Peberkager 

Disse super nemme peberkager er perfekte for både små og store hænder. Dejen kan også bruges til pebernødder.

Ingredienser:

125 g smør

100 g brun farin

4 spsk. mørk sirup

325 g hvedemel

1 knsp. salt

1 tsk. natron

1 tsk. stødt ingefær

1 tsk. stødt peber (evt. kun 1/2 tsk., hvis smagen skal være mildere)

1 tsk. stødt nellike (evt. kun 1/2 tsk., hvis smagen skal være mildere)

Fremgangsmåde:

Tænd ovnen på 170 grader.

Smelt smør, brun farin og sirup sammen i en gryde - under omrøring.

Mel, salt, natron, ingefær, peber og nelliker blandes forsigtigt sammen og sigtes over i en anden skål. Tilsæt smørblandingen og rør/ælt til dejen er samlet. Det går meget hurtigt, og pas på ikke at ælte for længe, så bliver dejen kold og hård og svær at arbejde med.

Rul med det samme dejen ud på bordet - i 1/2 cm tykkelse og stik eller skær figurer ud. 

Bag kagerne 6-8 minutter eller til de er gyldne og føles hårde. Køles af på pladen og kan herefter dekoreres efter smag og behag.

 

 

 
You are here: Home Mad Opskrifter Kager og Brød Julesmåkager