfrie - og Akropolis er mega imponerende. 

 02.02.2014: Endnu en dag på Feldberg, hvor vi har stået på ski. Det var regn hele vejen derop, men da vi ankom blev det rigtig fint, og vi havde et par gode timer på ski med pigerne, og Rasmus legede i sneen. 

 

28.01.2014: Lego er det store hit med Rasmus i øjeblikket, og LJ leger med politi-Lego sammen med Rasmus, og han fortæller, at der skal fanges både røvere og tyve. Ok, men hvad er forskellen, spørger jeg. Han kigger på mig med det der blik, som siger - "Ved du ikke det-blikket", og han fortæller, at røvere stjæler guld, og tyve alt det andet.

 

23.01.2014: Jeg (LJ) har været en tur i Tokyo i denne uge for at besøge Actelion Japan. Det har været en fin tur, hvor jeg udover at arbejde på kontoret, også har haft besøg af vores leverandør Veeva - de bor faktisk nu i nabobygningen. Onsdag aften var vi ude at spise på en restaurant, hvor der var en fantastik udsigt over den kæmpe by med mere end 10 mio mennesker, og naturligvis kom der nogen interesante madretter på bordet. 

 

18.01.2014: Rasmus og LJ var en tur i Ikea idag. Vi har lidt omrokeringer igang i kælderen, så der skulle et par nye reoler til. Desuden fandt vi en lampe til stuen. 

Rasmus hjalp rigtig fint til i hans "Racerbil", og naturligvis var der is og kaffe.

11.01.2014: Vi har igen været en tur på Feldberg for at stå på ski. Tina, Karsten, Sebastian og Matthias var også kørt derop, og  Signe var på skiskole sammen med Mathias, og det går nu helt godt. 

Anna var ikke med, da hun var til fødselsdag hos Amelie.

 

 

08.01.2014: LJ er i  Barcelona for at arbejde et par dage. Tirsdag aften spiller Barcelona hjemmekamp mod Getafe i liga-cuppen. Jeg er heldig at få fat i en billet til kampen, som ender 4-0 - blandt andet på 2 mål af Messi, som er med igen efter en længere pause på grund af en skade. 

02.01.2014: I november fik vi lejet ski til pigerne, så nu må det være tid til at få dem prøvet af. Derfor pakker vi skiene og ikke mindst Rasmus nye kælk og kører mod Feldberg. Vejret er ikke helt perfekt - det regner næsten hele vejen derop, men da vi først når frem er det holdt op med at regne, og vi får et par gode timer i sneen, hvor vi får banket rusten af. 

 

01.01.2014: Årets første dag er godt igang. Vi var hjemme i Basel nytårsaften, hvor vi havde en stille og rolig aften. Kl 24.00 skød vi som de eneste lidt fyrværkeri af ude på vejen sammen med vores nabo. De er tyskere/hollændre, så de plejer også at fejre nytår ved at mødes med naboer, men sådan gør man ikke i Schweiz, så vi var de eneste. 

For Rasmus var sikkerheden vigtig, så han brugte også briller mens vi spillede Ludo (LJ vandt selvfølgelig). På vores kl 24.00 Selfie sov Anna desværre. 

 2013 har været et år med mange gode begivenheder, og vi ser frem til 2014. Vi har allerede planlagt en del udflugter, og efter sommerferien skal Rasmus begynde i Kindergarten. I foråret kommer der også en ny nevø, når Moster og Michael skal have familie forøgelse. I sommerferien er planen at tage til Las Dunas i Spanien igen og få mulighed for et gensyn med LaLaDu. Arbejdsmæssigt vil LJ stadig have en del rejser, men vi håber på lidt mindre end 2013 bød på. 

 

 

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
You are here: Home Dagbog Dagbog 2014