Thailand - 2013

07.07.2013

Søndag morgen efter, at have sagt farvel til Lene, Ninna og Emil, tog vi toget fra Basel til Zurich. Kl. 12 afgik flyet fra Zurich til Oman og efter et kort stop og lidt tid til at bevæge sig, fløj vi videre til Bangkok. Vi landede i Bangkok tidlig mandag morgen, kl. Ca. 8 lokal tid. Vi er 5 timer foran Basel og Danmark.

I Bangkok lufhavn fik vi fat paa en taxa, som koerte os til hotellet Chantrium River Side. Anna blev desværre lidt køresyg og kastede lidt op undejs, men hun var hurtigt paa toppen igen. Vores vaerelse var klar allerede, da vi kom, ca. Kl. 10. Efter lidt hurtig indkoeb i 7/11 og lidt let frokost tog Lars Jakob og pigerne ned for at proeve poolen af. Imens tog Rasmus og Betina en middagslur. Ved 14-tiden tog vi baaden fra hotellet ind for at se Grand Palace. Thailands konge har tidligere boet her, men han bor nu i en alder af 84 paa et hospital. Han er meget vellidt, og mange thaier  ”hilser” paa ham, hver gang de passerer et billede af kongehuset, og der haenger billeder af ham  rundt om i hele byen. Paladset er aabent for turister og andre besogende, men lukkede desvaerre kl. 15.30, netop som vi ankom. Bornene havde hver faaet en is – troede vi. Det viste sig at vaere noget knust is med chokoladekagestykker i, ikke lige nogen succes. Signe mente, at der var fiskestykker i, hvilket vi ikke helt kan afvise.

Rundt om paladset hersker der som i resten af byen en stemning af organiseret kaos. Der er et mylder af mennesker, knallerter, busser, biler, taxaer og tuk-tuks. Elledninger haenger paa kryds og tvaers og selv deroppe render der rottelignende dyr rundt. Hunde og katte strejfer omkring, affald flyder og ”stanken” af bilos og kloak haenger i luften.

Vi beslutter at have vores tuk-tuk debut og bliver ”kidnappet” af en chauffor, som for 30 Bath vil koere os til Big Golden Buddha, en skraedder og en smykkefabrik. Kald det turistfaelde, vi synes at det var skidesjovt. Ved Buddha fik vi 10 minutter til at gaa ind og tage billeder, chauffoeren ventede paa os imens. Da vi kom ud igen, skulle han paa toilettet, saa vi ventede i tuk-tuk’en imens en anden thai mand kommer hen til os og begynder at snakke. Han er velklaedt og god til engelsk. Han fortaeller at han arbejder i en bank her i Bangkok og han staar og venter paa sin kone og son, som er henholdsvis laerer og elev paa skolen ved siden af. Han har boet 7 aar i London, derfor er han saa god til engelsk. Han fortaeller os at vi skal proeve at tage ind til en skraedder (ligesom vores tuk-tuk mand har foreslaaet), og at vi vil faa gode varer til rimelige penge, og at (og det her er vigtigt for ham) hvis vi handler der, bliver pengene i Thailand, imodsaetning til, hvis vi koeber toej i stormagasinerne, hvor alt er importeret. Manden er rigtig flink og her halvanden dag efter sidder vi og diskuterer om det mon  er tilfaeldigt at han staar der, vil snakke om toej (samme skraedder som tuk-tuk manden foreslaar), tuk-tuk manden skal tisse og er vaek i 15 minutter? Ingen ved det, men vi bliver koert ind til skraedderen, hvor Lars Jakob faar taget maal til og koebt 3 nye skjorter. Skraedderen bliver ved med at proeve at presse et jakkesaet og en kjole ned i halsen paa os ogsaa, men vi holder os til de 3 skjorter. Skjorterne er nu ankommet til hotellet her 28 timer senere og de ser rigtig fine ud.

Herefter gaar turen saa til smykkevaerkstedet. Tuk-tuk manden har ventet paa os igen, og forklarer at hvis han maa tage os med et tredje sted hen, altsaa smykkevaerkstedet, saa faar han benzin til sin tuk-tuk. Det er det offentlige, der giver chauffoererne denne form fror betaling, for at koere rundt med turister. Vi havde netop diskuteret at han jo ikke engang kunne tanke sin tuk-tuk op for de 30 Bath, som vi giver ham, men nu falder brikkerne paa plads. De 30 Bath er hans lon, benzinen faar han betalt ved at vise turisterne byens sevaerdigheder og lokke dem til at bruge penge.

Tilbage til smykkevaerkstedet; vi bliver taget paent imod og tilbudt noget at drikke. Et par velklaedte damer falder i svime over boernenes lyse haar og udseende og viser os dels fabrikken, hvor 15 thai’er sidder mast sammen og pudser og polerer paa aedelstene og diamanter. Priserne er hoje og smykkerne ikke lige vores stil. Men da Betina for ca. 3 aar siden har tabt stenen i sin vielsesring, spoerger vi dem om de kan saette en ny sten i. De undersoeger og vender tilbage, det koster 1300 Bath. Vi siger ja tak og faar lov at se, hvordan stenen bliver slebet og sat i, og herefter pudser de ringen op igen, saa den ser ud som ny!

Chauffoeren har faaet tanket og er glad. Han koerer os ud til baaden, som vi tager tilbage til hotellet. Den er propfyldt, og en ung thai dame, som viser sig at tale dansk, hjaelper os med at komme af det rigtige sted. Damen har for 7-8 aar siden vaeret udvekslingsstudent i Aalborg og holder kontakt med sin vaertsfamilie, hun fortaeller at hun sidste aar var paa besoeg hos dem. Hun taler rigtig fint dansk, stort set uden accent og leder ikke laenge efter ordene, virkelig imponerende!

Vi er nu lidt sent på den, vi har nemlig en middagsaftale kl. 18.30 med Lars Jakobs tidligere kollegaer fra Tytex, Amorn og Phet. Amorn henter os på hotellet og kører os til en restaurant, hvor Phet venter og har bestilt noget rigtig lækkert thai mad til os. Det er super hyggeligt at tilbringe et par timer med dem. Amorn fortæller at hans søn på 16 år er rejst til New York for at studere. Sønnen er så begejstret for New York at han har meddelt at han vil blive der mindst 10 år. Phet er en yngre fyr, og Lars Jakob spørger ham, hvordan det går med kærligheden. Phet mener, at han har fundet den han skal giftes med, men at bryllupet ikke er lige nært forestående. Vi joker lidt med ham og siger, at vi jo selvfølgelig forventer at blive inviteret J. Phet har været i byen og købe rigtig lækre souvenirs til os og heldigvis har vi også taget noget med til dem. Amorn kører os herefter tilbage til hotellet og vi siger mange tusind tak for et par gode timer.

Vi slutter aftenen og dagen af med RIGTIGE is til børnene og drinks til vi forældre i hotellets restaurant/bar. Her møder vi en anden dansk familie med 3 børn, lidt ældre end vores, men ellers samme konstellation, 2 piger og en lillebror. Vi hilser lige kort på dem, ungerne leger lidt og så aftaler vi at mødes i poolen imorgen formiddag. Vi er nu alle super trætte efter rejsen, tidsforskellen og enormt mange indtryk og meget lidt søvn på 36 timer. Heldigvis har børnene klaret det hele til UG, ingen pyller og ingen kriser!

09.07.2013

Vi sover til 9.15, og går ned for at gå morgenmad. Der er en stor fin buffet, som vi tager os god tid til at nyde. Pigerne har fundet ud af at bruge elevatoren og nøglekortet, så de kører en tur op og kigger ved poolen, da de er færdige. Efter morgenmaden finder vi badetøjet frem og nydet et par timer ved poolen, som er placeret på 6. sal. Det giver en fin udsigt over floden og byen. Poolen er også fin -  der er et større basin, hvor pigerne lige kan bunde og et mindre, hvor Rasmus kan gå rundet.

Ved et tiden er det blevet tid til udflugt igen. Vi vil besøge MBK, som er et shopping center. Vi tager en Tuk Tuk derind, og vi starter med at få lidt frokost. Vi bruger et par timer i centret, som tilbyder det meste i bedste Thai markeds stil. Rasmus blive strøget så meget over hårdet, at det er et miraketl, der stadig er noget tilbage. Efter shoppe-riet er vi ved at være sultne, og vi finder ud af, at HardRock Cafe ligger lige ved siden af centret, så det vælger vi. Lige da vi går ind begynder det at styrt regne, så det er god timing. Vi spiser nachos og hygger os en times tid på Hard Rock, hvorefter vi tager en Tuk Tuk tilbage til hotellet. Pigerne vil gerne bade en tur inden de skal i seng, så LJ og pigerne går en tur i poolen. Rasmus er faldet i søvn på vej hjem, så Betina bliver på værelset sammen med ham.

Da ungerne er puttet nyder vi en drink på vores altan med en flot udsigt over byen.

10.07.2013

Det er blevet onsdag – vores sidste hele dag i Bangkok.  Vi sover længe  - igen, og efter morgenmaden går vi et par timer  i poolen. Ved 13 tiden tager vi båden mod Grand Palace, som jo var lukket den første dag vi var der. Vi vidste, at vi skulle have tøj på, så pigerne ikke viser bare skuldre, så vi havde medbragt trøjer, men vi gjorde åbenbart et skidt indtryk på vagterne, for selv LJ fik at vide, at han ikke bar passende påklædning til at komme ind  på trode af, at mange andre havde lignende shorts på. Det skal dog siges, at da vi kom hjem opdagede vi et temmelig stort hul bag på shortsene, som kan have været udslagsgivende.

Nok om Grand Palace, så vi tog en Tuk Tuk til Khao San Road, som er en gade som er populær hos backpackere med masser af souvirnir butikker og cafeer og restauranter.  Vi satte kurs mod Burger King, da alle var sultne, og vi ville have en sikker løsning, men Signe og Anna fik øje på en lokal Thai restaurant, hvor vi spiste en fin lokal frokost. Alle mand ser ud til at være kommet godt igang med Thai-mad – Rasmus dog stadig kun med  ris.

Vi gik videre rundt på Khao San Road, hvor pigerne fik handlet en lille taske. Rasmus fik lov at have det lille kamera, så vi har nu masser af billeder af tasker og fortov. Han fik dog også charmet sig til at tage et par billeder af lokale gadesælgere – mest damer.

Det var blevet sidste på eftermiddagen , så vi vender snuden mod hotellet. Vi tager båden tilbage for at undgå det værste trafik kaos. Turen forløber fint , og tilbage på hotellet kan vi nå en tur i poolen inden vi spiser aftensmad. Hotellet har en lækker buffet, som vi alle nyder. Pigerne får lov til selv at designe deres pizza, og vi får forskellige lokale retter.

11.07.2013

Sidste dag i Bangkok. Vi bruger formiddagen på at få pakket, men når heldigvis også en tur i poolen. Kl. 12.00 bliver vi hentet af en mini-bus på hotellet for at køre til Hua Hin. Det tager ca 3 timer og på vejen er vores chauffør så venlig at gøre et stop, så vi kan få handlet lidt inden vi når til sommerhuset, hvor vi skal bo de næste par uger.

Vi ankommer ved 3 tiden efter at have kørt gennem et par store regnbyger. Heldigvis er vejret fint da vi ankommer, og der går ikke mange minutter inden pigerne er i poolen. Poolen har en rigtig størrelse og dybde, så vi er helt trygge ved at de bader i den. Det er nabo konen, som hjælper os med indcheckningen og alt forløber fint. Hun hjælper os også med at få kontakt til en Tuk-Tuk, som vi kan bruge for at komme ind til byen. Ved 17.00 bliver vi hentet og kører indtil et center, som hedder Market Village. Her kan vi få aftensmad og få handlet lidt mere i Tesco.

Da vi går i seng den aften, opdager Betina et firben i soveværelset. Det smutter fra gardinet om bag ved et stort skab, hvor vi ikke har nogen chance for at få det ud fra. Lettere urolige går vi dog til ro, og håber bare at firbenet heller ikke kan lide os.

12.07.2013

Vi sover længe, dvs. Anna gør ikke. Kl. 8 står hun ved siden af Betina og spørger, om vi ikke godt snart kan stå op. Firbenet har – så vidt vides – ikke været oppe i sengen i nat. Inden 8.30 er vi to i poolen, som allerede fra morgenen af er super lækker tempereret. Kl. 9.30 kommer resten af familien op og vi får med nød og næppe presset lidt morgenmad i ungerne inden de springer i igen. Men fedt at vi har poolen, når de nu alle tre er så glade for at svømme. Anna er blevet helt fortrolig med vandet, og Signe har lært hende, hvordan hun svømmer delfinsvømning. De dykker og står på hænder i vandet, og hygger sig bare totalt meget sammen. Vi var ellers lidt nervøse for, om de ville komme til at savne det liv, der altid er omkring poolen i Spanien, men indtil nu kører det bare!

Vi bliver igen hentet af vores Tuk-Tuk mand, som kører os til Hilton. Derfra går vi ned og betaler Tuk Tours for køreturen fra Bangkok til Hua Hin igår. Vi går ned omkring fiskerlejet og kigger lidt på de utallige boder, som sælger alt fra overstegte ænder (med næb) til gummibåde og tasker.

Aftensmaden indtager vi på Sarah Jane’s, som har en hyggelig baggård og et udmærket menukort. Pigerne vælger desværre pizza igen, og de viser sig, at de ikke kan lide dem. Da vi har spist, går vi ned til Market Village og handler lidt brød mv. Tuk-Tuk’en henter os og vi når en tur i poolen igen inden sengetid.

Inden vi voksne går i seng opdager vi nu firbenet fra igår, det er kommet frem fra skabet og sidder i loftet. Lars Jakob giver det et ordenligt pift af en insektspray, så det falder ned i sengen! Herefter fanger han det, og sætter det ud i haven. Forhåbentlig kommer det ikke ind igen!

13.07.2013

Vi tager formiddagen og frokosten herhjemme. De indkøbte badedyr og luftmadrasser bliver pustet op og vi spiller vandwolleyball med Signes hjemmelavede regler. Pigerne finder en druknet frø i poolen og Lars Jakob går en tur op i den lokale Family Mart, en kiosk a la Seven Eleven.

Kl. 17.30 bliver vi igen hentet og kørt ind til Market Village. Signe vil gerne købe noget, som hun kan dykke efter, så vi runder Toys R Us mens Lars Jakob og Rasmus bestiler billetter til morgendagens tur til Hua Hin Hills Vineyard. Her skal vi se vinmarker og elefanter, som man også kan ride på.

Vi har fået anbefalet at prøve restauranten Terrace 90, som har livemusik og et stort udvalg af både lokale og udenlandske retter. Vi nyder maden, lyden af regnvejr (vi sidder i tørvejr) og griner lidt af mr. Miyaki på keybord. De synger piv-falsk og vi er ikke mange i restauranten til at klappe af dem, men de prøver at skabe en stemning og ungerne synes det er hygge. Servitricerne falder – som alle andre hernede – for børnenes lyse hud og hår. Da mørket er faldet på, vrimler det frem med firben, som alle sidder i loftet, og ligner nogen der er klar til at springe ned i vores tallerkner når som helst. Rasmus er ikke ubetinget lykkelig for de der dyr, så vi må berolige ham lidt.

14.07.2013

Der er afgang kl 9.00 hvor vi kører til Market Village, hvorfra der går en minibus til Hua Hin  Vineyard. Vi tager morgenmad på Starbucks og kl. 10.30 afgår minibussen. Der er et par andre par med i bussen, men der er god plads og efter tre kvarter når vi frem. Området er super flot med grønne bakker/bjerge og vinmarker. Vi går op på restauranten, hvor vi får serveret et glad hjemmelavet vindrue-juice. En tjener  kommer med et ”katalog” med de aktiviteter, som de tilbyder, men siden med elefantridning mangler ligesom. Vi spørger til det, men får at vide, at det er ikke på programmet i øjeblikket. Det er en større streg i regningen, da formålet med turen for børnene var at kunne ride på elefanter. Det lykkes dog nogenlunde at bevare humøret, og vi går lidt rundt  i området men dog noget skuffede, så vores lyst til at bruge penge på deres lokale vin og mad i restauranten er ikke voldsom.

Efter et par varme ventetimer kører bussen tilbage, og vi skynder os på Swensson for at få en is. På vej tilbage kører vi forbi Elephant Village, hvor de da må ha elefanter!!

Vi er tilbage i huset kl. 16.00 og får badet et par timer før den står på aftensmad og godnat læsning.

15.07.2013

Vi har haft et rimelig tæt pakket program de sidste par dage, så vi tager en dag hjemme ved poolen. Midt på eftermiddagen tager Signe og Betina ind til Market Village for at have et par hyggetimer sammen. Signe får blandt andet købt en lille elefant figur og kjole til hende selv og til Anna.

Vi mødes med Anna, Rasmus og Lars Jakob ved 17-tiden ved Hilton og går hen for at få noget at spise. På vejen ser vi et par steder, hvor de tilbyder fodrenser-fisk. Pigerne beslutter at de gerne vil prøve, efter maden. Da maden er indtaget på Old Buffalo Taverna finder vi fiske-karrene igen og pigerne kommer i. Det kilder vist temmelig meget, men de holder ud og der er rigtig mange henne og tage billeder af dem.

16.07.2013

Efter skuffelsen med de manglende elefanter på Hua Hin Vineyard, har vi lovet børnene at give det et nyt forsøg. Vi tager en tuk-tuk til The Elefant Village, lidt udenfor byen. Da vi ankommer finder vi ud af, at vi ikke har kontanter nok med, så Lars Jakob tager med tuk-tuk’en tilbage til byen for at hente penge. Imens ser vi på en babyelefant, der optræder med at kysse tilskuerne, spille mundharmonika og xylofon mens den danser og andre kunster.

Da Lars Jakob kommer tilbage med flere penge, kommer vi endelig afsted på elefant. Rasmus og Lars Jakob får den 17 årige Mali og vi piger får den 20 årige Dodo. Det er en fredelig tur gennem skov og vand, og vi ser både skildpadder og en stor leguan. Elefanterne spiser undervejs, for som elefantpasseren siger, ”det er de nød til, da de 2,5 tons tunge elefanter spiser ca. 300 kg. græs, ananas, bananer og andre frugter. Dertil skal de drikke ca. 100 liter vand om dagen.”

Da turen er slut, venter en lille forfriskning på os og herefter går turen videre med tuk-tuk’en til Kao Takiab strand. Vi finder et sted at få frokost, ved siden af en anden dansk familie. Pludselig kommer fire thai-damer marcherende hen over stranden mens de skælder ud og råber. En af de andre danskere går hen til damerne, som fortæller at de har givet massage til en turist i den anden ende af stranden, og nu vil turisten ikke betale. Den ene græder og der bliver ringet og råbt og skreget og gestikuleret. Efter noget tid er de heldigvis faldet til ro, så vi kan nyde lidt tid på solvognene. Stranden er langt fra fyldt, selvfølgelig pga. lavsæson, men det passer os fint. Vandet er varmt og lavt og fyldt med smukke muslingeskaller, som pigerne samler.

De sure thaidamer er helt nede på jorden igen og kommer hen for at tilbyde os massage. Betina beder om fodmassage og ender med også at få pedicure og manicure. Pigerne kommer hen og kigger, og så bliver de også sat ned til den helt store mani- og pedicure. Det er en sjov oplevelse, og de tre damer får deres 1500 Bath og er glade. Vi så jo, hvordan de kan skælde ud, hvis man sætter sig imod!

Vi går tidligt i seng, for vi bliver hentet kl. 7 imorgen tidlig.

17.07.2013

Som tidligere nævnt bliver vi hentet kl. 7. Guiden hedder Joe, er thai men taler udmærket engelsk. Chaufføren hedder Otto, er også thai, og taler meget lidt engelsk. Vi holder en kort pause midt på turen og ca.kl. 10 er vi fremme ved et mindre museum, der viser billeder fra 2. verdenskrig, hvor Thailand lagde land til de ca. 160.000 krigsfanger og de ca. 200.000 lokales lidelser. Det var disse mennesker, som byggede broen over River Kwai, lagde togskinnerne  på strækningen mellem Bangkok og Burma, samt med hænderne og lidt dynamit gravede ”hellfire pass” ud.

Da vi har set billederne, tager vi en longtail båd til selve broen over floden kwai. Det er et imponerende stykke verdenshistorie, og et meget specielt øjeblik, da vi træder ud på broen. Omgivelserne er smukke, og Joe fortæller, at det er det varmeste sted i Thailand, da det er omgivet af bjerge. Så det er nemt at forestille sig, at det har været et meget hårdt arbejde for krigsfangerne; varme, slid, arbejde med håndkraft, næsten ingen mad (2 små skåle ris, måske med lidt salt pr. dag), dårlige soveforhold (2 ½ fod siv-madras) og psykisk terror (overvågning af japanerne). Ikke så underligt, at der var så mange der døde, ca. 300 mand om dagen omkom.

Ved 12-tiden kørte vi til en mindekirkegård, hvor Joe mente, at der også lå en dansker begravet. Thaierne går meget op i at holde kirkegården flot, i respekt for de faldne og deres familier. Joe fortalte, at der stadig kommer familier til de faldne for at se og ære dem. Vi fandt ikke gravstenen med det danske navn på.

12.30 fik vi frokost på en lille lokal restaurant. Masser af ris og lokale retter med kylling, grønsager og chili.

Ved 14-tiden ankommer vi til tigertemplet. Efter at have udfyldt papirer omkring at vi går ind på eget ansvar, finder vi tigrene. Der er ingen kø for at komme ind, så vi bliver straks ledt ind på skift. Damen der hjælper os ind, overtager kameraet og tager rigtig mange gode billeder af os og tigrene. Super fed oplevelse for os alle 4 – Rasmus springer de store tigre over. Til gengæld er der også en lille tiger, som han gerne vil ae og klappe.

Helt høje af oplevelsen, kører vi nu videre. Joe spørger om vi vil se aber, vi har nemlig god tid. Det vil vi gerne, så Otto holder ind på en lille rasteplads, der er fuld af aber og affald. Rasmus tror at han kan ae en stor abe, der går forbi, men det bryder aben sig ikke om, så den langer ud efter Rasmus. Anna bliver også ”overfaldet” af en abe, uden at have gjort noget som helst, så vi beslutter at det er klogest at køre videre. Joe prøver at bilde os ind, at aberne ikke er aggresive, men vi tror ham ikke.

Næste stop på turen er en køretur med toget på skinnerne, som blev lagt af krigsfangerne. Naturen og omgivelserne er smukke, men turen i sig selv ikke spektakulær, og vi kørte ikke over broen, til stor skuffelse for Lars Jakob.

17.30 ankommer vi til vores flotel. Vi bliver læsset af i en nationalpark og går ned til floden. På floden ligger der en rodebutik af nogle husbåde. Vi tror begge, at det bare er herfra vi skal sejles videre til vores lækre resort, men nej – det er her vi skal bo! Da vi er vandret over 3 bambusbroer, af mere usikker kvalitet, igennem køkkenet, opvasken og ”stuen”, kommer vi om til nogle smukke omgivelser – omend meget primitive og simple. Vi skal overnatte i to ”værelser” på husbåden, men først skal vi en tur ud og sejle. Vi bliver bedt om at skifte til badetøj og sejler derefter hen til et vandfald, hvor vi kan få skyllet os. Vandfaldet kommet ned med en sådan kraft, at det næsten gør ondt i skuldrene. Den gamle mand der sejler med os, er meget imponeret over Lars Jakobs kropshår; manden har ingen selv!

Da vi kommer tilbage til flotel’et er der aftensmad, lækker thai mad. Damen i huset kommer og spørger om vi vil have thai-massage, og vi takker ja. Massagedamerne kommer og starter med pigerne, en hel times afslapning. Derefter er det os to gamle. Det er ikke så afslappende massage  som den pigerne fik, men de kommer godt ned i vores stive, gamle muskler.

Herefter putter vi ungerne, tager en drink med Joe og går så i seng. Fed, fed dag – vi har alle fået nogle kæmpe oplevelser, og vores første indtryk af flotel’et er langt overgået af nogle super timer med de søde, venlige mennesker der bor her, så primitivt og simpelt inde i Thailands jungle.

18.07.2013

Vi står op til regnvejr,  som dog hurtigt slår over i tørvejr igen. Efter morgenmaden kører vi mod hell fire pass, som er det sted på togbanen, hvor det største antal krigsfanger omkom. For at føre togbanen hele vejen til Burma, har de været nød til at springe en vej igennem en klippe. De arbejdede både dag og nat, op til 18 timer i døgnet, overvåget af japanerne.

Stedet blev i 1984 gen-fundet af en overlevende krigsfange, og består idag ud over et lille museum af en rute på ca. 4 km, igennem hell fire pass og til grænsen til Burma. Vi nøjes med at gå igennem hell fire pass og vender  derefter om for at gå tilbage til bilen.

Frokosten indtager vi igen på en lille lokal restaurant. Herefter kører vi videre hjemover, og gør et lille stop ved et tempel, hvor Joe fortæller os lidt om buddhisme. Joe har selv været munk, noget som forventes at alle tahilandske mænd skal være i en vis periode af deres liv. Nogle er kun i templet i 14 dage, andre i længere tid, nogle for livstid.

Ved 17 tiden ankommer vi til huset i Hua Hin, godt trætte efter alle indtrykkene og oplevelserne. Børnene har taget turen i stiv arm, nydt nogle momenter og kedet sig på andre tidspunkter. Men vi havde forberedt dem på, at der ville være noget for dem og noget for os, så de har ikke beklaget sig én eneste gang!

23.07.2013

Idag er en rigtig slapper dag ved vores pool, som både børn og voksne nyder meget. Drengene fra naboen kigger forbi igen og bader med Signe, Anna og Rasmus – det giver lidt god adspredelse.

Naboen har spurgt, om vi har løst til at tage med ud at spise, hvilket vi har sagt ja til, så kl. 18.00 kører vi en kort tur ned til stranden, hvor der ligger en smuk restaurant lige ned til vandet. Der er meget stemningsfuldt, og der er en lille legeplads, hvor børnene kan lege. Vores danske vært – Steven – bestilller super lækker mad, som vi nyder i de dejligt omgiver, og vi får lidt indsigt i, hvordan det er at leve som dansker i Thailand med børn.

24.07.2013

Det er igen blevet tid til en lille udflugt, saa vi ringer til vores trofaste Tuk Tuk mand, som henter os. Vi kører til floating market, som ligger på Soi 112. Vi har en forventning om lidt plumret flodvand med nogen udtjente både, hvor der bliver solgt lidt tingel tangel,  men bliver positivt overraskede, da vi ankommer. Stedet er rigtig fint bygget op omkring en lille sø, hvor der er bygget boder op omkring. Der er næsten ingen mennekser, så vi har god plads til at gå rundet. Lige ved siden af ligger Hua Hin mini Farm, hvor børnene kan få lov at fodre fisk med sutteflasker og rener med bananer. Vi kører et par kilometer længere ud af Soi 112, hvor der ligger endnu et floating market. Det er endnu større end det andet, og til Rasmus store tilfredshed er der et lille tog, som man kan kører rundt med. Vi køber lidt souvinirs og spiser frokost før vi kører tilbage. Vore Tuk Tuk ven sniger sig om for at tage et par billeder af børnene i hans bil, og vi tager også et par billeder med hans kamera. Tilgengæld løber han ind og køber nogen kager til os – super service.