Kartoffelsuppe med bacon og chorizo

 

Ingredienser:

600 g kartofler, søde eller almindelige efter smag

1 porre

100 g chorizo

100 g. bacon i tern

1/2 chili skåret i små stykker

2 spsk olivenolie

2 fed hvidløg

8 dl. vand tilsat 1 boullionterning efter smag (jeg brugte hønseboullion)

1 dl græsk yoghurt

100 g. frisk spinat

salt og peber

Fremgangsmåde:

Skræl kartoflerne og skær dem i tern. Vask porren og skær den i stykker.

Svits kartofler, porrer, hvidløg og chilien i en gryde med lidt olivenolie.

Tilsæt vand og boullionterningen, og lad det småkoge ca. 20 minutter.

Skær chorizoen i skiver eller små tern og rist den på en pande med lidt olie. Rist også baconternene, husk at baconen skal riste lidt længere tid en chorizoen, så du kan med fordel starte med at riste baconen og efter lidt tid tilsætte chorizoen.

Skyl den friske spinat.

Når kartoflerne er møre tages gryden af varmen og græsk yoghurt tilsættes. Det hele blendes til en ensartet suppe. Smag til med salt og peber. Lad suppen komme i kog igen og server straks med chorizo, bacon, spinat og et groft brød.

 

 

 

 

Funky hverdagsmad af Charlotte Hedeman Guéniau, ISBN 9788756791281

 

 

 

 

 
 
You are here: Home Mad Opskrifter Varme retter Kartoffelsuppe med bacon og chorizo