Følg vores dagligdag i dagbogen - 2012

30.12.2012: Vi er til julebrunch hos Annemette og Emma. Endnu en gang hygge og lækker mad + et spil Besserwizzer (som drengene ufortjent vandt :) )!

29.12.2012: Betinas fødselsdag! Jeg bliver vækket med sang og gaver på sengen! Jeg får en bog, en bluse og – helt vildt – en weekendtur til London!! Til frokost kommerJens Jørgen, Jette, Kim, Louise og Henrik, Emil og Nina samt Thomas, Sari og Leia til frokost. Først ved 20-tiden er de sidste gæster taget hjem, og så er der også ved at være udsolgt hos os!

28.12.2012: Brunch hos de gode gamle naboer, Tina og Jacob. Cecilie, Freja, Signe og Anna hygger sig med minecraft og udfyldelse af venindebøger på værelset. Andreas og Rasmus spiller I-pad sammen og vi gamle får en lang snak!

Om eftermiddagen handler Lars Jakob lidt ind til familiejulefrokosten i morgen. Betina og børnene tager til juletræsfest i Snejbjerg hallen sammen med Malene, Laura, Magnus og William. Om aftenen kommer Emil og Nina til aftensmad hos Lene og Bjarne.

27.12.2012: Vi skal til frokost hos Janni, Tommy, Mathilde og Nicoline i Lind i dag. Først tager vi bussen til Herning, hvor vi skal have byttet en enkelt gave og brugt et gavekort. Derefter tager vi bussen til Lind, hvor vi kigger ind til en hurtig snak hos Jens Jørgen. Vi låner hans bil mens vi er i Herning-området. Videre om til familien Troelsen, hvor vi hygger os med frokost, gå-tur, sushi og danseopvisning. Ved 21-tiden er vi i Snejbjerg igen, og godt trætte går vi til ro.

26.12.2012: i dag skal vi med toget til Herning. Michael og Maria kører os (igen) til Ringsted, hvor toget kører fra. Turen går hurtigt, og det er hyggeligt at køre i tog, når humøret et godt og madpakken er god! Vi skal skifte i Vejle, og vi havde nok ved billetternes bestilling begge overset de 40 minutters ventetid i kold vind og blæst, men det går da. Lars Jakob løber i pendulfart fra perronen til toiletterne – pigerne har stadig ikke lært at synkron-tisse – og Rasmus og jeg søger ly i et glasskur, hvor døren konstant blæser op. Da vi kommer ind i regionaltoget mod Herning, giver pigerne sig til at fortælle vittigheder – på tysk, så den sidste time går også hurtigt.

Lene og Bjarne henter os på banegården og næste stop, Snejbjerg er nået!

25.12.2012: Så spiser vi igen! I dag kommer mormor og Erik til frokost. Heldigvis er vejret fint, så vi går en tur ned til stranden, hvor Gustav tager en maveplasker i en pænt stor vandpyt. Flyverdragten holdt næsten tæt, og Gustav syntes at det var for fedt.

24.12.2012: Morfar og Jette kommer til juleaften hos Maria og Michael (og os). Morfar og Jette har maden med, og da de ankommer midt på eftermiddagen bliver anden straks smidt på grillen. Ris a l'amande'en er super, dog en lille krise omkring mandlen, som ved en fejl har delt sig på midten på den lange led, og Michael og Signe får en halvdel hver. Godt moster havde købt mandelgaver til både store og små. Efter et væld af dejlige gaver, slutter vi af, godt mætte og trætte.

23.12.2012: Det er søndag og vi er inviteret til morgen/formiddagskaffe hos morfar og Jette. Vi har brødet med, Jette har sørget for resten – et overflødighedshorn af lækker pålæg og småkager. Især småkagerne er Rasmus glad for, så dem er vi vist nød til at få en opskrift på!

Om aftenen er vi inviteret til lillejuleaften hos Michaels mor og far, Linda og Georg. Endnu en gang lækker med, gaver til alle og masser af dans rundt om juletræet – så er vi ligesom varmet op!

22.12.2012: Vi starter dagen med en tur i svømmehallen i St. Heddinge. Hallen er helt ny og der er et lækkert varmtvandsbassin, som både små og store nyder. At der tilmed stort set ikke er andre mennesker der, gør jo ikke oplevelsen værre.

Om eftermiddagen og aftenen er vi til julefrokost med Jim og Peter, det er som altid hyggeligt og der bliver grinet, snakket børn, arbejde mv.

21.12.2012: i dag starter juleferien, og vi har i år valgt at flyve til DK. Så da pigerne har fri til middag, drager vi mod lufthavnen, med hver en kuffert i hånden. Michael, Gustav og Maria henter os i København og efter lidt mad, kører vi til 1. stop på turen – Rødvig!

15.12.2012: Igen i år er Signe inviteret med Moritz til juleafslutning i fodbold. Hun bliver hentet kl. 14.30 og ankommer igen kl. 20.00 efter en super eftermiddag afsluttet med en middag i byen.

Anna er blevet rigtig god til at køre på sine nye rulleskøjter, hun kører bare helst inde i stuen. Idag blev vi så enige om, at det gik ikke mere, det er jo trods alt et udendørslegeredskab. Men det var bestemt ikke velset hos den unge dame, så hun gemte sig bag skabet i sit værelse mens hun stortudede - sikke dog et temperament!

Rasmus' bordskik (eller mangel på samme) er også til at tage og føle på i øjeblikket. Men istedet for at smide sig ned på gulvet og tude, meddeler han "jeg ikke gider at spise sammen med jer andre, jeg går i seng". Så siger han "godnat" og damper ovenpå. Nogle aftener ser vi ham ikke mere, mens andre aftener kommer han i tanke om, at han måske gerne vil spise med os alligevel og så kommer han ned og spiser. Heldigvis tager pigerne hans optræden fuldkommen roligt, og det prøver vi så også. Men det er så frustrerende og vi har efterhånden prøvet alt. En dag sagde Betina til Rasmus "du kan altså ikke styre det hele", hvortil Rasmus svarede "jamen jeg VIL styre det hele..." Tja, det er vi jo nok godt klar over, og nogle dage er der overskud til at tage en "diskussion" med ham, andre dage ikke.

10.12.2012: Signe har siden august gået til blokfløjte, og i aften er vi inviteret til julekoncert med alle fløjtespillerne fra musikskolen. Signe havde inviteret Moritz og Ewa med også og sammen nød vi en rigtig fin koncert, hvor Signe spillede med på to melodier.

 

08.12.2012: Sneen er kommet i Basel og omegn, og vi er inviteret ud til Tina, Karsten, Sebastian, Mathias og Sofia til glögg og æbleskiver. Vi starter på kælkebakken som ligger lige overfor fam. Becks hus. Herunder på billedet er det Sebastian og Rasmus der leger racerkørere - Tina og jeg drikker kaffe imens :)

6.12.2012: Det er skt. Nicolaus dag og Rasmus' børnehave har inviteret til apero. Her kommer "samiclaus & Schmutzig" og deler snolderposer ud til børnene. Rasmus vil som den eneste ikke op og modtage sin pose, men Signe og Anna tager pænt imod og kvitterer med et lille julevers.

2.12.2012: Vi er ved at være godt på plads i IK32, og vi syntes, det meste fungerer godt, og søndag vågner vi op til et lag sne, og landskabet er virkelig flot. Efter frokost ankommer 7 af Anna's venner og veninder til fødselsdag. Vi åbner gaver, spiser lidt, og så kører vi allesammen til Reinach, hvor vi skal se en teaterforestillingen. Vi ser Froschkönig af brødrene Grimm.

 

01.12.2012: første weekend i december. Fredag får vi afleveret nøglen til IK60, og lørdag går med at køre på affaldspladsen, og vi runder også Ulla og Peter og returnere nogen flyttekasser. Om eftermiddagen går vi i zoo, hvor Signe sammen med veninde skal passe nogen af dyrene hele eftermiddagen. Vi møder dem nede ved børnezoo, hvor de har travlt med lamaerne.

28.11.2012: Vi har idag holdt Anna´s 6 års fødselsdag. Hun blev vækket i morges med sang og gaver på sengen. Hun fik blandt rulleskøjter og TipToi.

Betina og Rasmus var med i Kindergarten, hvor hun blev fejret, og der blev spist hjemmebagte muffins. I eftermiddags har vi alle sammen været i Aqua Baseila og bade og aftensmaden var hjemmelavet pizza.

 

26.11.2012: Efter et par rigtigt travle uger er vi nu ved at være på plads i vores nye hjem. Vi er flyttet i et rækkehus/lejlighed i 3 plan lidt længere nede af vejen, så flytningen har ikke været så besværlig, men der er selvfølgelig gået meget tid med at rydde op, pakke ned og pakke ud. I weekenden fik vi besøg af Stense og Erik og sammen med flok gode venner har de hjulpet med at få os godt på plads, så vi nu er klar til at holde Annas fødselsdag på onsdag.

LJ har rejst en del med arbejdet de sidste uger til blandt andet Prag og Barcelona, men det er heldigvis gået rigtig godt herhjemme med Betina og børnene. I onsdags var vi til laterneoptog med Annas kindergarten - det var rigtig hyggeligt.

20.10.2012: Det er weekend igen, og vi har fået et skønt efterårsvejr med over 20 grader. Betina har været med Signe på rideskole i eftermiddag, og Rasmus, Anna og LJ har været en tur i Zoo. Igen bød den sidste uge på rejser for LJ - denne gang dog kun enkeltdage til Freiburg og Stockholm. I næste uge går turen 3 dage til London.

17.10.2012: Betina har fået lavet en aftale om at kunne ride på en hest og idag skulle prøven stå. Det var med lidt spænding, at gummistøvlerne blev fundet frem, da det var diciplinen Western, som hesten er vant til. Det gik dog rigtig fint, og det blev til en 1/2 times ridning i skoven - rigtig skønt.

14.10.2012: Vi har besøg af Stense og Erik i weekenden. De er nede for at passe børnene, da vi skal til 40 års fødselsdag hos nogen venner. Rasmus er nu ramt af skoldkopper, og han er noget skidt med feber.

Politikens bog om barnets sygdomme af Jerk W Langer, ISBN 9788756786645

I eftermiddags har vi været en tur i skoven, hvor pigerne kørte på løbehjul. De skulle køre over nogen små broer, men Signe skred ud på en af broerne, så hendes løbehjul faldt ud over kanten og ned i en bæk. Betina var dog hurtigt fremme og fiskede løbehjulet op igen. Signe slog sig lidt på knæet, men kunne heldigvis grine af det sammen med os andre.

08.10.2012: En dag i bilen, som børnene igen tager i stiv arm. Hjemme igen finder vi ud af, at vores vaskemaskine ikke er blevet repareret - ØV!!

07.10.2012: Efter en lækker brunch hos Janni & Tommy kører vi ud og besøger Annemette og Emma, som for nylig er flyttet i nyt hus. Det er et rigtig fint hus de to har fået, og vi nyder et par afslappende, hyggelige timer inden vi kører til Snejbjerg for at pakke vores ting. Om aftenen er vi til 50 års forsinket fødselsdag hos Lars Jakobs søster Jette. Jette og Kim har lavet lækker mad og efter flere hyggelige timer er det tid at komme i seng, så vi kan være klar til at køre tilbage til Basel imorgen.

06.10.2012: Vi tilbringer dagen på Helstrupvej med hele familien Dohm. Selvom det igen er meget længe siden vi har set hinanden, finder ungerne (især de 3 ældste piger) hinanden og William og Rasmus ser vi også lege med hinanden. Det er som altid en fornøjelse at være sammen med den store familie, og sidst på eftermiddagen må vi videre. Vi har aftalt med Janni & Tommy at vi kommer og spiser aftensmad. Også her finder pigerne (Nicoline, Mathilde, Anna & Signe) lynhurtigt hinanden, og de ender med at sove nærmest i en stor bunke :)

Faster viser tricks med pc´en

 

Rasmus og Signe hygger med fætter Emil

05.10.2012: Idag står den på stor indkøb i Herning Centeret. Emil kommer til aftensmad hos Lene, og ungerne nyder deres store fætter Emil. Bjarne er taget på weekendtur til Lalandia med sin familie.

04.10.2012: Vi kører ved til Jylland ved 09.30 tiden og lander i Snejbjerg til en sen frokost. Lene har rigtig travlt på jobbet i øjeblikket, så vi kører en tur ind til byen for at klare lidt små-ærinder.

03.10.2012: Maria skal til dyrlægen med kattene, så jeg og ungerne passer på Gustav imens. Det blev til et livligt morgenbord, alle i højt humør. Om eftermiddagen kører vi til Køge for at bytte en jakke og handle lidt mere. Vi er inviteret til aftensmad hos morfar og Jette, så ved 16-tiden kører vi derud. Klapvognen er gået i stykker, den har tabt en møtrik, så morfar og Rasmus leder i værkstedet efter en der kan passe. Jette har lavet lækre revelsben - en ret som vores børn ikke har prøvet før - og det falder i god jord hos både børn og voksne! Vi skal hente Lars Jakob i lufthavnen igen ved 22.30 tiden, så efter at have hygget os hos og med morfar og Jette, kører vi mod Kastrup.

Signe, Moster og Anna

02.10.2012: Idag har vi ikke de store planer ud over at køre til Næstved Centeret og handle. Om aftenen laver Anna og Signe opgaver i deres nye opgavehæfter - moster hjælper, når opgaverne driller, eller der er to svarmuligheder!

01.10.2012: Lars Jakob rejser en tur til Bologna i Italien, men skal først besøge Peter Olsen på Rockwool. Da vi har sat Lars Jakob af i Hedehusene, fortsætter jeg med børnene til Kaldrede, hvor vi har en dejlig dag med mormor og Erik. Vi fodrer høns, leger i grusbunkerne og bager snobrød over bålet i haven. Børnene falder i søvn i bilen på vej tilbage til Rødvig.

 

Rasmus puster lys ud - 3 års fødselsdag

Sara går tur med Signe eller omvendt

Jette, Steen, Anna, Betina og Stense nyder efteråret

 

30.09.2012: Vi har inviteret Steen, Jette, Stense, Erik, Bo og Lise til fødselsdagsfrokost hos Maria og Michael, som endnu engang lægger hus til os og vores gæster. Da alle er kommet (undtagen Erik, som har været ude og springe faldskærm, og derfor først støder til senere) pakker Rasmus gaver op. Efter frokosten går vi en tur i området omkring Maria og Michaels hus og Feriebyen. Ovenfor er der lidt billeder fra gåturen og lidt stemningsbilleder fra fødselsdagsbordet.

29.09.2012: Vi holder efterårsferie i Danmark, og køreturen bliver spændende! Anna har jo skoldkopper, men er egentlig frisk nok. Signe bliver køresyg og kaster op i bilen. Også Rasmus kaster op en enkelt gang i bilen, uden at vi finder ud af, hvad der er galt med ham. Vi tager færgen over Puttgarten/Rødby, gemmer os i et hjørne af cafeteriet og lander hos Maria & Michael lørdag sidst på eftermiddagen. Vi indlogerer os i Maria og Michaels nyrenoverede værelser, som er blevet rigtig flotte!

26.09.2012: Anna har fået skoldkopper - og mange af dem! Det klør ret meget, og hun har også et par dage med feber. To dage går med at stryge hende over huden, der hvor det klør og med at undgå at hun kradser sig for meget.

Vores vaskemaskine er gået i stykker, og der kan først komme en reparatør på fredag sidst på eftermiddagen. Det er rigtig øv at skulle tage på ferie med alt det beskidte tøj, så vores nabo tilbyder at vi kan låne deres to maskiner. De er alligevel taget på hotel, mens deres hus bygges om og renoveres inden der kommer baby i huset igen til jul.

23.09.2012: Vi holder fødselsdag i skoven! Det har styrtet ned dagen i forvejen, så der er lidt vådt og mudret i skoven. Men både børn og voksne hygger sig, mens vi griller pølser og drikker prosecco. Om aftenen er alle meget trætte og beskidte, men det har været en dejlig dag for os alle.

 

21.09.2012: Rasmus fylder 3 år idag! Vi hygger os med gaver og morgenmad, sender pigerne afsted i skole og Kindergarten for derefter at tage i Zoo med fødselsdagsbarnet. Efter frokost tager Lars Jakob på arbejde og om aftenen har Anna Hanna til overnatning.

26.08.2012: Vi har været til den årlige romerfest i Augusta Raurica, som er en gammel romersk by, som ligger lige udenfor Basel. Vi så blandt andet romersk brydning og børnene fik en ridetur. Anna fik også lov at prøve at lave batiktryk.

 

 

19.08.2012: Det har vist været årets varmeste dag, så vi har tilbragt hele eftermiddagen i Binningen Sonnenbad sammen med Sara og Simon Lilly og deres børn. Det var rigtig hyggeligt og børnene fik badet en masse.

13.08.2012: Så er vores hverdag begyndt igen. Signe og Anna havde skole/kindergarten start idag, og Rasmus er også tilbage i spielgruppe. Signe skulle medbringe en blomst, som vi har på plukselv marken og hente igår. Anna og Rasmus ville naturligvis også have en blomst med.

Signe er begyndt med fransk, og har allerede de første lektier med hjem idag. Moderen og faderen er hermed hægtet fuldstændig af.

Rasmus valgte en ny stil idag, hvor han ikke ville sidde i klapvognen, da de var på tur. Man er jo ved at blive en af de store, så nu gider han åbenbart ikke det pjat mere. Han er dog blevet godt træt og er faldet i søvn kl. 16,30.

03.07.2012: Lars Jakobs 39 års fødselsdag! Efter morgenmad og gaver (nogle af dem fik han i nat) tager vi ind til byen. Vi sejler over Rhinen og herefter deler vi os. Janni og jeg tager på shopping og mænderne tager ungerne med rundt, først i Claires og derefter hjem igen! Om aftenen griller vi og hygger os alle 9!

02.07.2012: Lars Jakob tager på arbejde og Kristian tager til værkstedet for at få styr på bilen. Om aftenen hygger vi os med lækker mad og drinks. Klokken bliver 03.30 (og det er blevet Lars Jakobs fødselsdag) før vi kommer i seng. Anni & Kristian har snart 10 års bryllupsdag, så jeg har hentet sangene fra deres bryllup, og sammen med Janni og Tommy synger vi en bryllupssang for dem.

01.07.2012: Det øser ned i dag, så vi beslutter at tage i Oki Doki land i Lörrach. På vej derover går Anni og Kristians bil igen i stykker, så Anni, Line og Jakob kommer over i vores bil. Vi fortsætter mod Oki Doki og Lars Jakob og Kristian får skaffet vejhjælp, så bilen kan komme på værksted.

Der er proppet med mennesker i Oki Doki land, men vi voksne finder et bord, hvor vi holder til. Ungerne spæner rundt, nogle få gange kommer de tilbage for at få noget at drikke, spise eller få omsorg og tryllepust, når de har slået sig. Anna får lyst til at prøve det høje klatretårn, hvor man rutscher ned, og Line hjælper hende op. De når næsten op, men så fortryder Anna og tør nu hverken komme op eller ned. Pludselig kommer en medarbejder fra Oki Doki land styrtende og hjælper Anna først helt op, hvorefter han rutscher ned med hende.

30.06.2012: Familien Troelsen ankommer ved 10-tiden. De skal være her i 10 dage, og vi har glædet os meget. Omkring kl. 19 kommer familien Kold også. De har haft en lidt lang tur herned, bl.a. med et ufrivilligt stop i Frankfurt, hvor deres bil brød sammen.

29.06.2012: Sidste skoledag for pigerne inden 6 ugers sommerferie. Savannah er her i formiddag, så vi tager i Zoo. Det er stegende varmt, og kl. 11 er vi lige hjemme og vende igen. Dels for at blive kølet af, dels for at forberede det sidste mad til fællesfrokost i Signes klasse kl. 12. Fabienne er her om eftermiddagen. Egentlig skulle vi have været til sommerbål hos Yvonne i aften, men Rasmus er stadig slet ikke frisk.

27.06.2012: I formiddag kører Rasmus og jeg op til Helen en tur. Vi har nogle bøger, som deres Caroline skal låne i ferien. Helen har også nogle bøger til os, så vi bytter. Rasmus har fået mere feber og er noget klatøjet, så jeg får en tid hos lægen om eftermiddagen. Lægen tester ham for skarlagensfeber – og ganske rigtigt! ØV – 10 dage på penicillin. Godt det er nu, og ikke midt i ferien.

26.06.2012: Tina og drengene skulle have været forbi til leg i dag, men da Rasmus stadig har feber, og vi har en lille mistanke om, at det er skarlagensfeber, aflyser vi legeaftalen. Tina er meget højgravid, kan føde hvert øjeblik, så det er nok ikke lige en omgang skarlagensfeber de har brug for.

25.06.2012: Rasmus har feber, og kommer derfor ikke i børnehave. Signes veninde Fabienne skal spille en lille fløjtekoncert foran Migros i dag kl. 16.30, og vi har lovet at kigge forbi. Rasmus bliver lidt mere frisk hen over dagen, og kommer også med til koncert. Fabienne er meget glad for at vi kom forbi for at høre hende spille.

23.06.2012: Det er skt. hans og det fejres igen i år i skoven i Aesch, nær restaurant Kluss. Der er som vi plejer bål, grill, sang og en lille heks blev det også til. Ungerne løber rundt i skoven og er møgtrætte og endnu mere beskidte, da vi ved 22 tiden kører hjem.

20.06.2012: Signe er inviteret til fødselsdag hos Taina, de skal i biografen og se ”Hanni & Nanni 2”. Anna og Rasmus er inviteret til fødselsdag hos Benjamin, temaet er pirat og prinsesser, så man må gerne være klædt ud. Karin har arrangeret forskellige små lege for børnene og for de voksne bliver der tid til snak og kaffe. Karin fortæller at hun er gravid og ventes at nedkomme i slutningen af november. Endnu engang er vi nysgerrige og undrer os over, hvem mon faren er?! Men vi har dog ikke turde spørge hende endnu.

17.06.2012: Vi er inviteret til frokost grill hos Lisa og Billy. Igen er det varmt og ungerne pjasker lidt i vand mens vi voksne køles af med iskold hvidvin og Cazpacho.

16.06.2012: Der er international fest på ISB i Reinach. Vi tager derud og har Ewa med. Det er drønvarmt, men som altid en hyggelig eftermiddag.

02.06.2012: Der er 45 års jubilæumsfest i den danske club i Basel. Det fejres i Zoo med skattejagt-safari og en apero bagefter. Det er skønt vejr, og vi har alle en dejlig eftermiddag med hygge for både børn og voksne.

28.05.2012: Steinwasenpark er en lille fin park, som ligger ved Freiburg, meget passende for en dagsudflugt. Vi startede turen rundt i parken med at sætte os på en bænk og nyde den medbragte frokost i solen :). Derefter så vi dyrene i børnezoo (æsler, kaniner, geder). Den store flotte legeplads fangede straks efter børnenes interesse, så der tilbragte vi en god halv time. Derefter fortsatte vi rundt og OP! Parken ligger på en bjergskråning, så en stor del af ruten går hhv. op eller ned. Parken har en stor hængebro, en bobslædebane og en vandrutsjebane. Derudover masser af dyr, fx stenbukke, vildsvin, rådyr osv. Efter at have været rundt og krydset hængebroen, tilbragte vi endnu en god halv time på legepladsen. Rasmus skvattede og slog sin næse og overlæbe, så han tog en velfortjent lur i klapvognen. Pigerne gik hen for at se lidt trylleshow, og herefter kørte vi hjem igen. Super hyggelig dag, på børnenes præmisser!

27.05.2012: Søndag formiddag går vi igen en tur, før Anne Kirstine, Mikael, Robert og Simone skal med flyet hjem. Vi har virkelig nydt deres besøg, og vi håber snart at se dem igen, enten her eller i DK.

26.05.2012: Vi starter med at tage ned på elefantlegepladsen, den har Robert glædet sig til at se igen. Legepladsen bag ved vores gamle lejlighed bliver næste stop, og det vækker minder at se omgivelserne igen. Anna falder desværre ned fra en kant og slår et lille hul i hovedet, men ikke noget slemt.

Hjemme igen gør AK og Mikael sig klar til at tage til bryllup. Lars Jakob kører dem derop, og jeg bliver hjemme med alle børnene, der heldigvis hygger sig helt vildt sammen. Efter aftensmaden går vi en tur op til Antons gård og da lørdagssnolder og film er konsumeret, lægger alle 5 børn sig fint og fredeligt til at sove.

25.05.2012: Det er fredag og Rasmus og jeg har gymnastik. Selvom det er fristende at nyde det gode vejr i byen sammen med AK og Mikael, så holder vi alligevel fast i vores hverdag. Når vi ofte har gæster, er det meget vigtigt for os at holde fast i vores eget program. AK og Mikael kender jo også byen, så de tager rundt og genser og nyder byen. Vi mødes sidst på eftermiddagen til grill, hygge og masser af snak.

24.05.2012: Anne Kirstine, Mikael, Robert og Simone kommer i dag! Anne Kirstine og Mikael skal til bryllup hernede lørdag, og benytter derfor lejligheden til at gense Basel, hvor de boede i samme blok som os i Gundeli.

21.05.2012: Vi har efterhånden fået lavet en rutine med at gå på biblioteket en gang om måneden. Vi har Moritz med derned, da vi i sidste måned introducerede ham for biblioteket. Vi møder Ewa dernede og de tager alle hjem til os og leger.

I bussen på vej hjem møder vi Taina (som vi ikke har set i 3 år, men som lige er flyttet til Binningen med sin mor), og vi aftaler at Taina og Signe skal lege sammen en dag.

20.05.2012: Signe er inviteret til Kajsas fødselsdag, så Anna og Betina tager i biografen for at se ”Hanni & Nanni 2”. Imens tager Rasmus og Lars Jakob en drenge-hyggetur på legepladsen, i Zoo og på Starbucks.

18.05.2012: Vi har aftalt at mødes med Simon, Sara, Kajsa og Alex i Grün80 til frokost. Bagerst i parken er der små grillsteder, så vi har medbragt grillkul og diverse kød og salat. Vi hygger os helt vildt meget, spiller bold med ungerne, fodrer ænderne, gynger i træerne, spiser, snakker, slapper af, leger gemmeleg, griller til aftensmaden også og først kl. 21 er vi hjemme igen. Alle er møg-beskidte men har haft en god dag.

17.05.2012: Lars Jakob kommer hjem fra USA i dag, og vi henter ham på banegården. Det er helligdag, så vi hygger os lidt herhjemme. Til frokost ringer Ewa og spørger om Signe vil med ud og vandre et par timer, så hun tager afsted igen. Vi kan godt mærke, at Signe har mange venner, vi ser hende ikke så ofte (alene) herhjemme. Enten er hun hos venner eller også er der venner på besøg her. Heldigvis er det ”happy trouble” og af og til har hun da også bare brug for at være her, slappe af og læse eller lege med Anna og Rasmus.

12.05.2012: Igår var vi til sponsorløb med Mouritz - en af Signes klassekammerater. De skulle se, hvor mange omgange, de kunne løbe på 15 minutter, og så skulle sponsorene betale 1 Franc pr omgang. Det var 30 grader, så det satte lidt en dæmper på løberne, men Mouritz nåede flot 15 omgange. Her til morgen - meget tidligt - er Betina og Rasmus fløjet til Danmark, hvor Betina skal til gammel klassefest. Rasmus skal passes ved morfar og Jette. Lars Jakob og pigerne er blevet tilbage i Basel, hvor Signe skal til fødselsdag i eftermiddag. Lars Jakob flyver til USA søndag morgen, så pigerne skal være hos Loris og Leoni hele søndagen indtil Betina og Rasmus kommer hjem igen.

30.04.2012: Da 1. maj (imorgen) er en helligdag, har både pigerne og Lars Jakob fri idag. Butikker mv. holder åbent idag, så vi beslutter at køre en tur til Rheinfelden i Tyskland. Byen er ikke noget at skrive hjem om, så efter at have handlet lidt dagligvarer og fået en is, bliver vi enige om at køre tilbage til Basel. Pigerne skal have sandaler og Lars Jakob har forelsket sig i et spejlreflekskamera. Så det er investeringernes dag idag! Pt. sidder vi og lærer det nye kamera at kende, og det ser lovende ud!

29.04.2012: Idag får vi besøg af Gitte og Markus og deres to piger, Rebecca og Caroline. Gitte og Betina har gået i klasse sammen på HH på Køge Handelsskole, og vi har ikke set hinanden siden vi blev studenter for små 16 år siden. Markus har familie her i Schweiz, nærmere bestemt i Aarau, og da de nu er på disse kanter, aftaler vi, at de skal komme her forbi til frokost og snak. Rebecca og Anna er stort set lige gamle og det samme er Caroline og Rasmus, så der er gode chancer for masser af underholdning for alle. Signe er lidt utilfreds med, at der ikke er nogen børn i hendes alder, men hen på eftermiddagen kommer Ewa forbi. Ved 16-tiden tager Gitte og Markus og pigerne tilbage til Markus' onkel i Aarau. Det har været super hyggeligt, og vi håber bestemt på, at vi kan se hinanden igen, enten her eller i Solrød, hvor de bor.

Signe tager med Ewa hjem for at overnatte, og efter aftensmaden går Anna, Rasmus og de to gamle en tur op til Antons gård. Rasmus falder i søvn i klapvognen på vejen hjem, og så er der dømt ene-hygge-aften for og med Anna :)

28.04.2012: Det er blevet tid til forårs loppemarked i Binningen. Vi har gennem uge pakket mange gode ting sammen, og da vejret viser sig fra sin bedste side, tager vi afsted fulde af forventning til et godt salg. Det går også  rigtig fint, og vi får solgt meget af tøjet og samtidig får vi nydt den første rigtige varme dag. Signe ser vi ikke meget til, da hun er til fødselsdag hele eftermiddagen.

22.04.2012: MUBA er en stor familie og forbugermesse i Basel, og da vejret idag heller ikke viser sig fra sin bedste side beslutter vi at gør et besøg. Det viser sig at være en fin ide. Pigerne får blandt andet lavet deres personlige læbepomade på Actelions stand. Desuden bruger vi eftermiddagen på at finde tøj frem til loppemarkedet på næste lørdag.

16.04.2012: Hverdagen starter igen efter 2 ugers påskeferie. I dag kommer Salome (vores husholdningspraktikant) for 3. gang. Hun er rigtig sød og rolig, og børnene kan rigtig godt lide hende. I dag skal hun skrive en opgave om, hvordan et af børnene har udviklet sig over den sidste måneds tid, så vi sætter os med Anna. Det er klart at et mindre barn, som Rasmus, har flere udviklingspunkter over 1 måned, end Anna har. Men vi får da skrevet Salomes opgave.

15.04.2012: Lars Jakob har en kollega på Actelion, der hedder Ian. De to arbejder meget sammen og ser ens på mange ting i jobbet. I dag kommer Ian og hans kone Gail på besøg hos os til brunch. Ian og Gail har desværre ingen børn, men de er meget interesserede i vores børn og forsøger også at tale lidt tysk med pigerne. Parret bor i den samme opgang, som vi boede i, da vi boede i Gundeli! Vi har ikke boet der samtidig, men vi kender mange af de samme mennesker. Fx damen, som boede over os, og som ALTID spillede klaver! Hun gik mig på nerverne dengang, og Gail sagde, at hun også var ved at blive skør af at høre på det evindelige klimpen på klaver. Gail nævnte at damen spiller ligesom en skala igen og igen, så hun er åbenbart ikke kommet videre siden vi boede der for mere end 3 år siden!

Om eftermiddagen ringer vores telefon og endnu en gammel kending fra Gundeli er i telefonen. Det er Jeannine, som boede skråt over for os, og som vi ikke har snakket med i mere end 2 år. Jeannine havde tit besøg af sit barnebarn Taina, der er jævnaldrende med Signe og de to har leget rigtig meget sammen. Nu ringer Jeannine for at fortælle at Taina er flyttet til Binningen sammen med sin mor, og derfor skal starte i en ny skole i morgen. Taina er naturligvis interesseret i at høre, om det er samme skole som Signe går på. Desværre er det en anden skole, men vi håber at se Taina og Jeannine snart igen.

14.04.2012: Som afslutning på Kinderwoche i kirken er alle forældre og søskende inviteret til apero og indblik i, hvad børnene har gået og lavet i løbet af ugen. Vi er nok lidt skeptiske begge to, men tager dog afsted til noget der viser sig at blive en forrygende formiddag. Vi ser også skuespil, som er opført af børn og voksne fra menigheden, og alle er super gode og stykket er morsomt! Vi hører musikken, som stort set kunne være opført af Vesterbro Ungdomskor, og vi fornemmer hvordan 200 børn (!!) har hygget sig med de voksne og hinanden hele ugen.

12.04.2012: Igen i dag er Signe i kirken, og Rasmus skal i legegruppe. Det giver plads til, at Betina kan tage Anna med på tur. Det er rigtig skønt at have mulighed for at have ene tid med børnene. Anna og jeg tager ind til byen, hvor vi kigger på butikker og snakker og hygger os. Hen på formiddagen sætter vi kurs mod en cafe, for kaffe (eller kakao) og croissant skal der jo til :)

Ved 12-tiden henter vi Rasmus fra legegruppe, og da det er den samme Anna har gået i, får hun lige mulighed for at hilse på nogle af alle de ”gamle”, kendte ansigter :)

10.04.2012: Signes veninde Zoë har inviteret Signe med til Kinderwoche i Gellertkirche. I løbet af ugen laver børnene mange ting, fx spiller spil, laver quiz, leger, synger (kirkens band spiller ”rock-musik”), tegner, maler, bygger sværd, ser skuespil (Long live the King), hopper i hoppeborg og hører historier, både fiktion og fra det virkelige liv. Fx kom en mand forbi og fortalte om hvordan han havde levet som tyv. Det gjorde stærkt indtryk på mange af børnene. De havde selvfølgelig også noget bibelshistorie med, men det var på ingen måde påtrængende – og vigtigst: Signe har haft det sjovt!

09.04.2012: i dag er sidste feriedag for Lars Jakob, så vi har aftalt at tage i ZOO. Vi starter dog med lidt oprydning og udpakning efter ferien. Selvom det regner om eftermiddagen, er der proppet med mennesker i ZOO, men vi hygger os og ser blandt andet søløverne blive fodret.

08.04.2012: Vi kører fra Snejbjerg 08:15. Vi håber på at påsketrafikken først kommer mandag, og det går da også helt fint. Vi lander i Basel 18:30.

07.04.2012: Familien Hangaard Thomsen har næsten lige været i Basel, og nu er det vores tur til at komme forbi Skanderborg for at se deres nye hus. Signe og Ole har lavet lækker brunch og da vi har spist og hygget os godt og grundigt, kører vi til Snejbjerg igen. Jens Jørgen, Thomas, Sari, Leia og Emil kommer til aftensmad. Signe og Betina kører ind og handler det sidste, og henter derefter Jens Jørgen. Imens har Lene og Lars Jakob gjort klar til en super lækker middag i hyggeligt selskab. Da gæsterne er kørt hjem, spiller vi igen et par omgange Partners, og så er det tid til at sove inden vi skal køre sydpå igen søndag morgen.

06.04.2012: I starten af 2004 startede Signe og Betina i en mødregruppe med 4 mødre og 4 piger. I dag skal vi mødes med den samme mødregruppe, som nu er blevet til 4 mødre (og 4 fædre) og 15 børn i alderen 0 til 9 år. Det er 3 år siden, vi har været med sidst, så vi glæder os til at se hele flokken igen. Vi har håbet på godt vejr, men vejrguderne er ikke helt med os. Heldigvis har alle ude-tøj med, så da påskeharen har været forbi og lagt chokoladeæg i haven, skynder alle børn sig ud og leder og leger i haven. Det er rigtig hyggeligt at se både børn og voksne igen, og vi håber, at vi kan mødes snart igen.

05.04.2012: I dag har vi inviteret os selv på frokost ude hos Emma og Annemette. Bjarne er taget til Danfoss Universe med Nikoline, så Lene tager med os til Ikast. Efter at have spist går vi en tur om til en ny legeplads i Ikast. Emma, der er hjemme fra efterskolen, har besøg af sin veninde Samantha, og Signe og Anna ser noget op til de to store piger. Da vi kører til Snejbjerg igen, aftaler vi at Emma og Annemette skal komme senere på aftenen, så vi kan spille Partners. Vi slutter med 3-3 kl. 01:30 :)

04.04.2012: Vi er landet i Snejbjerg kl. 01:30. Da vi vågner er Lene og Bjarne stået op, og vi spiser morgenmaden sammen. Vi har en del indkøb der skal klares, så vi tager i Herning Centeret og får klaret det meste. Om eftermiddagen er vi til kaffe og kage hos Allan, Jytte og Benjamin. Ungerne hopper i trampolin og kører på crosser med Allan eller Benjamin. Om aftenen spiser vi og hygger os med Lene og Bjarne. Rasmus er meget interesseret i når Faster er inde og se til sin bondegård. De to får lang tid til at gå med at kigge på og snakke om dyrene, eller se når toget kommer forbi.

03.04.2012: Montfoort er egentlig en meget hyggelig by, omend noget lille. Men der er et lille slot, en ”gå-gade” med nogle få butikker, en kanal der løber gennem byen og et meget venligt folk. Der er pænt ryddet op i gaderne, og byens haver og huse ser også meget velplejede ud. Det er dog ikke et sted, hvor man kan få mange dage til at gå, med mindre man tager ind til Utrecht eller Gouda (berømt for deres ost).

Vi skal være ude af hotelværelset ca. kl. 11, så vi skal virkelig være kreative for at få tiden til at gå i dag. Vi kører Lars Jakob til kontoret, tager tilbage til hotellet og pakker bilen. Derefter går vi endnu en tur i parken, fodrer ænder og dribler uden om de største efterladenskaber. Vi finder legepladsen i byen. Vejret er helt super, og da der ligger et supermarked lige over for legepladsen, går vi over og handler ind til en picnic på legepladsen. Ungerne leger lidt mere efter frokosten og jeg sidder og nyder solen lidt. Efterhånden er det ved at være tid til at takke af i Montfoort, og drage mod Danmark. Vi henter Lars Jakob på kontoret og 16.45 kører vi nordpå.

02.04.2012: Mandag morgen tager Lars Jakob til kontoret i Utrecht. Vi andre tager god tid om morgenmaden og badet. Da byen er lille, gør det ikke noget, at vi først kommer ud af døren sidst på formiddagen. Vi runder et supermarked, køber lidt brød og frugt og bevæger os over i ”parken” - en mark med en skateboard bane, en lille sø med ænder, et sportsanlæg og lidt dyr. Vi fodrer ænderne og hønsene med noget af det brød, som vi har købt. Rasmus står på et tidspunkt lidt for tæt på hegnet og vifter med et stykke brød, så en andrik snupper brødet ud af hånden på ham. Rasmus er jo i forvejen utrolig bange for dyr, så han letter en halv meter op i luften af bar forskrækkelse.

Vi går videre rundt om søen og det slår mig, hvor godt vi er forvente med renlighed og oprydning i Schweiz. Derhjemme er det stort set umuligt at komme til at træde i en hundelort på gaden – her i Montfoort kan man faktisk ikke undgå det. Vi møder også et par store hunde, som skider midt på stien, og ejerne fortrækker ikke en mine, men går videre uden at samle op.

Hjemme på hotellet igen slapper vi af om eftermiddagen, og da Lars Jakob er færdig med at arbejde tager vi ind til Utrecht og spiser til aften.

01.04.2012: Søndag spiller Copenhagen Ballcrackers om 3.-4. pladsen, men taber desværre til Koblenz. Efter kampen kører vi mod Montfoort, uden for Utrecht i Holland, hvor Lars Jakob skal arbejde de næste par dage. Hotelværelset er lille men utroligt fint indrettet med spa og egen kaffemaskine. Vi går en tur igennem Montfoort, som er meget lille, og finder et sted, hvor vi kan få lidt at spise. Tilbage på hotellet, smider Betina sig en halv time i spa'en, og bagefter får ungerne et langt varmt bad.

31.03.2012: Det regner lidt da vi står op lørdag morgen, men vi beslutter alligevel at tage ind til Köln centrum. Midtbyen har en kæmpe gå-gade med tonsvis af butikker. Da vi kun har fået en let morgenmad på hotelværelset, starter vi dagen med kaffe og donuts på Dunkin Donuts. Vi fortsætter ned gennem gågaden og får handlet lidt i et par butikker.

Ved middagstid kører vi ud for at se den første kamp, men vi farer lidt vild og kommer for sent til kampen. Efter frokost i hallen spiller Copenhagen Ballcrackers deres næste kamp, og den ser vi! Desværre taber de kampen. Om aftenen tager holdet som sædvanligt ud at spise, og vi tager med. Det er super hyggeligt, selvom alle er trætte.

30.03.2012: i dag begynder årets påskeferie for os. Vi starter ferien i Köln, hvor vi igen i år skal se Michael og Copenhagen Ballcrackers spille kørestolsrugby. Vi kører fra Basel sidst på eftermiddagen og lander på hotel Mercure i Köln midt på aftenen.

27.03.2012: Det gode forårsvejr er kommet, og det betyder, at jeg (LJ) cykler på arbejde. Idag blev det dog lidt dramatisk. Jeg kommer kørende på en cykelsti, og pludselig begynder en bil at bakke ud på cykelstien ca 5 meter foran mig. Jeg kører jo med god fart, så jeg bremser meget hårdt op, og flyver hen over styret på cyklen og lander bagved bilen. Jeg har heldigvis cykelhjælm på, så på mirakuløs vis sker der ikke det store med mig, så jeg løber om på siden af bilen og i temmelig direkte vendinger fortæller jeg damen, som kører bilen, hvad jeg mener om hendes evner til samme.

En mand på motorcykel har set uheldet og kommer løbenden for at se, om der er sket noget, men jeg tror, at han kan høre på min ordstrøm, at jeg ihvertfald ikke har slået hovedet - han spørger dog diskret til, om der skulle være tandskader - jo Schweizerne kan godt være omsorgsfulde. Damen som har kørt bilen ser temmelig forbavset ud over, hvad der er sket, så hun vurderer lidt, hvilke undskyldninger, som hun kan finde på. Først påtaler hun. at en bil, som er parkeret 25 meter længere væk pludselig begyndte at bakke, og hun ville skynde sig væk. Den køber jeg ikke, og da hun så spiller trumfen  med, at hendes bil er udstyret med et bak-kamera tænder min i forvejen meget korte lunte igen, og vi tager lige et par sider i teorienbogen omkring at checke udsyn - også til siderne. I arrigskab får jeg lige smadret baglygten på min egen cykel - det var smart.

12.03.2012: Jeg (LJ) har været et par dage i London for at arbejde. Tirsdag morgen meget tidligt fløj jeg fra Basel til Heathrow, og derfra videre med undergrunden til vores kontor, som ligger i bydelen Chiswick. Kontoret ligger på 13. etage, hvor der er en rigtig flot udsigt over London. Sidste på eftermiddagen tog jeg undergrunden ind til byen, hvor jeg skulle mødes med min gamle kollega Paolo.  Vi mødtes på Picadilly Circus, som var fyldt af mennesker i det gode vejr. Paolo havde valgt en marokansk restaurant. Den var rigtig hyggelig indrettet, og vi spiste lamme tagine - det var rigtig rigtig lækkert, og vi fik snakket en masse.

Onsdag var jeg på besøg hos en leverandør, og om aftenen skiftede jeg til et hotel tæt ved Hyde Park, hvor vi afholdte salgsmøder. Jeg mødtes med en del kollegaer, og vi blev kørt indtil byen, hvor vi fik en tur i London Eye. Herfra var en rigtig flot udsigt over London by Night, hvor der var lys på alle de smukke bygninger.

Torsdag havde vi salgsmøde, og jeg nåede også at gå en lille tur rundt i byen. Fredag var jeg på kontoret igen, og jeg fløj tilbage til Basel fredag eftermiddag efter en rigtig god uge i London.

10.03.2012: Vi har haft fint besøg fra Danmark. Signe, Ole, Andrea og Ella har været forbi et par dage.

06.03.2012: Betina har idag holdt Boca Jeans arrangement. Der kom mere end 12 piger forbi, og der blev handlet godt af det flotte børnetøj.

01.03.2012: Der er nu gået mere end 3 uger siden Rasmus brækkede benet, og idag skal gipsen tages af. Desværre vil/kan Rasmus ikke helt støtte på benet endnu, så lægerne vurderer at det er bedre, at benet får lidt mere tid til at hele. Derfor har han nu "en blød gips" fra knæet og ned. Han må gerne gå eller støtte på benet, så længe det ikke gør ondt. Den nye gips skal efter planen tages af mandag d. 12. marts.

29.02.2012: Idag skal Lene, Bjarne, Glen og Emil hjem igen. Vi går alle en tur om formiddagen og efter frokost kører de mod lufthavnen. Vi har nydt besøget, og håber at det gentager sig!

28.02.2012: Idag er det børnenes dag i Fasnacht-terminologien. Det betyder, at det mest er børn, der går i optogene inde i byen. Vi tager dog en dag herhjemme, mens Lars Jakob tager på arbejde og Emil, Glen og Bjarne tager på ski igen. Lene, ungerne og jeg går en tur i området, hvor vi bl.a. sætter os på en bænk ved skolen og nyder solen. Der er virkelig kommet forår i luften, så det skal nydes. Om aftenen tager vi alle ind og ser og hører Guggekoncert i byen. Stemningen er god og der er virkelig mange mennesker på alle pladser og i gaderne.

Emil og Glen, der havde en god bytur mandag aften, vil gerne gentage succes'en, men ikke længe efter at vi andre er kommet hjem, kommer drengene med en taxa. De er trætte!

27.02.2012: Idag kl. 04.00 starter årets Fasnacht. Ingen af os tager dog ind til Morgenstreich. Bjarne, Emil, Glen og Lars Jakob tager på ski på Feldberg. Imens slapper vi piger og Rasmus af herhjemme. Kl. 13 bliver Anna og Signe hentet af vores babysitter Viviane, som gerne vil have pigerne med ind og se optog i byen. Lars Jakob kommer hjem fra skituren ved 14-tiden, og vi tager nu sammen ind til byen for at opleve Fasnacht igen i år. Vi mødes med Viviane og pigerne, som har haft nogle super timer sammen.

Ved 17 tiden tager vi tilbage og mødes med Bjarne, Emil og Glen, som alle er godt trætte efter af have stået på ski det meste af dagen.

26.02.2012: Idag går turen tilbage mod Basel, men inden vi tager toget og metroen til lufthavnen, går Anna og Signe igen tur med Sara og Michael. I lufthavnen møder vi Lene, Bjarne, Emil og Glen, som alle skal besøge os her i Basel indtil onsdag.

25.02.2012: Lørdag morgen går Signe og Anna tur med Sara og Michael. Vi låner Marias bil og tager en tur til Køge. Om aftenen kommer morfar og Jette, samt Georg og Linda til aftensmad.

24.02.2012: Fredag formiddag står på en tur på Post- & Telemuseet i Købmagergade. Der er gratis adgang til legepladsen, hvor man blandt andet kan klæde sig ud som postmedarbejder og lege posthus, eller dele breve ud til forskellige berømtheder, fx. Karen Blixen. Efter at have leget og rutsjet en god halv time, går vi en etage ned, hvor pigerne laver deres egne frimærker. Rasmus er blevet træt, så Lars Jakob er gået udenfor med ham.

Vi går herefter en tur op i Rundetårn, hvor det blæser godt på toppen. Vejret er ikke helt så godt idag, så der er begrænset udsigt. Herefter snupper vi en rød med brød på Gråbrødre Torv. Derefter tager vi s-toget til Hovedbanegården. Vi har set en reklame fra en cafe i Istedgade, så den vil vi om og prøve. Halvvejs nede møder vi tilfældigt en af Betinas tidligere kammerater, Robert. Vi finder cafe'en, men den ser ikke videre spændende ud, så vi vælger en anden, hvor vi kan få lidt let frokost. Vi går af Vesterbrogade tilbage til Hovedbanegården, tager toget til Vanløse, hvor vi henter vores kufferter og fortsætter så syd på mod Køge og Rødvig.

Vi ankommer hos Maria, Michael og Gustav sidst på eftermiddagen, og endnu en god dag med mange kilometer i benene er ovre. Pigerne har nok en gang klaret turen helt fantastisk.

23.02.2012: Torsdag morgen står vi op og spiser morgenmad. Vejret er pænt med solskin men en del blæst, så vi tager vinterjakkerne på. Fra Vanløse tager vi turen med Metroen indtil Kongens Nytorv. Herfra går vi ned til Højbro Plads, hvor vi lige får en formiddagsbolle inden vi går over til Christiansborg. Vi går en tur rundt om "Borgen" og kigger blandt andet ind i Ridehuset. Ved hovedindgangen møder vi Lars Løkke Rasmussen, som kommer ud for at få en smøg. Fra Christiansborg tager vi bussen til Langelinie, hvor vi ser den lille Havfrue. Rasmus er bekymret for, at der skal komme krokodiller, men alt forløber heldigvis roligt. Fra Langelinie, går vi langs Esplanden med udsigt til Operaen forbi Kastellet op til Amaliehaven. Vi går gennem haven og ind på Amalienborg Slotsplads. Klokken er næsten 12,00, så vi er heldige og får set garden skifte og samtidig ser vi musikkorpset spille et par numre mens de marchere rundt. Pigerne er meget optaget af det, og de vil have det hele med.

Fra Amalienborg går vi videre over Kongens Nytorv og ned at Strøget, hvor vi får noget frokost. Selvom vi har gået meget så klarer pigerne turen rigtig fint. Efter frokosten besøger vi den nye Lego butik på Strøget, og vi besøger Rie, som arbejder på Hotel Opera, som ligger lige bag det Kongelig Teater.

Vi er alle ved at være godt trætte, så vi beslutter at tage S toget tilbage til Vanløse, hvor vi spiser aftensmad og går tidligt i seng efter en god dag.

22.02.2012: Vi er idag rejst til Danmark, hvor vi har planlagt at lege lidt turist i København. Vi flyver fra Basel til Kastrup onsdag eftermiddag. Rasmus har jo stadig benet i gips, men han klarer turen rigtig fint. Fra Kastrup tager vi Metroen til Vanløse, hvor Erik tager imod os, og vi følges ad ned til hans lejlighed, som vi har fået lov at låne et par dagen. Stense har aftensmaden klar til os, og vi hygger os et par timer, før Stense og Erik kører mod Kalundborg.

 

11-21.02.2012: Vi har haft nogle virkelig udfordrende dage, som ud over en dreng med brækket ben har budt på Roskilde syge, feber, afslutning på skole og kindergarten (Anna missede dog optoget med Kindergarten, fordi hun var syg), et kobberbryllup og for Lars Jakobs vedkommende, en tur til Paris.

10.02.2012: Signe bliver idag 8 år. Vi har besøg af Stense og Erik, som hjælper os med at synge morgensang for Signe. Efter morgenmaden bliver Signe hentet af Ewa, som hjælper Signe med at bære en kage ned til skolen. Vi bruger formiddagen på at køre huset klar til fødselsdagsfest for 10 af hendes veninder og venner fra klassen. De ankommer direktre fra skolen kl. 15,45. Vi starter med frugt og boller, og de får varm kakao.

Så laver børnene lanterner, og vi laver lidt konkurrencer.  Støjniveaet er rimeligt højt, men alle har det rigtig sjovt. Mens Erik samler lanterner leger børnene, og de får arrangeret et skuespil. Kl. 18,00 spiser vi. Menuen er pasta og kødsovs, suppe, pølser og nuggets med fritter. Der bliver spist godt før det går løs med mini disco på loftet, hvor vi har hængt diskokugler op. Ca. halv otte tager vi det meget varme tøj på, og går på række gennem byen med lanterne tændt. Vi afleverer børnene hjemme hos dem selv, hvor forældrene tager imod.

Alle har en rigtig dejlig dag, og Rasmus klarer også det hele fint fra hans position på sofaen med det brækkede ben.

06.02.2012: Jeg skulle vist være blevet i min seng idag!! Thyco Brahe dag af dimensioner, som endte med at Rasmus og Anna kørte frontalt ind i et hegn, da vi var på kælkebakken. Rasmus sad forrest og slog hul i hovedet. Efter at være blevet limet sammen hos børnelægen, troede vi egentlig, at det var det. Børnelægen tjekker hans ben, som han ømmer sig noget over. Hun er ikke sikker på om benet er ok, så vi tager ind til røntgen på sygehuset tirsdag morgen. Billederne viser, at begge knogler i venstre underben er brækket :( Rasmus får benet lagt i gips fra det øverste af låret og helt ned over foden!

05.02.2012: I dag skulle vi til 3 års fødselsdag med Keeley. Festen skulle holdes i OkiDoki land i Lorrach. Vi kom dog også frem, men ikke helt uden problemer, da bilen ikke har kunnet klare nattefrosten. Da vi ville starte bilen var batteriet dødt, og det endte med, at vi måtte tage en taxi til fødselsdagen for frem ville vi :)

Vi havde en sjov formiddag i OkiDoki land, som helt sikkert kan anbefales.

04.02.2012: Vinteren har for alvor sat ind nu - ligesom i resten af Europa. Her til morgen har vi minus 16 grader, men flot blå himmel. Betina og børnene har haft et par eftermiddage på vores lille lokale kælkebakke. I dag skal vi ud at kigge efter fødselsdagsgave til Signe. Hun skal ha en ny cykel, og vi vil prøve lykken i Tyskland.

27.01.2012: Betina har haft besog af balutholdet. Det er ca 10 piger fra Basel, som modes en gang om maaneden for at spille Balut - og snakke. Det var en rigtig hyggelig aften, hvor Lene og Britt lob med sejren.

21.01.2012: Vi har idag haft et dejligt besøg af Ann, Jesper og Luca. De er flyttet fra Danmark til Zurich for 4 måneder siden. Vi havde en rigtig hyggelig eftermiddag sammen, hvor vi fik snakket en masse om erfaringer og udfordringer ved at flytte til udlandet.

15.01.2012: Oven på to dage med sidde ned, spise og drikke har vi bestemt at tage ud og lege i sneen med ungerne. Vi kører til Todtnau, tæt på Feldberg. Her tager vi en stolelift op i 1020 meters højde. Her er fint med sne, men de har ikke præpareret ruterne, så vi kan ikke finde stien ned. Vi har kælkene med, og finder en enkelt sti, som vi kælker ned af. Desværre går den om på den forkerte side af bjerget, så vi må gå op igen. Efter lidt frokost (hvor vi ikke havde Euro nok med og måtte betale delvist i schweizer franc), prøver vi lykken igen.

På et tidspunkt sidder vi lige i sneen og hviler benene. Rasmus er faldet i søvn på Lars Jakobs arm. Pludselig glider Anna på ryggen ned af en skrænt. Hun drejer rundt, og glider nu med hovedet ned ad, stadig på ryggen. Betina sætter efter hende og får hende stoppet. Neden for bakken er der en mere reglementeret sti, så vi beslutter at følge den. Lars Jakob tager den på røven ned af bakken med en sovende Rasmus på armen. Signe sender kælkene ned mod os. Den ene ender i skoven, under et grantræ, den anden suser i den anden retning og standser midt på bakken. Nu er Anna, Lars Jakob (stadig med sovende Rasmus) og Signe kommet ned, så Betina drager ud for at indfange vores kælke.

Da vi kommer på sporet igen, opdager vi at vi er tilbage ved hytten, hvor vi spiste frokost - bare et godt stykke neden for! Så beslutter vi at kravle op igen, og tage stoleliften ned til bilen igen. Rasmus sover endnu!!

Ved stoleliften får vi at vide, at vi ikke kan betale med kreditkort, og vi har jo ikke flere Euro! Og vi kan ikke finde stien, der går ned af bjerget. Manden er flink, og lader os køre ned, hvis vi går hen og betaler ved kassen, når vi kommer ned, så det lover vi. Nu skal vi ud og køre stolelift igen, og SÅ vågner Rasmus :)

Vi fik brugt en masse energi, pigerne tog det hele i stiv arm uden pyller, Rasmus fik sig en lur og vi fik grinet en masse. Næste gang tager vi derop, når der ikke er sne, så vi kan se ruterne, og så skal vi huske at tage kontanter nok med!

14.01.2012: Vi har før jul aftalt med Ulla og Peter at vi skal holde julefrokost sammen idag. Så trods en kort nattesøvn, tager vi derud og får en som altid super hyggelig eftermiddag, med god mad, selskab, en gåtur og et par snaps til Lars Jakob og Ulla.

13.01.2012: Betina har inviteret 10 piger/damer til et glas vin og lidt snacks. Det er en god blanding af danske piger, tyske mødre fra Anna og Signe's klasser og så en enkelt svensker. Vi har en god aften, med grin og vin og kl. er 3 om natten, før vi kommer til køjs.

11.01.2012: Pigerne har idag været med skolen og børnehaven på skøjtebanen. Betina og Rasmus var med dernede for at hjælpe med at snøre alle skøjterne. Alle havde en dejlig dag.

06.01.2012: I dag var Rasmus og Betina til Kindermusik for sidste gang. Vi har nu gået i to år, og vi har været rigtig glade for musikken, sangene, dansene og for at møde nye, spændende mennesker.

Eftersom det var sidste gang i dette semester, sluttede vi af med the big final - GRADUATION. Her spiller Susan en fanfare og derefter får børnene højtideligt overrakt deres diplomer.

 

Det nye semester starter i slutningen af januar, men selv om vi har været glade for Kindermusik Basel, trænger vi nu til at prøve noget nyt. Så nu leder vi efter noget MUKI-turnen (mor/barn gymnastik) her i området.

 

 

05.01.2012: Så kom dagen, hvor vores gamle B&O tv med drejesokkel må vige pladsen til fordel for et fladskærms tv. Vi har efter flere års tilløb og med meget tv i sort/hvid nu endelig anskaffet et nyt og valget er faldet på et Samsung. Det skulle også kunne tilsluttes internettet, så nu venter vi bare på noget kompetent besøg, så vi kan få configureret sagerne - Punger.

 

02.01.2012: Vi starter året med at udskifte vores værktøj til vedligeholdelse af vores hjemmeside. Vi har valgt Joomla, og det ser indtil nu ud til at fungere fint. Der vil stadigvæk være nogen links til vores gamle site.


01.01.2012: På årets første dag vågner vi i Arlesheim, hvor vi har fejret nytårsaften med Kate, Klaus, Johanne og August. Vi havde en rigtig hyggelig aften, hvor vi blandt andet gik op på kirkepladsen kl. 24.00, hvor vi sprang ind i det nye år og skålede i champagne.

 

 

You are here: Home Dagbog Dagbog 2012