Følg vores dagligdag i dagbogen - 2013

 

26.12.2013: Vi kører videre mod Sjælland, men gør lige et stop i Fraugde på Fyn, hvor  vi besøger Gitte og Michael. Det er dejligt at se dem igen, og vi får snakket, og vi glæder os til at se dem på Las Dunas til sommer. Fra Fraugde går turen det sidste stykke mod Rødvig, hvor vi bor hos Maria og Michael. 

24.12.2013: Juleaften skal holdes hos Lene og Bjarne. Dagen går med forberedelser, hvor anden selvfølgelig er i centrum. Sidste på eftermiddagen kommer Jette, Kim, Henrik og Louise. Farfar og Emil holder også juleaften med os, og vi har en dejlig aften sammen. 

23.12.2013: Det er Laura´s fødseldag, så vi kører på Helstrupvej sidst på formiddagen for at fejre hende. Vi bliver det meste af dagen, og møder en masse venner, og det bliver til nogen gode gensyn. 

21.12.2013: Juleferien starter og vi kører mod Danmark. Vi holder juleaften i Basel den 20/12 med flæskesteg og lidt gaver, og lørdag morgen kører vi mod Danmark. Turen går fint, og vi lander hos Lene og Bjarne i Snejbjerg sidst på eftermiddag. 

30.11.2013: LJ løber Basler Stadtlauf idag. Starten går kl 19,23 og jeg løber sammen med Karsten. Ruten starter på Munsterplatz og er 5,5 km lang. Vi er tilmeldt i gruppen for mænd på 40+, og der deltager mere end 400 løbere. Betina og børnene er inde og heppe sammen med Stense og Erik, og der er en rigtig god stemning i byen. 

Vi har rigtig fint tilfredse med voers indsats, og du kan se vores placering her

 

28.11.2013: Dagen er kommet, hvor vi kan fejre Anna´s 7 års fødselsdag. Hun har glædet sig rigtig meget, rigtig længe. Vi starter morgnen med morgensang og gaver på sengen, og hun bliver fulgt i skole af Betina og Mormor, som er ankommet igår. I skolen deler hun muffin ud, og LJ  henter Anna og Signe efter skole. Om eftermiddagen er de til ridning, og der bliver serveret pandekager til aftensmad. 

 

 

27.11.2013: LJ har været et par dage i Zermatt for at deltage i Actelion Nordics salgsmøde. Onsdag formiddag var der arrangeret tur i bjergnene omkring Matterhorn. Vi fik snesko og stave og sammen med  nogen dygtige guider gik vi 3 timer rundt i bjergnene, hvor der var masser af sne.

 

22.11.2013: Idag holder vi Annas 7 års fødselsdag. Anna har inviteret 8 venner, og efter eftermiddagsskole hentede Lars Jakob hele flokken fra skole. Fredag eftermiddag er klassen altid på udflugt, og idag var de i ZOO for at se på fisk. Denne uges bogstav i skolen er F, derfor fik fiskene ekstra opmærksomhed fra 1.D. idag.

 

Vi startede med gaver, hvor Anna fik rigtig mange fine ting. Derefter var der eftermiddagsfrugt og snakken gik lystigt. Vi havde lagt papirsdug på bordet, og smidt en masse farveblyanter ud. Dugen blev rigtig flot dekoreret med både træer, huse, mennesker og fisk. Herefter fik de hver et stykke papir, hvorpå de tegnede og klippede en fisk ud. Fisken skulle børnene bruge til et væddeløb, hvor det gjaldt om at vifte fisken henover gulvet så hurtigt som muligt, parvis mod hinanden.

Vi havde købt nogle ler-ugler, som børnene herefter malede i flotte farver og med masser af fantasi. Uglerne er udstyret med en lille LED-lampe som man kan tænde og uglerne lyser nu i de flotteste farver.

Mens uglerne tørrede og Betina fik ryddet lidt op og startet på madlavningen, gik flokken nu i to hold på skattejagt. De blev udstyret med et skattekort og et par lommelygter, og skulle nu på jagt efter balloner i hele området. Ballonerne skulle de, med hjælp fra en pind eller andet de fandt på stedet, sprænge. I ballonerne var der små puslespilsbrikker, som rigtigt samlet viste hvor skatten var gemt. Desværre var en ballon sprunget, så rødt hold var noget længe undervejs, da de ikke kunne finde den ødelagte ballon og puslespilsbrikken.

Alle mand sikkert hjemme igen og skattene blev fundet, trods manglende brik. Aftensmadsmenuen havde fødselaren selv valgt, burger og fritter, nugget og pasta! Dertil selvfølgelig masser af børnegrøntsager :)

Der blev tid til lidt leg på værelset og nogle af børnene hjalp med at rydde af bordet (ganske frivilligt). Vi havde forberedt et par lege mere, og børnene var klar på at lege med os igen, så vi startede med bordtennisboldpust hen over bordet. Først var de to hold stillet op på hver side af bordet, og de skulle så kun ved hjælp af pust forsøge at få bolden til at trille ned på den anden side. Da der var flere bolde på bordet samtidig, gjaldt det altså både om at undgå at der var bolde, som røg ned på egen side, og samtidig forsøge at få bolde til at falde ned på den anden side.

Derefter lavede vi en variant som gik ud på, at de skulle samarbejde om at få bolden fra den ene ende af bordet og ned i den anden ende. Det var til at starte med ikke så let, men de fik hurtigt godt styr på det også.

Til slut lavede vi en leg med popcorn og sugerør. Igen var de delt op i to hold, og holdene skulle nu kun ved hjælp af sugerør og sug få popcorn op i en skål. Det hold der efter 2 minutter havde flest popcorn i skålen, vandt.

Vi sluttede af med kage og fødselsdagssang og kl. 19.30 blev alle gæsterne hentet. Desværre tabte et af børnene sin ugle, så den gik i stykker, men heldigvis havde vi en ekstra, som hun fik med hjem. Så hun maler nok ugle igen imorgen.

  

 

16.11.2013: VI har været til fodselsdag med Savannah - hun blev 4 aar. Savannah gaar i Kindergarten med Rasmus, og de er rigtig gode venner. Paa vej hjem var vi en tur i Obi for at hente lidt braende, saa vi kan faa gang i pejsen, da det er ved at vaere koldt.

 

 

 

 

14.11.2013: LJ har været en tur i Barcelona for at deltage i et stort kundemøde med Veeva. Det var et rigtig gode møde, hvor vi også  lavede et  indlæg om Actelion. Vejret var dejligt med ca 20 grader, så Barcelona kan også anbefales i November :)

 

10.11.2013: En rigtig efterårs/regnvejrsdag, så vi tager en tur i kino. Vi ser filmen Turbo i 3D, og efter filmen er der fotosession med helten. Tina, Sebastian og Mattias er med, og efter filmen mødes vi med Karsten og Sofia til pizza på Vapiano.

 

09.11.2013: På vej hjem i bussen fra et besøg på Herbstmesse mødte vi denne dansetrold. Nyd det

 

Danse Stafan

08.11.2013: Det har været en stille fredag aften. Pigerne har været til historie fortælling og skrivning på biblioteket. Vi har benyttet chancen til at crashe i sofaen og se fredagsfilm med Rasmus.

04.11.2013: Det har været en lidt træls weekend, hvor LJ har haft kamel-røv - vist en efterkommer af turen til Marrakesh, og desværre blev vi nødt til at aflyse påskefrokosten med Ulla og Peter. Mandag morgen kører vi til Dechatlon i Frankrig for at købe nogen julegaver til pigerne, og om eftermiddagen flyver LJ til Nice, for at deltage i et møde for Actelion.

Vejret i Nice er rigtig fint og der er faktisk nogen, som bader i havet og ligger på stranden!! Mødet går også rigtig fint, og jeg får lavet en masse aftaler. 

31.10.2013: LJ har været en tur i Marrakesh i  Marocco. Actelion havde samlet distributørne fra mellemøsten og nord afrika  til salgsmøde, og de skulle have lidt undervisning i brug af IPAD og e-details. Vi fik også tid til at se lidt lokalt og opleve folklore underholdning. 

 

Det sociale højdepunkt var en tur op i bjergne, hvor vi iført sikkerhedsudstyr gik over hængebroer og gled på over kløfter på vejere. 

26.10.2013: Efterårsvejret viser sig fra sin bedste side, så vi tager en tur i Grun80 sammen med Tina og Karsten og deres børn. Der bliver leget godt på legepladserne, og vi nyder sol, kaffe og is på teressaen. Om formiddagen er vores pudslebord blevet hentet. Vi har haft det i næsten 10 år, og der er skiftet rigtig mange bleer på det, men nu da Rasmus ikke bruger ble længere var det tid til at sende det videre. Vi har haft det salg på ricardo.ch, hvor det blev solgt.

12.10.2013: Vi har fået besøg fra Danmark. Signe, Ole, Ella og Andrea er kommet forbi for at holde lidt ferie hos os. Lørdag er vi en tur inde i Basel og søndag går turen i zoo. 

11.10.2013: LJ er hjemme efter en tur til Tokyo. Turen er gået fint, og denne gang fik jeg mulighed for at gå en lille tur i byen på et par timer.

07.10.2013: Lars Jakob tager idag til Japan og vi andre nyder en uges ferie herhjemme uden de store planer. Det bliver til en tur i Zoo, en lege-eftermiddag incl. aftensmad med familien Beck, nattøj og flimmer i stor stil - bare rigtig ferie! 

06.10.2013: Første del af efteårsferien er slut, og Søndag går turen så tilbage til Basel. Vi har pre-booket færgebilletten, så vi står tidligt op og kører fra Rødvig ved 6-tiden. Færgebiletten var rigtig billig, under halv pris, når man forudbestiller (selvfølgelig også afhængig af tidspunktet på afgangen) og vi lander i Basel ved 19.30 tiden søndag aften. Godt vi har ferie en uge mere :)

05.10.2013: Vi er nået til Rødvig, hvor Betina og børnene har nydt et par dage med Gustav, Maria og Michael mens LJ har været tilbage i Schweiz for arbejde. Lørdag kører vi en tur forbi Ninna og Lasse med et par flasker rødvin, da Lasse bliver 40. Mormor og Erik kommer også, og da vejret er fantastisk og tørt, bliver det til rigtig mange hyggelige timer i haven med leg og bål. Maria og Michael er ved at bygge om, og vi glæder os rigtig meget til at se resultatet til jul.

 

 

 

02.10.2013: Idag kører vi til Sjælland for at være hos Maria og Michael et par dage. Lars Jakob skal til Constanz og arbejde indtil fredag, så vi starter med at køre i lufthavnen med ham. Derefter bruger jeg og børnene et par timer i Fields, inden vi kører til Køge for at hygge os og spise med morfar og Jette. Det er altid dejligt at komme derhjem, der bliver disket op med lækker mad, hyggetid og go' kaffe :) Hen på aftenen kører børnene og jeg så til Rødvig, hvor vi skal være indtil søndag morgen.

01.10.2013: Idag kører vi forbi farfar en tur til formiddagskaffe og snak. Vi kommer også forbi kirkegården og kigger til farmors gravsted.

30.09.2013: Vi har igen fået logi ved Faster og Punger. Vejert  er ok, så vi går en tur på legepladsen.

29.09.2013: Det er blevet efterårsferie, og vi er kørt til Danmark. Lørdag er der halfest i Lind Hallen, og vi har en kanon aften med Signes mødregruppe og 500 Lindboere. Søndag bliver slappet af på sofaen, men børnene har heldigvis energi til at lege og spille.

 

21.09.2013: Rasmus bliver idag 4 år. Vi vækker ham med sang og gaver på sengen. Vi har arrangeret skovtur med grill, så formiddagen går med at få pakket og gjort klar, og kl 12.00 ankommer gæsterne til en hyggelig eftermiddag.

Betina og Tina drikker prosecco og aftaler næste Starbucks besøg  

 

18.09.2013: Til stor fornøjelse for Rasmus har vi idag besøg af Savannah. Hun er med til gymnastik, og vi kommer også på legepladsen en tur.

17.09.2013: LJ er tidligt oppe for at nå et tog til Zurich. Denne gang går turen videre til Prag. Vejret er desværre blevt temmelig efterårsagtigt uden den indian summer, som vi håbede på.

08.09.2013: Det er blevet regnvejr, så vi tager en tur i biffen for at se Planes.

07.09.2013: Mozarella lugten er nu næsten fjernet i bilen, men det krævede professionel hjælp. Værkstedet sagde, at det var det værste, som de nogensinde havde oplevet. Da vi så har fået bilen tilbage opdager vi en skrue i dækket, men det viser sig heldigvis kun at være en kort knækket skrue, som ikke er trængt helt ind i dækket.

06.09.2013: Efter en kort tur til Wien for at besøge Actelions kontor får jeg en rigtig flot flyvetur tilbage til Basel. Jeg tager et par billeder af byen og Actelions flotte bygning fra oven. 

01.09.2013: Som vi før har skrevet om, så er der den første søndag i hver måned antik marked i Belfort i Frankrig. Vi kører derop sammen med Sara og Simon og deres børn. Vi køber et stafeli, hvor vi kan sætte en IPAD - ikke særligt antikt, men det var billigt. Billigt var til gengæld ikke den mozarella ost, som på en eller anden måde er havnet under det ene bagsæde. Der er gået hul på den og nu STINKER bilen, og vi har været nødt til at sende den til rensning, så kilo prisen på mozarella nu ligger omkring 1,000 CHF. Tilbage på turen til Alsace når vi også en tur til Kayersberg, som godt kan anbefales som et lille udflugtsmål. Der er masser af cafer og flotte gamle huse samt selvfølgelig et glimrende udvalg af Alsace vin.

30.08.2013: Det har været endnu en uge med rejser. LJ har været i Lisabon og arbejde på kontoret, og ligenu går vi også og planlægger en lille tur til Paris i midten af September - det glæder vi os meget til. 

29.08.2013: Torsdag aften var vi til Eltern Abend i Anna´s klasse. Vi fik et fint indtryk af Anna´s lærer, som virker meget motiviteret og samtidig har en fast mening om, hvordan tingene skal være.

25.08.2013: Det er idag FarFars fødselsdag, og vi får ringet til Danmark og ønsket tillykke. Efter morgen maden tager vi en tur i svømmehallen - så er dagens bad klaret på en nem måde. Eftermiddagen tilbringer vi inde i byen, hvor der er sydamerikansk marked på Klosterberg.

 

Pigerne køber drømmefangere på markedet, og selvfølgelig får vi kaffe på Starbucks, hvor vi møde Anne, Bruno og deres børn, der også bruger en søndag eftermiddag på at slappe i byen.

 Ved Klosterberg ligger kirken Elisabethen, hvor vi gik en tur ind. Der var opsat en opslagstavle, hvor man kunne skrive en bøn. Signe ville gerne skrive et kort.

Tekst: Liebe Grossmutter - auch wenn Ich dich nie kannte weiss ich Tief in meinem Herzen dass ich dich über alles lieb habe.

22.08.2013: Vi er igang efter ferien - pigerne er nu begge i skole og opstarten er gået rigtig fint. Rasmus skal - under protest - nu afsted 3 formiddage om ugen, men mon ikke han overlever. Han har desuden smidt bleen om dagen, og det går næsten uden uheld. .

18.08.2013:  Familen på tur sammen med familen Bech. Vi kører en tur til abebjerget, hvor vi spiser frokost og går en tur ved aberne. Vi kommer også en tur til Ribeaville, hvor vi spiser aftensmad og køber lidt vin og ikke mindst kokos makroner. En rigtig god dag med rigtig fint vejr.

30.07.2013: Vi har besøg af familen Dohm. De har været en uge i Italien, og på vej nord på, vender de forbi os. Vi har nogen hyggelige og travle dage med den store børneflok, men der bliver også tid til lidt voksen kvalitetstid.

Malene og Betina skåler i Prosecco

28.06.2013: Efter en fin med lang uge i København flyver jeg tilbage til Schweiz fredag morgen. Jeg lander kl. 9,00 og tager togettil Rapperswill, hvor Betina er kørt til med børnene. Vi besøger Knie Kinderzoo, hvor vi har en dejlig dag. Vi kører tilbage til Basel sidst på eftermiddagen, og om aftenen er vi inviteret til grillaften hos Lukas og Yvonne.

23.06.2013: Dagen derpå - igår fejrede vi Bjarnes 40 års fødselsdag, og det blev en rigtig sjov dag. I dag er så gået med restitution og besøg hos Morten og Malene, min far og Allan. I morgen tidlig går det med toget tilbage til København.

22.06.2013: LJ er rejst til DK. I weekenden skal jeg være med til at fejre Bjarne/Pungers 40 års fødselsdag. Vi skal på kanotur, ha en go middag og så er der bestilt bord med køleskab op Zwei Grosses Bier. På mandag tager jeg til København, hvor jeg skal mødes med Peter Olsen, og tirsdag til torsdag er der møder med Actelion.

21.06.2013: Skoleåret er snart slut, og Signe har fået Zeugnis med hjem. Både Signe og forældre er meget stolt!!

Billede: Så er der Zeugnis for Signe - hun er glad og vi er stolte!

18.06.2013: Der er inviteret til fest i Anna´s kindergarten. Alle familer skal have lidt godt med til buffeten, og Anna har bestilt kanelsnegle. I kindergarten har de haft tema farver, og de synger et par sange, og bagefter er der rundvisning, hvor vi ser, hvad de har lavet mens de har arbejdet med temaet. Der er blevet lavet mange flotte ting, og vi får et maleri med hjem. Bagefter er vi i Kindergarten-haven, hvor vi får lidt fra buffeten og snakker med de andre forældre. Alle hygger sig rigtig godt.

16.06.2013: I dag prøver vi for første gang, at lade Rasmus gå uden ble. Han har indtil nu ikke været interesseret i at skulle gå uden, men idag lader vi ham løbe rundt i haven uden. Indtil videre er det gået fint.

15.06.2013: Vi har taget lidt forskud på LJ´s fødselsdag og lørdag eftermiddag har vi en lille apero i haven. Vejret er rigtig fint, så vi kan heldigvis sidde udenfor.

11.06.2013: LJ tager en tur til Istanbul for at besøge Actelions kontor i Tyrkiet. Der foregår en masse protester og demonstartioner i Istanbul omkring Taksim pladsen og Gezi Parken, hvor der demostreres mod regeringen. Der er temmelig ophidset stemning, men jeg mærker heldigvis ikke direkte noget til det, men mine tyrkiske kollegaer er meget optaget af situationen, og hvad der kommer til at ske. Heldigvis får vi på trods af det holdt nogen gode møder.

01.06.2013: Det har vaeret en uge i rejsens tegn for LJ. Mandag morgen gik turen mod Japan og Tokyo, hvor jeg skal besoge vores kontor. Jeg rejser sammen med min kollega Ian, og via Kobenhavn lander vi tirsdag morgen i Narita lufthavnen ved Tokyo. Efter en hurtig refresher på hotellet tager vi på kontoret, hvor vi bruger eftermiddagen sammen med nogen af vores kollegaer. Onsdag skal vi have præsentation af et nyt stort projekt for 25 mennesker, så der er en del, som skal forbedredes, da præsentationen skal vaere paa baade engelsk og japansk. Tirsdag aften er vi paa en japansk restaurant, hvor vi prøver kræfter med det japanske kokken og spisepinde.

Onsdag morgen skal vi have mode med en leverandor til projektet, og de stiller med 4 meget alvorlige maend i morke jakkesaet. De er nu ikke specielt godt forberedte, men da ingen jo maa tabe ansigt beder vi dem forberede et nyt tilbud -  de havde ellers taget kuglepennen med til underskrifter. Om eftermiddagen gaar det saa loes med vores praenstation, som forlober fint.

Torsdag flyver videre til Seoul i Korea, hvor vi skal besøge vores kontor og distrubutør. Kontoeret ligger i Gangnam, men vi ser dog ikke noget til Psy. Fredag flyver tilbage til Tokyo, hvorfra vi lørdag morgen sætter kursen mod Europa igen.

12.05.2013: Dagen starter i motionens tegn. Betina og Tina går en lang tur på 7 km i Binningen og omegn, og derefter tager Lars Jakob en løbetur på ca. 8 km. Signe tager ned til Ewa og Anna mener, at vi skal i biografen. Så Betina ringer ned til Ewa og spørger om hun og Signe vil med. Det vil de selvfølgelig gerne. Mens pigerne er i biffen, tager Lars Jakob og Rasmus ud og ser på flyvemaskiner og køber en mors-dags-gave.

11.05.2013: Vi har for længe siden aftalt at tage på tur med familien Beck idag. Turen går til Konstanz i Tyskland, hvor Sealife skal besøges. Vi mødes ved 10tiden og går ind for at se på skildpadder, blæksprutter, hajer, søstjerner (som vi også fik lov at røre ved), søheste og rokker plus en masse andre fisk. Frokosten, som er madpakker, bliver indtaget ved legepladsen og det er lige knapt at børnene har tid til at spise. Efter frokosten går vi ned til havnen og sejler en tur over til Meerburg - en sejltur på 1/2 time. Vejret er koldt og der kommer en enkelt byge, men inden vi sejler tilbage får vi kaffe og børnene leger "alle mine kyllinger, kom hjem". Konstanz er en ret stor by med et universitet og man kan mærke at det er en by, der sker noget i. Butikkerne lukker kl. 20 om lørdagen, der er restauranter og bierstuben over det hele. Havnepromenaden er især hyggelig med et stort udvalg af restauranter med udendørs servering. Vejret er som sagt ikke med os, så vi vælger at spise indendøre. Men vi kommer helt sikkert igen en dag, hvor vi kan nyde byen og udsigten noget mere!

10.05.2013: Eftersom igår var kr. himmelfart, har både pigerne og Lars Jakob fri idag. Det er rart med 4 fridage, og det eneste, der kunne være bedre, er vejret. Foråret har været her nogle få dage, men vi har endnu ikke haft rigtig sommer, som vi plejer at have på denne tid af året. Vi satser dog på at sommeren så bare forlænges i sidste ende, så vi har en lang god eftersommer. Vi starter dagen idag på affaldspladsen og fortsætter til Decathlon i Mulhouse i Frankrig. Her får pigerne ridestøvler, Lars Jakob får løbebukser og Rasmus en bold. Om eftermiddagen tager vi på pausenplatz og spiller fodbold og badminton.

09.05.2013: Vi har store oprydningsdag i kælderen. Der bliver samlet sammen, sorteret, smidt ud, sat til salg og gemt. Om eftermiddagen kommer Ewa, og vi trænger til at komme lidt ud, så vi tager en tur i Schützenmattpark - Signe og Ewa på inlineskates og vi andre på cykel - ialt 5 km.

05.05.2013: Simon og Sara har spurgt om vi vil med til Belfort, hvor der den første søndag i hver måned (undtagen januer og februar) er marked. Vi regnede med at skulle se t-shirts i dårlig kvalitet, souvenirs og plastikskrammel men blev meget positivt overraskede, da det viste sig at være et marked for antikviteter, med mere eller mindre alt i reoler, borde, stole, gammelt legetøj, service osv. Belfort har et smukt gammelt fort (deraf sikkert navnet), som vi nåede at besøge inden vi kørte mod Basel igen. På torvet er der mulighed for at spise udendørs i godt vejr.

01.05.2013: Signe har tema dinosaur i skolen, og vi har hørt om et "dinomuseum" en times kørsel herfra, på den anden side af Zürich. Museet er meget børnevenligt, og Signe fik lavet et par quiz-spørgsmål, som hun tog med i skole. Museet er egentlig fint, men ikke ret stort, og da vi har været rundt og frokosten nærmer sig, leder vi efter et sted at spise.

På væggen på vej ud fra museet ser vi en plakat for "Juckerhof" 3 km fra museet. Der beslutter vi at forsøge at få noget frokost og forventningerne er ikke høje. Specielt ikke da vi ikke kan komme til at parkere. Men en lokal bonde vinker os ind på hans gårdsplads, vi betaler 5 CHF og går derefter mod Juckerhof. Gården ligger bag ved denne lille bys kirke, med udsigt over Pfäffikon See og hele stedet emmer af hygge, afslappet stemning, dejlig mad, flot udsigt, og glade familier. Vi henter mad i buffet'en, sætter os ved et bord, lige ved legepladsen og nyder solen, maden og hvidvinen. Alt er hjemmelavet og smager fantastisk! Efter maden går vi om på gårdspladsen, børnene hopper rundt i halmen, klapper gederne og nyder et kvarter i hængekøjerne, som er hængt op mellem kirsebærtræerne! Absolut et sted vi kommer tilbage til en anden dag!

27.04.2013: Lars Jakob har været i Brussel hele ugen på uddannelse. Uddannelsen var en mini MBA specielt for phama, og dagene blev organiseret af Management Center Europe. Desværre var klassen ikke så stor, men indholdet var fint og godt præsenteret. Vejret var rigtig fint, så jeg fik også tid til at se lidt af Brussel - blandt andet den berømte EU bygning Berlaymont bygning, hvor EU kommisionen har kontor. Desuden fik jeg set lidt af den gamle bydel, hvor der var masser af liv og mange mennesker.

Berlaymont bygningen

21.04.2013: Anna har længe ønsket, at vi skulle besøge Verkehrsmuseum i Luzern, så idag kører vi en tur derned. Vejret er ganske fint, så vi kan både nyde aktiviteterne ude og inde. Specielt den udendørs udstilling, hvor børnene kan lege mini-container havn med alt i kraner, skibe og tog er et kæmpe hit, og børnene har næsten ikke tid til at spise madpakkerne. Heldigvis kan vi så bruge "ventetiden" på at nyde en kop kaffe.

Verkehrsmuseum - Luzern

14.04.2013: Konfirmations alderen er ikke tæt på - endnu, men for nogen af børnene i Signes klasse er det allerede startet, og den katolske trosretning havde søndag mini-konfirmation. De reformerede - som er den lejr vi har valgt - ville jo også gerne markere sig lidt, så børnene var lørdag samlet på skolen for at bage brød, som så skulle deles rundt ved familiegudstjenensten søndag. Alt i alt jo en god sag, som vi gerne ville støtte, så alle mand var klar til gudstjeneste kl 11,00,00. Signe var som altid forberedt til fingerspidserne, så hun havde på hånden skrevet 10 vor 11,da hun skulle møde lidt før for at hjælpe med brødet - men det kom hun ikke.

Kl. 10,35 kørte vi mod kirken, som vi mente var den rigtigt, men da kl var 10,53, og der stadig kun var os, fik vi kigget på et skildt som forkyndte at gudstjenesten var i Margerethen kirken. Alle mand i bilen meget hurtig og hen til det næste kirke, som heldigvis kun lå 2 minutter væk, så vi kunne lige nå det - troede vi. Der var mange mennesker ved kirken og ingen parkeringsmuligheder, så Signe og Betina springer ud af bilen. Vi andre kører lidt rundt og finder endelig en p-plads - afklarede om, at vi nok ikke kommer til tiden. Vi går op til kirken, og vi sniger os ind. Det ser MEGET højtidligt ud, og der er fuldt hus, men jeg kan heldigvis genkende flere af forældrene, men efter 5 minutter går det op for mig, at vi er i den katolske kirke, og Betina og Signe er der ikke.

Mens vi har parkeret bilen har Betina SMS´et med en mor fra den reformerede kirke, der får lagt en ny rute til kirke nummer 3 lidt længere oppe af vejen, og Betina og Signe løber afsted til den rigtig kirke. De får sig sneget ind - kun 10 minutter forsinket - og får heldigvis det meste med. Efter vores besøg i den katolske kirke kører vi hjem for at hente telefonen for lige at få en melding fra hold 1. GPS´en hjælper os så frem til kirke 3, hvor Anna vælger at gå ind, men Rasmus har fået nok og vil gerne vente udenfor. Vi forenes alle på gårdspladsen foran kirken - en time og et par bønner senere.

30.03.2013: Vi er i Danmark, og der er indkaldt til mødregruppe rally i Signes gamle mødregruppe. Det er efterhånden en stor flok med 8 (stadig meget unge voksne) og 12-14 børn. Vi mødtes alle til påskefrokost hos Gitte og Thomas lidt uden for Høgild City, hvor de har en gård med masser af dyr og plads til, at børnene kunne lege. Vi havde en super hyggelig dag, hvor også påskeharen havde tid til at komme forbi med snolder til alle.

 

The Super-moms: Malene, Gitte, Dorte og Betina

16.03.2013: Dagen er kommet, hvor Rasmus skal klippes. For at skabe ro til denne store opgave, er Betina taget med pigerne paa besog paa en rideskole. Rasmus og Lars Jakob tager afsted mod Gundeli, hvor vi vil tage ind til Ismail for at faa den bedst mulige betjening. Det viser sig dog, at Ismail ikke passer butikken idag, men hans dygtige assistent kan klare sagerne.

Rasmus ved frisoren

Efter turen hos frisoren tager vi i M-Parc for at faa en is og en kop kaffe, og paa vej ud moder vi Ian Black, som er en af Lars Jakob's kollegaer fra Actelion. Ian bor i Gilgenbergerstrasse i samme opgang, hvor vi tidligere boede, saa han inviteret paa en kop kaffe. Vi hygger os sammen med Ian og Gail, men Rasmus falder i sovn, saa Ian er saa venlig at koere os hjem til Binningen.

03.03.2013: Så kom weekenden, som vi alle havde ventet i spænding :) Betina er taget på ferie, og herhjemme kan vi melde alle mand i det rigtige tøj og på vej afsted i skole og børnehave. Kun en mindre krise da Signe meddelte, at de har aftalt fletning idag. Den har vi dog klaret ved at Signe spørger Dana, om hun vil flette Signes år, og så giver LJR en is.

Lørdag kører vi til Lorrach for at hente vores kaffemaskine, som har været til service, og på vej hjem står den på frokost på MacD. Signe går ned til Ewa om eftermiddagen, og Anna har besøg af Loris, og vi tager ned i skolegården og kører på rulleskøjter. Vi får løbende meldinger fra Betina, som lyder til at have en god tur sammen med Malene.

Søndag morgen går den i svømmehallen - så er badningen nemt klaret og i eftermiddag skal vi i lufthavnen og hente Betina.

27.02.2013 Lars Jakob var igår en tur i London for at arbejde, og fredag tager Betina så afsted på weekendtur sammen med Malene til London.

24.02.2013: Vinterferien er ved at være slut. Den første uge var vi desværre syge med feber og influenza, men den anden uge har vi alle været på toppen. Byen har været præget af Fasnacht, og vi har set mange af paraderne. Mandag morgen kl. 04.00 var Anna og Lars Jakob til Morgenstreich og senere mandag var vi alle sammen inde i Basel, hvor vi så den store parade.

Vi havde besøg af Jane, Emma og Sophie

Jane og Betina giver instruktioner :) Emma, Sophie, Anna og Signe til fasnacht i Basel

Betina har fundet hendes favorit vogn 2 af de flotte lanterner fra Morgenstreich

Idag har vi fejret Fastelavn i Den Danske Club i Basel. Der blev slået katten af tønden, og børnene var klædt fint ud. Signe var klædt ud some vaskemaskine!!, og Mouritz fra Signes klasse som var med, vandt for bedste udklædning.

8.2.2013. Det er snart fashnacht tid og idag har skolen og børnehaverne gået deres optog i byen. Anna var klædt som snegle, og Signes klasse var Le Monstre de l´alphabet. Efter optoget blev det kastet med masser af konfetti og alle er nu klar til 2 ugers vinterferie.

12.01.2013: Anna og Lars Jakob kører til Feldberg for at stå på ski. Det er første gang Anna skal prøve det, så vi har booket hende på børneskiskolen. Vi er afsted med Karsten og Mattias og begge børn klarer det rigtig flot. Til frokost spiser vi Fritter og får varm kakao, og Anna og Mattias kommer også lidt på ski om eftermiddagen, før vi godt trætte kører tilbage til Basel.

 

Anna er klar til næste tur på børnepisten Maskotten kigger også forbi med vingummi

Anna med hænderne på knæene på vej ned af børnepisten Anna og Mattias drikker kakao

05.01.2013: De første 2 arbejdsdage er veloverstået. Den 2/1 rejste vi tilbage til Basel efter jule- nytårsferien i Danmark. Turen gik fint - vi kørte med toget fra Herning til Kastrup og fløj herfra til Basel. Weekenden bilver brugt på at komme lidt videre med vores nye hus, hvor Ikea lige bliver besøgt. Anna er til fødselsdag hos Amelie.

 

 

Posted from my iPhone using Joomla Admin Mobile!

 
 
 
 
 
 
You are here: Home Dagbog Dagbog 2013