Miami
USA - 2015
24.07.2015: efter morgenmaden kører vi nu videre mod Miami, en kort køretur på kun ca 1 1/2 time. Vi kan først komme ind på værelset ved 15 tiden, men på hotellet er de flinke, de lader os skifte til badetøj, tager imod vores bagage og forklarer os hvor vi kan parkere billigst - lige rundt om hjørnet. Så er vi klar til stranden! Vandet er lækkert varmt, sandet hvidt og der er ikke fyldt på stranden, som vi nok havde forudset. Vi henter frokost ved en af strandkioskerne, bader lidt mere og går så om for at få vores hotelværelse.
Hotellet har rooftop pool, og det skal selvfølgelig også afprøves. Vi svømmer og soler et par timer, Rasmus er kommet godt igang med at "dykke", dvs på med dykkerbrillerne og så bare under. Han har stadig vinger på, men han springer ud og er ikke længere utryg ved at få hovedet under vand.
Det er tid til en pause, så Lars Jakob henter lidt frugt, nødder og drikkevarer i et supermarked, mens vi andre går på værelset og bader. Efter at have slappet lidt af og skyllet hav- og poolvand af os, går vi ned i byen for at spise aftensmad. Vi går ned på Ocean Drive, hvor der er ved at være godt gang i byen, lys og lyd er skruet godt op. Der er folk i alle farver og figurer, mere eller mindre påklædte og opsigtsvækkende. Vi spiser på en italiensk restaurant, ungerne får en stor alkoholfri drink, ser på mennesker, dyre biler og bling-bling.
Det er også snart tid til at få sendt de sidste postkort, så vi finder en lille kiosk, hvor vi finder de 3 postkort, som vi mangerl. Vi skal jo også have frimærker, så LJ spørger efter 3 Three Stamps. Ekspedienten udbryder noget forbløffet, at frimærker er ikke for "Free", men dem skal man skam betale for. Jeg prøver igen, da det er jeg da helt med på, så jeg beder om Three stamps, men får samme svar, og til sidst må Betina ind over med fingre for at vist, at vi taler antal og ikke afregningsform.
På hjemvejen går vi langs stranden og beslutter, at vi en aften vil ned og aftenbade.
25.07.2015: som sagt er vi ankommet til sidste destination på vores tur - Miami. I Miami sættes der så igen nye normer for, hvordan velstand og lykkes måles. I New York måles der i store bygninger og bill-boards, i Boston fandt vi det mere afdæmpede intelektuelle med de flotte universiteter i Harvard og MIT, og i Virginia, hvor der er masser af plads, måler man ved at køre rundt i meget store biler. Tilbage til Miami er det så mere kroppen, der tages udgangspunt i - og ikke kun de toptrimmede - på Ocean Drive flashes alle størrelser og farver, kun indpakket i det højst nødvendige og gerne flot dekorert med tatoveringer, smykker og farvet hår, så man ikke kan undgå at kigge.
Hvad der er rigtigt og forkert skal vi ikke kunne svare på, men til sammen giver det en helhed og mening, som er svær ikke at blive facineret af.
26.07.2015: Efter en del regn igår, har vi idag lavet en plan med lidt udflugt. Vi har bestemt os for en tur rundt i havnen i Miami, og efter lidt reserarch sætter vi kursen med bus mod Downtown Miami, hvorfra der går forskellige ture. Vi vælger en 90 minutters tur med Island Cruise, hvor vi kommer rundt om Star Island, Fisher Island (vi ser dog ikke Amdi Pedersen), og vi får også et kig på de kæmpe store cruse både, der ligger til med over 4 mio passagere om året. Turen byder på lidt regn, og efter turen må vi lige en tur i Gap og finde en tør T-shirt til LJ.
28.07.2015: For at få det fulde overblik over dagens begivenheder, så skal vi kigge tilbage på igår. Kl. 19.30 ruller der en mail ind, der meddeler at vores hotel, som vi skal bo fra idag er cancelled!! Denne mail sætter jo lidt pres på planen, men heldigvis har mailen et telefonnummer, som man kan ringe til for at få arrangeret et andet hotel. Da jeg ringer op til nummeret får man en meget frisk stemme i røret, som siger, at nu skal man lytte godt efter for de har ændret menu systemet i deres telefon"service". Først skal man trykke 1 eller 2 for om man er over eller under 50 år gammel. Umiddelbart synes jeg ikke, at dette har så meget med re-booking at gøre, men svare friskt under 50. Man får nu tilbudt et væld af medicinske produkter, der får et Harald Nyborg katalog til at se tyndt ud, og jeg magter aldrig at komme videre i systemet.
Nå men det skal man jo ikke lade sig slå ud af, så jeg finder nummeret til Hotels.com. Normalt er deres danske servicelinie meget hjælpsomme, men da klokken jo er meget sendt om natten i Danmark, så bliver jeg stillet videre til et indisk klingende service nummer. Så begynder løjerne for alvor, for nu får jeg at vide, at min reservation ikke er aflyst.
Det skærper jo nysgerrigheden, så jeg spørger lige, om hvorfor de så har sendt mig en mail med den information, og min nye ven er nu rigtig skarp, og foreslår, at han lige ringer til hotellet og chekcer. Efter 30 minutters venten, vender han tilbage og bekræfter, at bestyren af hotellet har haft nogen psykiske problemer, og overbooket hotellet fuldstændigt. Jeg må desværre sige farvel til min nye ven, som er nødt til at stille mig om til en anden medarbejder, som tager sig af re-booking. Ok, det lyder jo fint, så efter 10 minutter er jeg igennem til næste person. Han starter med at stille en række sikkerhedsspørgsmål, og da han stort har afdækket alle mine personlige oplysninger, meddeler han, at min reservation bestem ikke er aflyst. Så stiger pulsen en del hos mig, og vi får lige en snak om, at det vil jeg mene den er, da jeg både har en mail plus et pålideligt vidneudsagn fra min første ven. Han bøjer sig, og tilbyder nu, at finde et andet hotel - pyha.
Jeg vil jo gerne være en nem kunde, så jeg foreslår, at han blot forlænger opholdet på det hotel, hvor vi allerede bor, da vi er meget tilfredse her, og vi ved, at de har et ledigt værelse. Det synes han er en god ide, og efter 40 minutters ventetid, kommer han tilbage og meddeler, at hotellet er fuldt booket. Det kan jeg ikke forstår, men han siger, at han har talt med receptionen, men nu vil han prøve noget andet. Imens han prøver det, så lister Betinalige ned i receptionen for at cheke fakta, som viser sig ikke at holde stik - de har aldrig talt med nogen, men bekræfter igen, at vi kan blive boende.
I mellemtiden er linien blevet afbrudt, og jeg ringer op igen, og får kontakt med den 3. person, som også gennemgår alle sikkerhedsprocedure, og fortæller mig, at min reservation ikke er aflyst. Nu er jeg jo eferhånden ved at være varm, så den får vi hurtigt bragt på plads, men så stiger spændingen pludselig yderligere, da brand-alarmen på hotellet går. Det sker ikke i stilhed, og kl. 21.30 tager alle man trappen i nattøj ned på gaden, med min nye indiske ven i røret, der får instruktioner, om hvor vi gerne vil bo. Mens brandvæsenet ankommer og cheker bygningen (det var falsk alarm) falder troen på, at min nye ven kan løse opgaven, og jeg beder til sidst om at tale med hans manager. Det synes han er en god ide, så han stiller om, men efter 20 minutters ventetid på manageren, så bliver der lagt på.
Vi tager et hurtigt øråd og bliver enige om, at starten næste dag tidligt med masser af kaffe, opladet telefon og en pc´er, og efter lidt ringen frem og tilbage imorges fra kl. 5.45, så kan vi nu blive på vores hotel.
Ellers er dagen gået med en fornuftigt blanding af pool og strand, som begget dele er max godkendt. Poolen ligger på 5. sal med en god udsigt, og stranden og ikke mindst vandet er temmelig rart.
31.07.2015: Efter snart 4 uger, så er et desværre blevet tid til at vende næsen hjem. Vores hjemtur er plantlagt til at gå fra Miami via New York og videre til Berlin og Dusselsdorf, men sådan skal det ikke helt komme til at gå.
Kl. 8.00 kører vi fra hotellet mod lufthavnen, hvor første stop er at aflevere vores ”elskede” Jeep. Vi har kørt tæt på 2.000 miles, så den er efterhånden blevet en bekendt (ikke ven) af familien. Udstyrs og komfort niveuaet kan vel bedst sammenlignes med en europærisk model fra sen 80érne, men det har været stabil, og vi har til gengæld ikke påført den nogen væsentlige skader.
Afleveringen får fint, og efter at American Airlines har vist os rundt i forskellige checkin køer, så er vi klar ved gaten til afgang. Det er kabinepersonalet dog ikke, og kaptajnen må på et tidspunkt komme ud til gaten for at undskylde det manglende personale, som efter 1,5 time kommer gående stille og roligt med kaffe i hånden. Vi kommer ombord på flyet, men samtidig starter et kraftigt uvejr over lufthavnen med masser af lyn, torden og regn, og så vi kan ikke komme ud på startbanen, og det giver os en yderligere forsinkelse på en time, og vi kan nu godt se, at vi nok ikke når vores fly videre fra New York.
Og ganske rigtigt, da vi kommer til New York, er vores fly forlængst lettet, men ved gaten står en medarbejder med en kuvert til os med nye biletter med afgang kl. 23.45 – men først imorgen. Vi mødes med flere andre passagere, som alle er i samme situation, og efter at have ventet i mere end en time i køen ved American Airlines, hvor der ikke sker nogen som helst beslutter vi at booke et hotel og komme videre.
Hotellet ligger lige uden for lufthavnen, så vi vælger at tage en taxa – det kan ikke være særligt dyrt. Vi ender dog med en taxa, som knap nok ved, hvordan han finder ud af lufthavnen, hvilket vi først opdager, da vi er kørt, og han har absolut ingen anelse om, hvor vores hotel ligger. ”Heldigvis” har han en løsning på det, for han kan jo bare kigge på kortet på min mobil – det er jeg dog ikke helt lige så positiv omkring som han er, så i stedet får jeg, mens vi kører, udleveret hans GPS, som jeg så kan indtaste adressen i. GPS´en er af ældre dato, og jeg finder ikke ligefrem brugen særlig logisk, så jeg kan ikke finde adressen. Samtalen udvikler sig fra venlig til lettere ophidset, da jeg opdager, at han misser afkørslen til hotellet, og vi vender nu tilbage til at bruge telefonen, og jeg prøver at indføre en lidt alternativ afregningsform, hvor vi modregner roaminggebyr i kørsel og tip.
Til slut finder vi dog hotellet, og bliver indlogeret.
01.08.2015: En bonus dag i New York havde vi jo ikke lige haft i planen, men vi holder et kort øråd, og efter et dobbelt check ved AirBerlin, at vi er booket på flyet 23.45 tager vi mod Manhattan. Vi vælger at stå af ved World Trade Center, og gå en tur på Wall Street. Undervejs stopper vi ved Gap for at købe rene t-shirts, da vi ikke har fået vores bagage. Vi går videre ned mod South Station og East River for at få et kig på Brooklyn Bridge.
Turen på South Pier er helt fantastisk, og vi vælger at spise frokost på Industry Kitchen, som absolut kan anbefales – både på grund af maden men i særdeleshed også på grunde at beliggheden. Vi bliver enige om, at det er den bedste belliggenhed, hvor vi har spiste på hele ferien.
Efter frokost tager vi gratis færgen til Staten Island og tilbage igen. Den sejler tæt forbi Fritidskvinden, og vi nyder det flottet view og slapper lidt af. Herefter går turen tilbage mod JFK, hvor der nu er afgang med Dusseldorf.
