Rejser, mad og oplevelser

Weekendtur til Paris med børn

I september 2013 og marts 2015 tog vi en tur til Paris

Fredag eftermiddag kørte vi mod Paris. Turen gik fint indtil 6 km før hoteller, hvor motorvejen pludselig var spærret Det tog næsten 2 timer at køre det sidste stykke, og dramaet blev yderligere stort, da tankmåleren stod på 17 km tilbage. Vi fandt heldigvis en tank (kl 01.30) og efter et par dramatiske u-vendinger ankom vi til hotellet.

Hotel

Vi boede på hotel Résidence Mercure Le Scénario tæt på Boulogne Billancourt. Herfra havde vi nem adgang til metroen, så vi nemt kan komme rundt i byen. Hotellet var ok med et soveværelse og opredning i stuen til børnene. Vi har lagt en rute rundt i byen for at se nogen af "must-see" seværdighederne i Paris. Det har ikke været helt nemt, da der jo er utallige ting, som man kan se og gøre.

Nedenfor har vi listet de steder, som vi har udvalgt til turen.

Eifeltårnet

Det regnede desværre noget på vores første dag i byen, så vi besluttede os for ikke at stille os i de lange køer for at se de forskellige ting. Tårnet er 324 meter højt inklusive tv-antennen på toppen^[1]. Der er 1.665 trappetrin til toppen. ^[2]

På vores anden tur i 2015 ankom vi tidligt til tårnet, og der var ikke meget kø, så vi tog elevatoren op, og nødt den fantastike udsigt over byen.

Højeste udsving i stærkt blæsevejr er 12 centimeter, og tårnet udvider sig maksimalt 15 centimeter i stærk varme.

Eiffeltårnet kostede 7,8 millioner francs, da 300 stålarbejdere byggede tårnet fra 1887 til 1889 ved at samle 18.038 stykker stål med 2,5 millioner nitter. I alt blev der anvendt cirka 7.000 tons stål. De 4 fundamenter er gravet 9-14 meter ned i jorden og har hver en flade på 26 kvadratmeter.

Vedligeholdelsen af tårnet kræver 60 tons maling hvert syvende år.

På 1. etage er der på ydersiden af tårnet i alt indgraveret 72 navne på franske videnskabsmænd med bogstaver i ca. 60 cm højde.

Da tårnet blev bygget, blev mange mennesker chokeret over dets dristige udformning. Et almindeligt kritikpunkt af Gustave Eiffels design var, at det var et mislykket forsøg på at skabe en kunstnerisk bygning uden at tage hensyn til de almindelige regler for ingeniørkunst. Eiffel og hans designere var dog anerkendte brokonstruktører og forstod vigtigheden af vindpåvirkningen af meget store konstruktioner. De vidste derfor, at hvis de ville bygge den højeste bygning i verden, skulle de være helt sikre på, at den kunne modstå vinden. Eiffel forklarede selv i 1887, at det var hensynet til vindpåvirkningen, der var den vigtigste parameter for udformningen af tårnet. De buede former, hans hold gav det, ydede ifølge hans egne beregninger den bedste beskyttelse mod vindpåvirkningen. ^[3] Det vides ikke med sikkerhed, hvilken beregningsmodel Eiffel havde benyttet. Det seneste bud er en nonlineær integralligning, som var baseret på at skabe modvægt til vindpåvirkningen overalt på bygningen

Notre Dame og Latinerkvarteret

Foran Notre Dame var opstillet den mobile version af klokkerne. Ikke særligt kønt men det gav muligheden for at høre og se det spille.

Notre Dame ligger på Ile de la Cite i Seinen. For mere end 2000 år siden var der et lille tempel på stedet. Templet var bygget af Asterix' forfædre. Romerne rev det ned og byggede et tempel for Jupiter. Senere blev der bygget 3 mindre kirker på stedet. Notre Dame blev bygget 1163 - 1345 (det vil sige, den er næsten lige så gammel som domkirken i Århus - imponerende ikke?) I den lange byggeperiode, hvor mange dygtige håndværkere fra hele Europa kom til Paris, voksede en katedralskole op. Dette var begyndelsen til det berømte Sorbonne Universitet. Jeg er ikke sikker på at det er den smukkeste kirke i Paris, men den er bestemt imponerende alene på grund af dens størrelse (130 gange 50 meter med mere end 35 kapeller indeni, hvilket giver plads til mere end 9000 tilskuere). Man kan næsten se Charles Laughton som Klokkeren fra Notre Dame, Quasimodo, når man kommer ind i den kun halvt oplyste domkirke med dens gigantiske svungne lofter. Hvis du bestiger trappen i det sydlige tårn (380 trin), vil du befinde dig over den 15 tons tunge klokke, som kun ringer på store festdage og ved nationale ceremonier. Det var herfra, at Quasimodo beskyttede Esmeralda ved at hælde smeltet bly gennem 'the gargoyles', disse fantasiuhyrer, som kirken er så rigt forsynet med. Victor Hugo kritiserede kirkens tilstand, da han offentliggjorde sin berømte roman. Og da Napoleon kronede sig selv som kejser var kirken i en miserabel stand. Efter at restaureringen var blevet foretaget placerede den ydmyge arkitekt en statue af sig selv blandt apostlene. Det smukkeste ved kirken er de farvede ruder med mere end 80 kristne motiver.

Da vi ikke var lykkedes med kaffe på hotellet var panikken så småt ved at indfinde sig hos forældrene, så vi fandt en lille kaffe, hvor vi fik kaffe, cacao og baguette,da de var udgået for crosainter.

Louvre

Søndag morgen var første stop Louvre. Vi tog bilen med ind til byen, hvor vi efter lidt omveje, da politien lige lukkede et par veje, fik parkeret under Les Halles i den største parkeringkælder, som vi har oplevet til dato. Vi gik fra Les Halles via den lokale bager til Louvre, hvor vi i den fantastike gård spiste dounout og crossainter.

Sacre Ceur

Fra Louvre gik turen videre mod Sacre Ceur, og da vejret nu var flot, så besluttede vi at gå derop. Det var en rigtig fin tur gennem byen, hvor vi kom igennem forskellige kvartere. På Monmatre var der rigtig mange mennesker, og også en del gamblere, som gjorde deres bedste for at snyde turisterne. Der blev placeret 3 brikker på en plade og dealeren flyttede dem hurtigt rundt, hvorefter man skulle gætte under hvilken brik der var en hvid cirkel. Det var et stort teater med vagter og konerne, som "spillede" med for at skabe stemning. Indsatsen var enten 50 eller 100 EUR.

Udsigten over byen fra Sacre Ceur er fantastisk.

Krigen mod Prøjsen i 1870 endte med nederlag til Frankrig. Efterfølgende startede en gruppe katolikker på at samle penge ind til en kirke, som skulle ligge på Montmartre-højen. Nogle få år senere blev det bestemt, at projektet var et statsligt anliggende, og finansieringen kom derfor fra skatteyderne.

Der kom mange bud på, hvordan kirken skulle se ud. Arkitekten Paul Abadie (1812-1884) fik opgaven. Hans forslag var en basilika i nyromansk-byzantinsk stil. I 1800-tallet blev mange gamle arkitektoniske stilarter "genopdaget", som f.eks. også den nygotiske stil.

Opførelsen blev påbegyndt i 1876, men da Montmatre-bakken i mange år havde været genstand for et utal af stenbrud, blev der brugt meget tid på at lave et sikkert fundament til basilikaen.

Arkitekten Paul Abadies døde i 1884, og da var kun fundamentet færdigt. Byggeriet fortsatte dog, men blev først færdigt i 1914. P.g.a. 1. verdenskrig ventede man med indvielsen af basilikaen til efter krigen. Den blev indviet i 1919 og er viet til Jesu' hellige hjerte (Sacré-Coeur).

Sacré-Coeur har en høj central kuppel, hvor der ses galsmalerier. Omkring denne kuppel ses fire mindre kupler, som er symetrisk placeret i forhold til den store kuppel. Bagerst ses det høje klokketårn på 80 m., som har en af verdens tungeste klokker (la Savoyarde). Den vejer 19 tons og er er fra 1895. Basilikaens højde sammen med det at kirken ligger højt, gør bygningen til det næsthøjeste punkt i Paris.

Ved hovedindgangen er der bronzedøre med reliefskulpturer, som viser scener fra Kristus liv. Over hovedindgangen er der to rytterstatuer, hvor den ene er af Jeanne d'Arc. Øverst på facaden ses en Kristus-statue. Indvendigt ses i korhvælvingen en meget stor mosaik af Kristus, og i korgangen er der en sølvstatue af Jomfru Maria og Barnet.

Der bliver bedt døgnet rundt i basilikaen, og det har man gjort i næsten 100 år. Uden foran kirken er der altid mange mennesker. Der er en flot udsigt over Paris, da Sacré-coeur som nævnt ligger højt i forhold til resten af byen.

På bagsiden af Montmatre og Sacre Ceur fandt vi en lille cafe - Chez Ginette, hvor vi fik frokost. Det viste sig at være et rigtig godt valg - der var super betjening (på engelsk) og børnemenuerne blev endda serveret på en ordentlig måde - ikke bare en plastik tallerken med fritter.

Triumf-buen

Champs-Elysees fører op til Paris' vartegn Arc de Triomphe, Triumfbuen.

Den blev bestilt i 1806 af Napoleon for at hædre den franske hær. Så massiv, så høj (mere end 50 meter), og så Paris! Efter første verdenskrig blev der afholdt parader ved Triumfbuen. Foran Triumfbuen ligger Den Ukendte Soldats Grav. Hver dag kl. 18:30 tændes en ild ved graven, og hvert år på Våbenstilstandsdag (11. november) afholdes en højtidelig ceremoni. Reliefferne på Triumfbuen viser den franske hærs sejre og revolutionens helte (sært nok har de glemt Waterloo). Det mest berømte af reliefferne viser "the departure of the armies in 1792" - bedre kendt som "Marseillaisen". Fra den øverste platform er der en vidunderlig udsigt over Paris.

Champs-Elysees

Selvom det regnede en del lørdag, så fik vi alligevel gået en tur af Champs-Elysees. Vi kom forbi det danske hus, og ungerne fik lov at købe lidt i Disney shoppen.

Operaen og Boulevard Hausman

Paris Nationalopera eller Pariseroperaen er den vigtigste operainstitution i Paris. Det officielle franske navn er for øjeblikket Opéra national de Paris, men navnet har skiftet gennem tiderne: Ludvig XIV grundlage i 1669 Académie d'Opéra som kort efter blev Académie royale de Musique («det kongelige musikakademi»), som var en del af Académie Royale («det kongelige akademi»). nstitutionen holder til i Palais Garnier.