Barcelona

I juli 2012 besøgte vi Barcelona.

I forbindelse med vores sommerferie i Spanien, tog vi et par dage i Barcelona. Lars Jakob skulle arbejde en dag på kontoret, men vi fik også tid til at se lidt på den skønne by.

Vi ankom sidst på eftermiddagen, og den første nat boede vi på Aura Park Aparthotel, som er et fint hotel, hvis man er en familie i Barcelona med børn. Værelserne er store med et tekøkken, men kvaliteten er ikke så god. Om aftenen gik vi lidt rundt i kvarteret og nødt det gode vejr.

Fredag morgen tog Lars Jakob til kontoret, som ligger på Via Augusta, og Betina og børnene satte kursen mod Husa Illa, som vi skulle bo på den følgende nat. Husa Illa ligger midt på Avenue Diagonal, og vi havde booket et familieværelse, som vidste sig at være rigtig fint. Desuden var beliggenheden rigtig fint med et stort shopping center lige rundt om hjørnet.

Da vi alle var samlet midt på eftermiddagen gik vi ind mod byen. Det tog ca 45 minutter at komme indtil Place de Catalunia, hvor vi spiste på Hard Rock Cafe. Herefter gik videre af Ramblaen indtil vi kom ned til havnen. Vi tog bussen tilbage til hotellet - alle godt trætte.

Næste morgen gik vi ud til Nou Camp, som ligger ca 15 minutter fra hotellet. Det var nu lidt skuffende, da selve området omkring stadion virker meget nedslidt. Vi fik dog handlet lidt i souvenir boden og taget nogen billeder, og senere har Lars Jakob været på stadion for at se en kamp, hvilket var en kæmpe stor oplevelse.

I 2014 var vi tilbage i Barcelona

Ligesom sidste gang vi besøgte byen har indlogeret os på Husa Illa på Avinguada Diagonal. Hotellet ligger meget centralt med let adgang til mange seværdigheder og shopping. Vi ankommer sidst på eftermiddagen  og efter en hurtig check-in beslutter vi at gå en tur mod La Sagrada Familia – Familiekirken. Aftensmaden klarer vi på et dejligt pizzaria på Ramblaen, hvor alle mand får stillet sulten.  

Efter en god nats søvn starter vi dagen med morgenkaffe på en af de mange små cafeer. Her beslutter vi os for at købe en billet til en af de turbusser, som kører rundt i byen. 

Det viser sig at være en god beslutning, da det giver mulighed for at se store dele af byen. Omkring middagstid står vi af bussen for at gå lidt rundt i de små gader omkring Ramblaen, hvor vi blandt andet går en tur igennem det imponerende frugt og grønt marked. Vi går videre ned mod havnen, hvor vi igen står på bussen, som blandt andet kører igennem den Olympiske by fra OL i 1992. Inden den sidste del af turen, som bringer os tilbage til hotellet, besøger vi tagtereassen på Hotel Condes, hvor vi spiser aftensmad og nyder den flotte udsigt i dejlige omgivelser.  Vi fik kørt med alle 3 ruter og kom dermed rund til det meste. 

Den næste dag skal LJ  arbejde på kontoret i Barcelona idag, og Betina og børnene beslutter at tage en dag i zoo. Vi mødes alle sammen først på aftenen på Place De Cataluna, hvor vi spiser på Hard Rock Cafe. Det har været en lang og varm dag, så Rasmus falder i søvn ved bordet. 

 

 
18.07.2014: Sidste hele dag i Barcelona for denne gang. Vi går fra hotellet op forbi Actelions kontor og videre til Placa JFK, hvor vi tager den Blå Tram til Tibidabo. Herfra er der en fantastisk udsigt over byen. Vi fik lov at stå i styrehuset på vej op - det var Rasmus rigtig godt tilfreds med.

Nede igen gik vi videre til Park Guell, som Gaudi har designet en del af. Her findes blandt den berømte bænk og andre spændende kunstværker. Vi besluttede dog at springe bænken over, da der var en ret lang kø.

Det var en varm dag, og vi havde pakket badetøjet med, så vi besluttede at slutte dagen med en tur i havet. 

Enhver storby ferie bør have en tur til en rooftop bar. Vi var blevet anbefalet at prøve baren på toppen af hotel Condes, tæt på Avenue Diagonal og vi blev bestemt ikke skuffede. Fra terassen var der en flot udsigt til Casa Mila, som er en af Gaudis berømte bygninger. Det blev også til lidt forfriskninger - både vådt og tørt.