|
.
27.11.2011: Idag har vi holdt Anna´s 5 års fødselsdag for hendes veninder fra Kindergarten. Kl. 11,00 ankom 10 tøser, og vi startede dagen med at lave lanterne, som Erik samlede for os. Vi spiste frokost og bagefter var der skattejagt i nabolaget. Vi sluttede af med slikposet og kage og alle havde en rigtig god dag.
Imorgen på Anna´s rigtige fødselsdag skal hun have muffins med i børnehaven, og så fejre vi hende om eftermiddagen herhjemme.
Efter Anna´s fest kører Signe, Anna og jeg en tur for at købe hostebolsjer, da Signe hoster rigtig meget. Vi kører en tur omkring lufthavnen i Frankrig, og undervejs får vi os en god snak. På et tidspunkt siger Signe, at hun ikke tør se mig, når jeg (LJ) bliver gammel. Så må jeg jo lige vide, hvornår hun mener, at jeg er gammel, hvilket hun tygger lidt på inden hun svarer. "Det er når mine børn får børn", hvilket jeg accepterer. Signe er dog ok med, at vi kan maile til hinanden, når jeg bliver oldefar.
19.11.2011: Signe og Lars Jakob er inviteret til Emma´s 8 års fødselsdag. Selskabet er inviteret i Margerethen for at stå på skøjter. Det er flot solskinsvejr, og vi har nogen rigtig gode timer på den udendørs skøjetebane.
12.11.2011: Eftersårsvejret er fantastisk, så vi kører en tur til Hofstetten for at drikke eftermiddagskaffe. På vej derop møder vi en mand på mountainbike, som ikke er helt tilfreds med den måde, som vi kører bil på. Han bliver faktisk så sur, så han står af cyklen og åbner vores bildør og skælder en del ud. Vi har taget kakao og muffins med, som vi nyder i det godt vejr. Turen slutter dog desværre med en ulykkelig Signe, som får en stor splint i fingeren.
05.11.2011: Det er blevet tid til Herbstmesse i Basel. Under Herbstmessen er der opsat boder og masser af forlystelser rundt om i byen, og lørdag kørte vi til Peterplatz, hvor vi mødtes med et par andre familier. Pigerne fik blandt andet prøvet pony ridning og nogen karuseller, og vi fik et glas Prosecceo og en øl.
17.10.2011: Der har været masser af liv i huset siden vi kom tilbage fra Danmark. Torsdag ankom Malene og Morten og alle børnene til Basel for at holde efterårsferie sammen med os. De havde haft en temmelig lang tur, med de tog det alle med godt humør.
Lørdag ville vi en tur ind til Basel. Vi spiste tidligt frokost og drog derefter alle mand mod byen. Laura og Magnus skulle have nye SD kort til deres Nintendo, så de kan høre musik, som dem fik vi anskaffet. Vi gik videre gennem byen, og da tvillingerne vågnede besluttede vi os for at indtage Starbucks i Freier Strasse. Vi fyldte det meste af kælderen, og der blev drukket kaffe og kakao i store mængder. Betina og Malene tog hjem med tvillingerne, og drengene gik med de store børn videre rundt i byen. Børnene fik lov at shoppe i tingel-tangel butikken, og fædrene fik en velfortjente Weissbier på Pickwick.
Søndag startede vi med en tur i den lokale svømmehal. For Nicoline og Valdemar var det første gang, de prøvede at være i svømmehallen. Om eftermiddagen var vi en tur på fodboldbanen med alle de store børn. Malene blev hjemme for at give de små mad.
18.10.2011 LJ rejser til Athen for Actelion for at holde nogen møder. Tirsdag kører Familien Dohm nord på igen efter nogen rigtig gode dage. LJ fortsætter fra Athen til Istanbul i Tyrkiet for at holde nogen flere møder. Istanbul er en kæmpe by med 10 mio indbyggere – på 2 kontinenter. Der er masser af liv og larm og helt sikkert et sted, som jeg gerne vil tilbage og opleve nærmere.
02.10.2011: Så er vi alle ankommet til Danmark for at holde efterårsferie. Vi kørte fra Basel fredag eftermiddag og efter en temmelig lang tur med en del kø ankom vi til Snejbjerg lørdag morgen. Heldigvis sov børnene det meste af vejen, så de var friske.
Vi kørte en tur i Herning Centret for at handle lidt godt støttet af Faster. Turen gik videre til Helstrupvej, hvor vi skulle fejre Magnus 6 års fødselsdag. Vejret var helt fantastisk, så vi sad udenfor hele eftermiddagen, og børnene kunne lege i haven. Vi fik også lige mødt det nye ´medlem´ af familien Dohm – en tyrekalv.
Søndag formiddag besøgte vi Annemette og Emma i Ikast, hvor vi fik en dejlig morgenmad, hvorefter vi alle sammen var en tur i Ikast Badeland. Her fik Anna blandt andet lært at dykke, hvilket faderen efter 38 år stadig samler mod til. Efter gik i Snejbjerg, hvor farfar kiggede forbi, og Lene lavede superlækre fiskefrikadeller til os.
03.10.2011: LJR skal en tur til London for at besøge Actelion. Tidligt mandag morgen går turen med toget til København og videre med fly til Heathrow. Kontoret ligger i bydelen Chiswick, som er et rigtig dejligt sted, og fra kontoret på 13. etage er der en fantastik udsigt over London og det renoverede Wembley stadion.
Tirsdag får jeg tid til lidt sightseeing i London, og jeg får set Buckingham Palace, Big Ben, London Eye og et glimt ned in Downing Street, som dog er lukket helt af. Betina og børnene hjælper Malene med Magnus 6 års fødselsdag, og Signe er med Laura i skole.
19.08.2011: Anna har en legeaftale med Hanna fra hendes KG. De skal lege hos Hanna og da jeg kommer og henter hende igen, kan jeg høre hende snakke på livet løs. Det er superfedt at opleve, at hun virkelig flytter sig lige nu. Vi er selvfølgelig klar over, at der kan komme ”tilbagefald”, men det kan vi også godt klare, når bare vi ved, at hun er kommet godt i gang.
18.08.2011: i dag kommer Anna hjem og fortæller, at hun har lært Frau Schweizer lidt dansk. Frau Schweizer har spurgt Anna om hvad nogle forskellige ting hedder på dansk, og Anna har svaret! STORT – så nu er tilliden mellem Anna og Frau Schweizer opbygget, og Anna er allerede nu længere end hun hidtil har været.
17.08.2011: Vi har bedt om at få en kort snak med Frau'erne nede i Annas KG. Vi vil gerne, at de kender lidt til Annas stædighed omkring ikke at ville snakke. Men vi vil også gerne have, at de kender vores holdning til, at de gerne må presse hende lidt, selvfølgelig uden at hun føler det som et pres. Vi har nu ventet 3 år (!!!!) på at hun skulle begynde at tale tysk i børnehaven, og vi ved jo at hun godt kan, så nu er tålmodigheden brugt op. De lover at tage fat om det allerede her i starten, ellers kommer Anna hurtigt i rollen som den stille pige igen, og det ville være synd, hvis hun igen fik svært ved at bygge relationer til de andre børn, synes vi.
Efter Turnen (gymnastik) har Signe en veninde med hjem. Vi spiller lidt kort sammen, Anna, Signe Zoë og Betina. Vi spiller ”fisk” og Anna sidder ved siden af Zoë. Dermed bliver Anna lidt ”tvunget” til at snakke med Zoë, og efter 10 minutter står kæften ikke stille på Anna – på tysk!
16.08.2011: i dag har Anna og Signe aftalt, at de skal følges hjem fra hhv. skole og KG. Men da Anna kommer ud kl. 12 og Signe ikke står der, tænker Anna, at Signe nok er gået hjem. Så hun damper hjem og fortæller mig stolt, at hun SELV er gået hjem. Det er meget flot, Anna, men hvor er Signe? Vi finder Signe efter 10 min. søgen – Signe har været ude at lede efter Anna og er selvfølgelig dybt ulykkelig over, at Anna er blevet væk. Stakkels, omsorgsfulde storesøster.
Anna har tilmed tisset i bukserne nede i KG, fordi hun ikke turde/ville spørge om hun måtte gå ud og tisse, mens de havde samling. Så vi får (IGEN) lige en snak om, hvor vigtigt det er, at hun lukker munden op og begynder at sige noget. Vi tror, at hun har fanget budskabet, men hendes stædighed er nu lige ved at kamme over, og Betina er dybt frustreret over Anna.
15.08.2011: i dag er første skoledag – Signe i 2. klasse og Anna i Kindergarten. Det er en stor dag for os, og vi er meget spændte på, hvordan Anna kommer igennem den første uge i Kindergarten. Vi forældre får kun lov at være med ca. 1/2 time, herefter overtager Frau Sanchez og Frau Schweizer totalt styringen med alle poderne. Det er en superstolt Anna vi henter kl. 12 – med Dreiecke (gul trekant-formet vest, som alle Kindergarten børn SKAL have på når de går til og fra Kindergarten).
I Signes klasse har de fået 4 nye piger, 2 drenge er rejst og læreren er gravid, så der er sket noget hen over sommeren. Men bortset fra det, så kører Signe i samme gode rille, når hun er i skole, og lektierne laver hun (endnu) med glæde.
13.08.2011: Vejret er rigtig fint, så vi har besluttet os for en lille udflugt. Vi kører til Schaffhausen for at se vandfaldet Rheinfall. Det er europas største med ca. 600,000 liter vand i sekundet. Vi vælger at parkere lidt derfra og tage et tog til vandfaldet. Det passer Rasmus rigtig fint – han elsker tog. Vi har madpakker med og får en is, og vi får set springvandet. På vejen tilbage gennem Tyskland får vi selvfølgelig handlet i Lidl
12.08.2011: LJR har fri nogen dagen inden han skifter til det nye job. Det betyder, at vi kan nyde nogen ekstra fridage sammen inden pigerne starter i skole og børnehave, og vi får god tid til at få dem startet godt op. Vi er meget spændte på, hvordan Anna skal klare det i Kindergarten, men hun er selv meget positiv om det , og hun glæder sig meget.
11.08.2011: Signe Thomsen har endelig født og familien Handgaard Thomsen er nu 4. Stort tillykke med Ella.
04.08.2011: i dag kører vi mod Basel igen.
03.08.2011: Vi har en del indkøb, der skal overståes inden vi kører mod Basel igen, så vi tager i Næstved Centeret for at handle stort og småt. Om eftermiddagen kører Betina og børnene ind til Olde på sygehuset. Hun har det stadig ok, og sygeplejersken regner med at sende Olde hjem inden for et par dage. Olde er ikke helt tilfreds, her er der jo både god mad og underholdning. Efter besøget hos Olde tager vi ind til morfar og Jette, hvor vi har inviteret os selv på aftensmad. Lars Jakob kommer hjem fra England og mødes med os hos morfar og Jette. Vi kører til Rødvig igen og får pakket vores ting sammen.
02.08.2011: Overraskelses-udflugten går til BonBon-Land. Vi har smurt madpakker og kører fra Rødvig lidt over kl. 9. Vi bruger det meste af dagen i BonBon-Land og slutter selvfølgelig af i slik-shoppen. Alle er trætte da vi kommer til Rødvig igen.
01.08.2011: Anna og Signe tager med Maria og Gustav til fysioterapeut. Marias og Betinas farmor er desværre endnu engang kommet på hospitalet, så vi mødes ved sygehuset for at gå ind og se til Olde. Hun har det ok, men er ikke lige på vej hjem igen, så vi aftaler at Betina og børnene kommer ind forbi hende igen, inden vi tager tilbage til Basel. Efter frokost og shopping i Køge, kører vi hjem til Rødvig igen. Her fortæller vi Signe og Anna at vi skal på en overraskelses-udflugt i morgen, tirsdag. De er ved at gå ud af deres gode skind, så nysgerrige er de :)
31.07.2011: i dag bliver Maria 30 år, så vi får lækker brunch. Efter brunch tager Lars Jakob til lufthavnen for at flyve til England. Vi andre slapper af i haven og midt på eftermiddagen går vi over til Georg og Linda for at se kalvene i deres baghave. Vi går med dem ned til vandet, hvor Georg bader med Signe og Anna. Rasmus sidder lidt i vandkanten og hygger sig.
30.07.2011: Vi lander i Rødvig ved 2-tiden om morgenen, og smutter hurtigt i de senge, som Maria og Michael har gjort klar til os. Formiddagen går med hygge og lidt forberedelser til gæsterne kommer ved 15-tiden. Det er fint vejr, så der bliver spillet kongespil, badminton, krocket og stangtennis det meste af eftermiddagen. En par enkelte dryp ødelægger ikke den gode stemning, og dagen slutter først ved midnatstid.
23.07.2011 Sommerferien 2011 var lidt en ´same procedure as last year´, og det skal forståes som en god ting. Den 9/7 kørte vi meget tidligt om morgnen mod Spanien for at tilbringe 14 dage i en mobilhome på Las Dunas. Det var noget som både voksne og børn hurtigt var blevet enige om, var en god måde at bruge ferien på.
Vi ankom til pladsen lørdag eftermiddag, da der var en del kø undervejs, men vi fik os hurtigt installeret i mobilhomen. Overfor lå 2 hold danskere fra Toftlund i Sønderjylland, som vi fik os lidt snak med, og pigerne fik spillet badminton med deres store børn. Det hele kulminerede med, at de serverede pandekager for os, og pigerne tegnede tegninger, som blev hængt op på deres vogne. Mobilhomen fungerede rigtig fint for os i de 2 uger, og vi nødt aftenerne på vores lille terrasse, hvor juletræskæden var hængt op til hyggebelysning.
Vi mødte også en familie fra Hadsten, som var dernede med deres børn. Deres mindste – Louise – var aldersmæssigt mellem Anna og Signe, og de legede godt sammen alle 3. De voksne mødtes også en aften til en god snak og et par Gin og Lemon.
Vejret var ikke helt i top i år, så vi tog et par mindre udflugter. Vi havde en dag i Girona, som også denne gang efterlod os med et super indtryk af en skøn by – lidt mini Barcelona. Vi kørte også en tur til Escala, hvor vi gik en tur på strandpromenaden. Ellers var alt som det plejer – vi hentede 7 liter vin hos vin-mutter for 11 Euro, handlede i Lidl og grillede hver aften.
13.06.2011: Det har været pinseferie, og vi har været en tur i Venedig. Et lidt lang køretur, men vi har haft en dejlig tur. Vi kørte fredag, da Signe havde fri fra skole, og var fremme om aftenen kl. 23.00
Hotellet
fandt vi nemt, og vi fik et rigtig fint værelse. Lørdag morgen var der afgang til Venedig. Der kørte en bus lige fra hotellet, og efter 10 minutter stod vi på øen. Det kan anbefales, at tagen bussen derover, og dermed spare tid og en del penge på parkering.
Vi gik stille og roligt mod Rialto broen og Markuspladsen, og efter et par timer var vi fremme. Her fik vi en kæmpe regnbyge, men vi krøb i ly på en cafe og fik is og kaffe. Vi tog en båd tilbage af Canal Grande, og bussen tilbage på hotellet, hvor vi slappede af et par timer.
Om aftenen tog vi tilbage til Venedig for at spise og opleve byen by night. Det var rigtig hyggeligt, men Anna fik feber og faldt i søvn i klapvognen. Alle mand sov godt om natten, og søndag morgen var vi igen klar til sightseeing. Igen tog vi turen mod Markuspladsen og videre mod havnefronten, hvor vi så sukkenes bro. Det var dog lidt en skuffelse, da den er under renovering. Havnefronten var dog et rigtig dejligt sted med en flot udsigt og nogen kæmpe cruise både. Vi sejlede en tur rundt i havnen og kom tilbage til bilen, og kørte tilbage til Basel.
01.06.2011: SOA – alias Signe, Ole og Andrea ankommer hos os onsdag morgen. De har spurgt, om de må holde et par dages ferie hos, hvilket vi er rigtig glade for. Onsdagen går med at ryste jet-laget af sig, og Betina har Andrea med til et par fødselsdage. Ole får besøgt et par gamle kollegaer på Huntsman. Torsdag kører vi til Luzern, hvor vi besøger
Schweiz Verkehrsmuseum
. De viser sig at være en rigtig god oplevelse for både børn og voskne. Her er alt i tog (til stor glæde for Rasmus), biler, skibe og fly. Der er ikke så mange mennesker, så det er nemt at komme rundt og ikke desuden er det ikke super commkercielt, så der går faktisk 2 timer inden vi støder på den første is-kiosk, hvilket Signe (dem begge) syntes var lidt længe. Vi har madpakker med, som vi spiser ved Luzern søen, og alle har en dejlig dag. Det kan anbefales at tage en tur hertil.
Fredag tager vi en tur i Zoo om formiddagen, og om eftermiddage er der afslapning i haven. Lørdag nat ankommer Jytte, Benjamin og Allan. De har også spurgt, om de må holde et par dages ferie hos os, hvilket også glæder os, så nu er her fuldt hus, men det går nu rigtig godt. Lørdag middag kan pigerne ikke holde sig længere, så de insistere på, at vi skal ind til byen for at handle lidt. Det giver jo heldigvis drengene mulighed for at få et par weisbier undervejs, så alle har en god eftermidda. Om aftenen griller vi, men det er nu lige før, at det bliver den kogte version, da vi får en mega regnbye med hagl, så græsplænen er helt hvid.
Søndag kører Signe, Ole og Andrea mod Danmark, og vi tager med resten af selskabet på en tur til abebjerget i Alsace. Her ser vi aberne, som løber rundt mellem os, og børnene får leget lidt på legepladsen. Vi havde talt om, at vi ville besøge en af de små vinbyer, men da flere er godt trætte kører vi retur til Basel.
Mandag står den på tur til
Europa Park
Vejret er noget tvivlsom, så vi pakker til alle kombinationer. Da Signe har fri fra skole kører vi turen op til Parken. På vej derop klarer det op, så vi får hele eftermiddagen i fuld sol. Parken er også nem at komme rundt i, da det jo er en almindelig hverdag, så vi får prøvet en masse ting. Vi oplever også at en at de forlystelser, som vi prøver pludselig går i stå, så vi må stå af undervejs. Igen har både børn og voksne en sjov dag med masser af aktivitet.
25.05.2011: Det er noget tid siden, at vi har skrevet noget på dagbogen, men der har været fuld fart på. Sidste weekend var vi alle sammen i Danmark. Lene fyldte 50 år, og det skulle fejres. Vi fløj fra Zurich til København fredag formiddag, og om aftenen var vi med Jette og Steen i Tivoli i København, hvor vi havde en rigtig hyggelig aften. Vi overnattede i Eriks lejlighed i Vanløse, og lørdag morgen kørte vi til Kalundborg. Her skulle børnene være sammen med Stense og Erik, mens vi kørte videre mod Arnborg, hvor vi festen skulle holdes. Vi var lidt spændte på, hvordan det ville gå med Rasmus, da det var første gang, at han skulle passes af andre i længere tid. Det gik nu rigtig fint.
Efter en hurtig omklædning hos Jens Jørgen var der lørdag aften så stor fødselsdagsfest som først sluttede kl. 4.30 Vi fik snakket en helt masse med mennesker, som vi ikke har set længe, så det var rigtig fedt. Søndag morgen gik den (noget trætte) retur mod København, hvorfra vi fløj tilbage til Basel.
I denne uge er LJ et smut i England for at arbejde. I Basel er det mellem 25-30 grader, så det er blevet tid til at finde sommertøjet. Nævnes skal det vel også, at Basel onsdag aften blev mestre i fodbold.
29.04.2011 Vores påskeferie i Danmark:
Vi kørte fra Basel natten til torsdag d. 21/4 omkring kl. 3. Trafikken gled godt og vi landede i Rødvig hos Maria og Michael torsdag ved 16-tiden.
Fredag var den store ”springer-dag” for Lars Jakob. Vejret var heldigvis perfekt til at springe i! Vi mødtes med mor og Erik på
Aversi Faldskærmsklub
kl. 10. Lars Jakob blev straks introduceret for Thomas Vince, som var hans tandem-master. Efter en grundig gennemgang af formiddagens forløb, tog Thomas og Lars Jakob med flyet op. Og efter en kort ventetid kom de også ned til os igen! Det var for Lars Jakob en kæmpe oplevelse, og måske var det ikke sidste gang?!
Lørdag kom den store dag, hvor Gustav skulle døbes. Dåbsbarnet tog oplevelsen i stiv arm, og vi havde alle en super hyggelig dag i haven og i den nye udestue hos Maria og Michael. Vejret var også denne dag med os og heldigvis har Michael og Maria både sandkasse, gyngestativ og rutsjebane. Det hele blev flittigt brugt af dels vores 3 børn, men også af Michaels brors 2 børn Laura og Mathias. Påskeharen havde pludselig lagt nogle æg rundt omkring i haven, og det var med at finde dem inden Skipper tog dem :) De sidste gæster tog hjem ved 19-tiden og efter lidt oprydning var både værtsparret og vi meget trætte.
Også lige et lille guldkorn fra Anna. Hun kommer ind til Betina, og spørger hvad hun er? Betina svarer, at hun er en dejlig pige. Nej siger Anna. Signe er brandmand (stjernetegn), så hvad er jeg?
Søndag satte vi så kursen mod Jylland for også at besøge den jyske del af venner og familie. Hele søndagen var vi hos Morten og Malene og ungerne. Igen super vejr, så vi nød eftermiddagen og aftensmaden i haven. Ungerne legede rigtig godt sammen både på trampolinen og i hængekøjen og hen på eftermiddagen kom påskeharen forbi - igen. Vi havde tvillingeklapvognen med over til Morten og Malene, den får de snart brug for, når flokken udvides med et sæt tvillinger. Vi glæder os meget på deres vegne!
Mandag tog vi i Haunstrup Dyrepark (Jyllands Park Zoo) med Lene, Bjarne og Nikoline. Senere kom Malene med Magnus, Laura og William og ved frokosttid stødte også Morten til flokken. Hen på eftermiddagen tog vi tilbage til Lene og Bjarne, hvor børnene legede i vandsprederen. Laura og Magnus kom også, så haven var fuld af glade børn, der nød det gode vejr! Om aftenen kom hele familien Rasmussen og Bramming til aftensmad hos Lene og Bjarne. Endnu en super hyggelig dag i børnenes tegn!
Tirsdag skulle vi have gjort en del indkøb. Der er stadig – efter 4 år i Basel – ting som vi mangler i vores dagligdag. Fx skumvaskeklude, remoulade og rugbrødsmel. Vores udstødning på bilen var røget på turen op til DK, så tirsdag til middag tog Lars Jakob ud til en mekaniker og fik skiftet udstødningen. Imens gik Betina en tur i byen med Anna og Rasmus. Signe var taget med Laura i skole, det er super fedt at det kan lade sig gøre.
Tirsdag aften skulle vi spise med vores ”gamle” naboer Tina og Jacob, så vi fandt Knudmoseparken sidst på eftermiddagen. Selvom det er længe siden vi har været sammen med familien Windfeld så fandt Anna og Signe straks sammen med Freja og Cecilie. Andreas var super til at spille lidt bold med Rasmus. Rasmus fik desværre feber mens vi sad og spiste, så vi kørte forholdsvist tidligt hjem til Lene og Bjarne igen.
Vi havde egentlig aftalt at køre tilbage til Basel ved 3-4 tiden natten til onsdag, men da Rasmus vågnede kl. 2, og alt var pakket, besluttede vi at køre der! Rasmus sov hele vejen hjem og pigerne fik også indhentet en del af den søvn, de manglede pga. mange dage med lidt sen sengetid. Vi var i Basel kl. 13 onsdag middag.
Torsdag havde Rasmus stadig feber, så vi kørte til lægen med ham. Rasmus har åbenbart revet en halsbetændelse til sig. I dag (fredag) er han feberfri, men stadig meget træt – han har stort set ikke spist noget siden tirsdag middag. Vi satser på at han bliver 100% fit igen i løbet af weekenden, så vi kan komme i gang med hverdagen igen fra på mandag!
17.04.2011: Vi har været en tur i Köln for blandt andet af følge Copenhagen Ballcrackers spille kørestols rugby turnering. Det er verdens største turnering, og her kan du se en længere
reportage fra turneringen
Marias kæreste Michael spiller på holdet, og de vandt flot deres liga.
Lørdag formiddag gik vi en tur i Køln, og nød den skønne by i forårsvejret, og lørdag aften var vi ude at spise med hele holdet.
03.04.2011: En dejlig weekend er ved at være slut. Det har været perfekt vejr med 25 grader, så søndag besluttede vi at køre til Alsace for at besøge
Monkey Mountain i Alsace
eller abebjerget på dansk. Børnene syntes det var rigtig sjovt at være så tæt på aberne og få lov at fodre dem med popcorn. På vej hjem fik vi også provianteret lidt vin.
26.03.2011: 15,35 indløber det en sms fra Linda og Georg. De er på vej på skiferie, og vil lige høre, om de kan tage en overnatning hos os på ved ned. Naturligvis kan de det, så de ankommer først på aftenen, og vi har en hyggelig aften sammen. Søndag morgen spiser vi brunch, og de fortsætter sydpå, og vi gør klar til at holde fastelavn i den
Danske Club Basel
om eftermiddagen. Pigerne har malet tønden, og de er klædt ud som kat og prinsesse. Rasmus skal være læge.
Den Danske Club Basel har også en mini club, som er en danske legestue for børn. Man mødes en gang om måneden i et lokale eller park, og børn og voksne hygger og leger sammen.
21.03.2011: Det har været Fashnacht uge i Basel. I begyndelsen af ugen var det store karneval med optog, og lørdag var der optog i Binningen. Selvom det regnede lidt tog vi derned, og ligesom sidste år var det ganske sjovt at opleve. Birgitte, Brendan og Savannah var med, og børnene fik samlet en masse slik og bamser, som de fik fra optoget.
13.03.2011: En uge I rejsernes tegn er ved at være gået. Mandag rejste Lars Jakob til USA for at besøge kontoret i Indianapolis, og onsdag rejste Betina og børnene til Danmark, hvor de har boet hos moster, Michael og Gustav.
Besøget i Indianapolis blev en masse arbejde, men jeg nåede da indtil selve byen en enkelt aften, hvor jeg spiste med nogen kollegaer. Lørdag morgen fløj jeg så til New York, hvor jeg skal være indtil imorgen søndag. Jeg fik deponeret min kuffert i lufthavnen, og hoppede på subwayen indtil byen. Jeg stod af på en station en blok fra Times Square, og det har været noget af en oplevelse af opleve det og gaderne omkring. Min ide var egentlig at gå sydpå mod Wall Street og Ground Zero, men der har været så meget at opleve omkring Times Square, så det bliver først i morgen, at jeg kommer videre.
Området er simpelthen pakket af mennesker – ligefra tiggere til de dyre damer i lange limoer. På alle bygninger er der billboards for alle de kendte mærker, som nærmest fungere som små film. Om det er pænt ved jeg ikke, men ganske imponerede og meget intenst. Aftensmaden blev på Hard Rock Cafe, hvor jeg snød køen på en time og styrede direkte mod baren, hvor jeg hurtigt fik en plads. Der skal være nogen fordele ved at rejser alene.
Søndag var der afgang fra hotellet med bussen indtil byen. Det viste sig at være en noget billigere løsning end taxaen lørdag aften. Jeg kørte ind til Central Park og gik så sydpå af Broadway. Det var en stille morgen og fedt at mærke byen vågne. Undervejs kom jeg op i Empire State Building, og jeg slået et smudt forbi China Town. Omkring middag nåede jeg Ground Zero, som er en stor byggeplads. Lidt gemt væk kan man finde en mur med en stor mindeplade. Jeg synes ikke helt at omgivelserne for dette mindested viser respekt for tragidien, som nu snart er 10 år gammel.
Fra Ground Zero gik jeg forbi Wall Street og ned til Battery Park. Det var super vejr, så jeg spiste en sandwich i parken med udsigt over frihedsgudinen. Så var det desværre slut med New York for denne gang, men det kunne være fedt at komme tilbage engang
23.02.2011: Så har vi vinket farvel til de sidste gæster for denne omgang. Ninna, Lasse, Ida og Viktor har holdt deres vinterferie hos os. Vi har været en tur inde i byen, zoo og svømmehallen er blevet besøgt, og Ninna og Betina nåede til Boca Jeans home party mens Lasse og Lars Jakob nåede en Champion League kamp med Chelsea og FCK på en bar inde i byen
Lige nu er vi ramt at lidt sygdom. Rasmus har fået mellemørebetændelse og havde 41 i feber onsdag aften. Anna har også lidt feber, men de klarer det fint. Heldigvis byder weekenden ikke på de store udfordringer så vi kan slappe af før det går løs i næste uge med Betina og børnene i Danmark og Lars Jakob i USA.
14.02.2011: Så er der fuldt hus i Casa Amsted. Stense og Erik har været her til Signes fødselsdag, og lørdag ankom Lene, Nikoline og Bjarne. De har valgt at holde et par dage af vinterferien hos os, så Bjarne og Nikoline kan stå lidt på ski. Søndag kører Signe og LJ med til Feldberg, hvor vi har en dejlig dag på ski. Selvom det er et par år siden Signe sidst har prøvet det, så fanger hun hurtigt ´konceptet´, og vi hygger os sammen.
12.02.2011: Vi holder fødselsdag for Signes venner. De ankommer sidst på formiddagen, og de leger rigtig godt. Til frokost laver vi restaurant før det går løs med skattejagt rundt i kvarteret. Vi får også leget lidt i haven, hvor LJ lærer drengene et par fodboldtricks.
10.02.2011: Idag er det Signe's fødlseldag. Hun bliver 7 år, og vi fejre dagen sammen med mormor og Erik, der er på besøg. Signe har muffins med i skole og om eftermiddagen er vi i Zoo.
08.02.2011: Vi har haft besøg af Annemette og Emma. Vi hygger os med en tur ind til byen og frokost på Joe's some efterhånden er blevet vores stamrestaurant, når vi har gæster. Søndag er vi på 'trælegepladsen' og en tur forbi rideskolen i det flotte vejr (15 grader).
23.01.2011: På bogsiden er vi begge igang med et par gode bøger, men den anden aften opstod, der en mindre krise. LJ har foræret Spis, Bed, Elsk til Betina i fødselsdagsgave, men undervejs i læsningen finder Betina ud af, at der mangler nogen sider i bogen - nærmere bestemt fra side 168 - 193. Meget mystisk, så vi har undersøgt lidt på nettet omkring det, men kan ikke finde andre med samme problem. Nu vil vi prøve at sende bogen retur til vores bog-pusher for at se, om han løse mysteriet.
21.01.2011: I eftermiddag har vi været til forældresamtale med Signe på skolen. Signe var selv med, og hun skulle vise forskellige ting, som hun har lavet. Vi fik en evaluering af Signe på 8 forskellige områder, og alle steder var Frau Hofmann rigtig positiv, så det var et par pivstolte forældre, der gik fra skolen med vores store datter i hånden.
16.01.2011: Vi sidder alle 5 i flyet på vej mod Basel efter en dejlig weekend. Fredag formiddag fløj vi fra Basel til København, hvor vi havde et par dejlige dage foran os. Tirsdag havde Maria og Michael fået deres søn Gustav, som vi naturligvis skulle se. Han er rigtig dejlig, og det ser ud til, at den lille familie har det rigtig godt.
Lørdag stod den så på stor fest. Steen blev 60, og det skulle fejres. Vi var inviteret til reception om eftermiddagen, og om aftenen var vi 40 mennesker samlet for at fejre Steen. Det blev en rigtig hyggelig aften, hvor der blev snakket en masse. Vi fik lov at bo i Stense ungdomsbolig i Herfølge, så det var helt perfekt.
05.01.2011: Det nye år er startet, men vi er desværre nede med lidt sygdom. Signe hoster meget og har feber, så hun har ikke været i skole i denne uge. Resten af flokken er også småforkølede, men det er heldigvis ikke så slemt.
|