Jeg - Lars Jakob - sidder i Logan Airport i Boston og får lige tid til at gøre lidt status. Jeg har været i USA den sidste uge for at arbejde for Tytex. Det har været en lidt lang tur, da planlægning med andre betød, at jeg måtte blive over en weekend. Torsdag og fredag arbejde jeg med sælgerne på kontoret, hvor vi havde nogen gode dage. Fredag aften kørte jeg til Boston - med en afstikker til Factory Oulettet i Wrentham. Jeg må sige, at der virklig er fornuftige tilbud lige nu, så der blev købt lidt garderoben til alle. Jeg kørte videre mod Boston, hvor jeg har boet i weekenden. Weekenden gik med en tur til Harvard University og ellers bare gå lidt rundt i byen. Lørdag var vejret rigtig fint, og jeg gik blandt andet en lang tur langs floden. Jeg spiste på Hard Rock Cafe, hvor jeg kom i snak med en del mennesker og hørte om deres syn på Michael Jacksons død, Obama's udfordringer og finanskrisen. De var meget optaget af, hvad en europær synes om USA ligenu, så det blev til nogen sjove samtaler.
Søndag eftermiddag kørte jeg tilbage mod kontoret med en afstikker forbi, hvor Ulla, Peter og drengene gør stop på deres world tour. Vi mødtes et par timer, og jeg fik hørt lidt om deres spændende tur. Jeg glæder mig til at se lysbilleder senere. Mandag og tirsdag har så været på kontoret igen, og nu går turen hjem til familien igen. Det bliver rigtig dejligt at se alle mine piger igen. Betina skal til scanning i morgen, så det kan også være det bliver nogen gode billeder at se af Rasmus.
Dagbog 2009
JULI
JUNI
Malene, Morten, Laura, Magnus og William har været på besøg i en uge. Tiden er fløget afsted, og vi har lavet en masse ting. Pigerne har leget rigtig godt sammen næsten hele tiden. Laura var med Signe i Kindergarten en dag, hvor hun fik den store rundvisning. Morten og Lars Jakob har næsten været ude at løbe en (lang) tur hver dag. Malene og Betina fik lov at tømme H&M for baby drengetøj, så hele stuegulvet til Morten's frustration næsten kunne fyldes med tøj. Magnus drak en helt masse meget kold mælk og hyggede sig med dyrene på legeværelset.
En almindelig tirsdag i vores liv - og dog - hvad er almindeligt i disse tider. Lars Jakob cyklede på arbejde 7.30 efter morgenmad med pigerne. Betina er lidt forkølet i øjeblikket, så hun reddede lige 10 minutter ekstra under dynen. Signe bliver fulgt i Kindergarten kl. 8.00 og Betina og Anna klarer dagens indkøb. De finder også diverse baby ting frem, så alt er klar til familien Dohm ankommer i morgen. Det glæder vi os alle meget til. Signe har tegnet på tavlen, hvad vi skal lave i den uge, som de er her. I eftermiddags får vi pludselig besøg af Eveline. Det er en af mine kollegaer fra Norafin, som lige er gået på barsel. Hun havde termin igår, men der sker ikke rigtigt noget, så hun har taget bakken op til os. Eveline og Betina udveksler lidt fødselserfaringer, da det er Evelines første gang. Pigerne leger i haven og Anna falder i søvn allerede 17.30, så hun misser aftensmaden. Vi spiser sammen med Signe og spiller lidt spil med hende, inden hun skal i seng ca. kl. 20.00. Efter pigernes sengetid bager vi rugbrød og boller og gør klar til besøget fra Danmark. >
14.06.09 Idag har vi haft besøg af den svensk/australske forbindelse. Sarah og Simon var forbi til brunch med deres børn Kajsa og Alex. Det har været rigtig varmt, så børnene legede i badebassinet. Sminkesættet blev også fundet frem igen. Specielt Anna og Alex fik et godt øje til hinanden, og det er Anna, der gemmer sig i bi kostymet.
10.06.09: Morgruppen er på besøg i Im Kugelfang. Vejret er perfekt, så der bliver badet lystigt i badebassinet, som også bliver udstyret med en rutschebane.
06.06.09: Idag har vi valgt at køre ud til den forhandler, hvor vi har lejet en campingvogn til sommerferien. Vi ville godt lige se vognen an, så vi ikke løber ind i overraskelser, når ferien starter. Vi har lejet den hos en forhandler i Tyskland, så efter en lille køretur med en afstikker til affaldspladsen - det er jo lørdag - kommer vi frem. Vi får fat i en medarbejder, som lige vil få deres pladsmand - Evald - til at låse vognen op. Det har Evald nu en ganske anden mening om, så han fortsætter sit arbejde med at flytte lidt rundt med nogen kasser og gøre lidt rent i en autocamper. Efter en halv times tid går jeg ind til medarbejderen igen, da Evald ikke lige ligner en, der gider at snakke med os. Hun giver Evald en større overhaling, og forklarer ham at kunderne er vigtigere end at flytte rundt på nogle tomme kasser, så nu skal han altså vise os vognen. Det har Evald nu stadig ikke tænkt sig, og han ser nu meget fornærmet ud, så det ender med at, en tredje medarbejer må finde nøglen frem, og vise os vognen. Den er heldigvis ganske fin. Nu håber vi bare, at det ikke bliver Evald, der skal stå for udleveringen den 11/7.
03.06.09: Idag har vi været til kontrol scanning på Bruderholz Spital. Betina fik scannet maven og alt ser rigtig fint ud. Han - det er det stadig - er vægt mæssigt lige på gennemsnitskurven, og alt ser ud til at være, som det skal være.
31.05.09: Pinsen har vi holdt sammen med Tina, Jacob, Freja og Cecillie i Basel. De ankom torsdag aften. Fredag gik vi tur i Basel, og drengene var til fodbold og så Basel - Young Boys (0-3). Lørdag kørte vi en tur til Alsace, hvor vi så aberne på Monkey Moutain. Vi kørte videre af vin ruten og gik en tur i Kintzheim, hvor vi spiste is og købte lidt vin. Da vi kom tilbage hoppede vi alle sammen i naboen swimmingpool, som vi skal "holde øje med", mens de er på ferie. Søndag har vi været herhjemme, hvor pigeren leget i haven, og de voskne slapper af.
Pigerne har sminket hinanden mange gange, og de ser rigtig sjove ud.
26.05.09:
I nat har det regnet voldsomt igen, det har lynet og tordnet - måske en kulmination på den tryggende varme, som vi har haft de sidste par dage; 30-35 grader. Da vi står op er vejret nogenlunde og op af formiddagen kommer solen frem. Signe skal i kindergarten 2 gange idag (som hun er hver tirsdag), og da hun kommer hjem til frokost fortæller hun, at de skal have badetøj med derned om eftermiddagen, for de skal bade i badebassinet. Det bliver styrtende regnvejr lige da hun skal af sted igen, men ungerne er tilsyneladende ligeglade for de har været ude på legepladsen, i regn og badebassin kun iført badetøj - hele eftermiddagen.
I sidste uge ringede de fra et "klinke-firma", at de ville komme forbi og reparere en klinke, der var revnet. Vi var lidt forundrede over dette, for vi har så vidt vi ved ingen klinker, der er revnet, men det kunne være udlejningsfirmaet, der har bestilt dem. Derimod har vi nogen fliser i haven som ikke ligger ordentligt, så vi tænkte at sproget driller, det er da de fliser, de vil lave. Så okay, I kan komme tirsdag d. 26.5 kl. 9. Tirsdag morgen kl. 8.30 ringer telefonen - det er klinkefirmaet: De står uden for vores dør i Gilgenbergerstrasse, de kan ikke finde vores navneskilt og de kan ikke forstå at vi ikke er hjemme som aftalt!! HAALLLOOOO - der har vi ikke boet i 6 måneder. Det viser sig, at det er vores tidligere udlejningsfirma, der har bestilt dem til at komme og reparere en revnet klinke i vores tidligere badeværelse. Så slap vi for flere håndværkere i denne uge :)
25.05.09: Vores næsten fastboende håndværkere er her igen. Først kommer der en sved- og tobakslugtende proto-type på en håndværker. Han er næsten dværg, mangler en halv arm og så ildelugtende at jeg kan lugte ham i flere timer efter han er kørt. Han skulle bare isolere nogle rør på det nye vand-anlæg.
Senere kommer den faste VVS mand + en ny. De stiller det sidste af det nye anlæg op og instruerer mig i, at vi fremover skal hælde salt (?!) på anlægget hver 3 måned, det skulle tage noget af kalken i vandet. Ud over det, så kan vi ikke se, hvad alt det postyr skulle til for, vi ANER simpelthen ikke hvad det er, de har brugt så mange dage på at lave...! Men de siger, at de er færdige nu.
21.05.09: Idag kører vi til Zürich lufthavn og henter mormor og Erik, der skal være her og besøge os weekenden over. Det bliver dejligt at vise dem huset og tilbringe nogle gode timer sammen med dem. Torsdag aften bliver det lyn, torden, regnvejr og til sidst hagler det så voldsomt at vi tror haglene, der er på størrelse med isterninger vil lave skader på bilen. I løbet af weekenden får vi slappet af, gået tur i byen, Signe viser sin Kindergarten frem, vi besøger Wasserfallen (og mormor tog turen i svævebanen meget flot), grillet og nydt solen i haven. Vores nabo har inviteret os til at bruge deres udendørs pool, som er opvarmet. Det er svært at sige nej til, så Lars Jakob tager pigerne med derover og bader en halv times tid, det er virkelig noget de kan bruge. Vi har også et lille badebassin stående i vores egen del af haven, og da det er over 30 grader i disse dage, så bliver bassinet brugt godt og grundigt!
17.05.09: Betina tog i fredags til Danmark for at være med til gammel klassefest. Jeg har derfor været alene med pigerne i weekenden. Fredag eftermiddag tog vi en tur indtil byen for at handle lidt. Desværre begyndte det at regne, så vi tog hurtigt hjem igen. Det viste sig at være en god ide, for Anna var meget træt, og hun faldt i søvn kl. 17.00. Herfra sov hun til lørdag morgen. Signe lavede snolderskåle til os og vi hyggde os med at se Mamma Mia.
Lørdag var som sædvanlig på affaldspladsen, og så besluttede vi at lave madpakker og køre til Wasserfallen for at køre en tur med svævebanen og gå ned. Det var en rigtig fin tur, og Anna gik over halvdelen af vejen ned selv. Efter vi havde spist madpakker lagde Signe sig på tæppet og meddelte, at nu ville hun ligge og nyde livet lidt. Til aften grillede vi pølser og skumfiduser. Lidt over middag søndag skal vi hente Betina på banegården efter en dejlig weekend.
Betina: Som ovenfor nævnt har jeg jo været i DK for at være med til klassefest for vores gamle 9. klasse. Det var rigtig dejligt at se de andre igen, selvom ikke alle var med. Selvom det kun var et meget kort visit fra fredag eftermiddag til søndag morgen nåede jeg at se både far og Jette, som gav kaffe og et bad inden festen, samt mor og Maria. Lørdag var vi på fisketorvet og der kunne jeg jo ikke dy mig for at købe det første lyseblå - det bliver så hyggeligt, når vores søn kommer til verden. Har vi forresten afsløret navnet? Han kommer til at hedde Rasmus (ikke nogen overraskelse, vel?). Derudover får han Emil til mellemnavn og Amsted til efternavn. Lørdag aften så vi (mor, maria og jeg) melodi grand prix - ikke meget af det, for vi var alle trætte, og søndag morgen rejste jeg hjem igen. Det var skønt at blive hentet på banegården efter en dejlig weekend "på egen hånd".
13.05.09:
I tre dage har vores vaskerum og flere andre rum i kælderen været optaget af 2 VVS mænd, der er igang med en større renovering af vores naturgasanlæg. De er ikke færdige endnu, men de regner med at blive det på fredag. Om denne gennemrenovering kommer som følge af vores lille gas-udslip i marts og en efterfølgende meget stor ekstraregning på gas, kan vi ikke svare på. Men de er tilsyneladende grundige, og der er monteret mange dele på vores i forvejen store anlæg. Håber ikke, at vi får regningen...
Det, at de to roder rundt dernede betyder så også at vi ikke har kunnet vaske eller tørre tøj. Så mængderne er ved at hobe sig op, der ligger stadig lidt fra turen til Danmark (Henriks konfirmation) og imorgen torsdag kommer Lars Jakob hjem fra Mildenau med en kuffertfuld beskidt. Desuden skal jeg til Danmark igen i weekenden for at deltage i en klassefest, og der kunne jeg da ærlig talt godt tænke mig at have pænt, rent tøj på.
Vejret er meget underligt hernede i disse dage. Det er varmt, 25-26 graderm men det regner og tordner flere gange om dagen. Så det er svært at klæde pigerne på. I regntøj bliver det for varmt og uden bliver det for vådt.
I eftermiddag tog Anna, Signe og jeg ind til byen. Anna skulle klippes og vi havde et par små-ærinder derinde. Der var det varmt og solen skinnede, så vi fik hver en is på Marktplatz.
GULDKORN: Signe havde bestemt, at vi skulle have aspargessuppe til aften. Mens vi sidder og spiser siger hun: "Dét er hygge, det her. Jeg ææælsker suppe - bare det ikke er salatsuppe". Jeg siger, at det der salatsuppe kender jeg ikke, men hun svarer at det er den slags suppe med alle de der grønne sager i :) Vi andre kalder det vist grønsagssuppe.
Anna siger også mange sjove ting lige for tiden. Det sjoveste er vist når hun skal sige klistermærker, det bliver til "mikker-marker", men derudover fortæller hun mange historier om det hun oplever, fx. i legegruppen. Idag meddelte hun, at hun havde været i Zoo og at hun så en flodhest oppe i luften?!?! Den historie kunne jeg sgu ikke helt finde hoved og hale i, men hun insisterede, så jeg endte med at sige "hvor spændende"!!
Anna er også meget fast besluttet på at ALLE mærkesedler i nakken af hendes tøj skal klippes ud, for "de klør så'n" som hun siger. Dermed kan vi ikke se størrelserne i tøjet mere, og det er kritisk, for det er dem Lars Jakob holder sig til, når han lægger tøj på plads. Så nu må han have indkodet, at alt det uden mærkeseddel - det er Annas tøj. Og smart nok at vi nu skal have en lille dreng, for ellers ville der da gå helt kuks i det med tøjet og størrelserne.
Inde ved naboen har de idag samlet et legehus til barnebarnet (som også bor derinde), Benjamin på 11 måneder. Legehuset er luxusudgaven, der får vores andres legehus til at ligne markmusens sommerbolig. Men det er vel passende nok at man får et stort legehus, når man bor på ca. 1.000 m2 og ens legeværelse er på størrelse med et "mindre" dansk parcelhus. Og ja, jeg kan sgu godt blive lidt misundelig på dem, men de er så søde, rare og imødekommende, så jeg under dem denne luxus!
Her til aften kom Anna og meddelte, at hun gerne ville danse lidt til "Macdonnas" og at det skulle være HØJT. Så vi fyrede op for Madonna med "miles away" og hoppede og dansede rundt i stuen. Signe kom selvfølgelig springende og skrålede med :) Signe har set "mama mia"-filmen et par gange, så den synger hun også udpluk fra, på hendes helt eget engelske naturligvis. Det lyder ret sjovt: "mama mia, ohwer gowegan, nej nej..."
MAJ
Så sidder vi hos Faster og Punger i Snejbjerg. Vi kørte fra Basel i morges kl. 05.15, og i morgen skal vi til konfirmation i Sunds med Fætter Henrik. Signe glæder sig rigtig meget til turen i kirken. Igår var vi til scanning med Betina's voksende mave på Bruderholz Spital. Anna og Signe var med, og vi fik med stor sikker at vide, at det bliver en dreng - så får jeg lidt opbakning i familien :)
APRIL
I dag kører vi mod Italien. Vi kører ned igennem Sct. Gottard tunnellen, der er 17 km lang og videre til Stresa ved Maggiore søen i Italien. Et helt fantastisk sted med utroligt flotte views over søen, hvor vi i baggruden kunne se alperne. I byen ligger nogen store villaer med nogen rigtig flotte haver. I søen ligger 3 øer, som vi sejlede ud til. Fredag (den 1. maj) kørte vi til Milano, som lå en time væk. Den 1. maj er ALT dog lukket i Italien, så det blev en billg dag med hensyn til shopping. Alligevel havde vi en rigtig god dag i Milano, hvor vi så den flotte domkirke, shopping arkade og vi fik en tur i en dejlig park, hvor vi alle sammen fik armbånd på for at støtte børn i Kenya (eller en lokal handlende??) I Stresa havde vi et par dejlige dage, hvor vi spiste frokost på vores tæppe i parken, og pigerne lejede på legepladserne.
Maggiore søen
Det imponerende indkøbscenter i Milano Pigerne foran domkirken i Milano
Signe underholder med en animator
Anna og Signe foran Da Vinci i Milano
Skønne piger i mange farver
I
formiddags var vi til åbent hus i Signe's Kindergarten. Vi så hvordan alle børnene legede med de forskellige ting, og de samledes og sang og dansede sammen. Da de skulle spise Znüni udenfor gik vi hjem for at pakke til turen til Italien.
Vi er tilbage i Basel igen efter påskeferien i Danmark. På vej tilbage havde vi et par dage i Mildenau, hvor Lars Jakob arbejdede for Norafin. Pigerne hyggede sig i Annaberg og havde en lille shopping tur til Chemnitz. Den ene aften var vi ude at spise med nogen fra Norafin, og pigerne stod for underholdningen af selskabet. Signe førte sig frem på tysk overfor dem alle sammen. Vejr mæssigt er vi også ved at være på rette spor med ca 20 grader, og vi kan for alvor nyde vores lille have. Søndag gik vi en lille tur, og da vi kom tilbage, havde vi fået fint besøg af Bjørn. Han havde selv taget en øl med til os, så den nød vi havestuen, hvor både Anna og Signe glimrede med at vælte deres glas.
Påsken er godt igang. Søndag morgen kl. 5.15 kørte vi fra Basel mod Danmark for at tilbringe påsken i Herning og omegn. Vi ramte Snejbjerg sidst på eftermiddagen, hvor vi slog os ned ved Lene og Bjarne. Her har vi base i påsken, da de rejser til Dubai, og vi har været så heldige at må låne huset. Mandag går med lidt arbejde i Ikast og pigerne klarer tandlægen. Onsdag aften kommer Annemette og Emma og passer pigerne mens vi har en hyggeaften i byen. Vi spiser på Marco Polo og ser "Når mænd hader kvinder" - en rigtig god film.
Skærtorsdag er vi ude ved Morten og Malene, hvor vi også får set nyeste skud på Dohm/Jørgensen stammen - William. Ungerne leger både ude og inde, da vejret er rigtig fint. Lars Jakob har et mindre uheld med gyngen i haven, der ikke kan holde til kampvægten. Fredag kører vi til Holstebro for at besøge Anni og Kristian, og lørdag tager Jannie og Tommy imod i deres nye hus.
MARTS
Baby-nyt: Jeg har igennem 14 dage mærket små tegn på liv. Nu er jeg i uge 16 og nu er jeg da HELT sikker på, at han/hun sparker livligt. Ikke hele tiden, men fx. hvis jeg sidder ned og "maser" maven for længe, så reagerer han/hun. Christine, som jeg er i mor-gruppe med hernede (hun er fødselslæge på det hospital, hvor jeg skal føde) og jeg har kigget på scanningsbilledet. Jeg mener bestemt at jeg kan se en tap, og hun giver mig ret i at der er "noget" men hun siger at i uge 14, hvor scanningen er foretaget, er det for tidligt at afgøre om det bliver en dreng eller en pige. Vi må se. Hvis det skulle blive en dreng, så har vi 25 kasser med pige-tøj stående i kælderen, som bare venter på næste pige i familien :) Til gengæld er vi lidt nede på pigenavne, så alle gode forslag er velkomne...
Lars Jakob er på vej hjem fra Thailand. Vi glæder os alle til at se ham igen, selvom det har været hyggeligt at være os tøser hjemme. Vi har danset rundt i stuen til bl.a. Madonna og Nik & Jay. Her til aften ringede Simon (Kajsa's far) og inviterede os alle til Brunch på søndag, også selvom hans kone, Sarah, ikke er hjemme. Hun er sangerinde, og havde et job i Davoz. Lidt ærgerligt at hun ikke er hjemme, hun er svensk og rigtig sød.
Onsdag formiddag, da vi har afleveret pigerne, tager vi hjem igen og slapper af og rydder op efter gårsdagens jord-leg - der var jord i hele havestuen. Efter frokost kører vi moster til lufthavnen - øv sådan 5 dage går hurtigt, når man er i godt selskab.
Anna har fri idag, tirsdag, så vi tager hende med ud og handler blomster og krukker til haven. Vi fylder indkøbsvognen to gange. Om eftermiddagen mens Signe er til eftermiddagsundervisning og Anna sover, planter vi krukker til, maler gamle grimme krukker (de hører til huset) og hygger os med at lave haven om til Binningens flotteste! Om aftenen er vi vildt trætte - vi mangler begge en eftermiddagslur, så da kl. er 21.15 er vi gået i seng.
Det er almindelig hverdag idag, så Maria og jeg afleverer ungerne i hhv. Kindergarten og legegruppe. Derefter tager vi på tøse-shoppe-tur inde i byen. Vi når selvfølgelig også lige omkring Starbucks :) Eftermiddagen bruger vi hjemme, bl.a. i haven hvor Maria bliver "forfremmet" til hest. Hun skal så spæne rundt i haven med skiftevis Signe og Anna på ryggen. Anna er især flittig til at råbe "hurtigere hest, hurtigere".
Lars Jakob's tur til Thailand er gået med undervisning i forskellige systemer. Her er lidt billeder af detalgerne og den flotte fabrik
Amorn og Wee viser resultatet af dagens program Rundt om fabrikken
Svend Erik og Carl Erik i en travl stund Derfor har vi nogen gange problemer med strømmen og nettet
Phet cheker serverrummet Den flotte fabrik
Vi smører madpakker og tager til Badenweiler for at bade både ude og inde. Det er et fedt sted, og vi hygger os rigtigt meget. Det største hit er at svømme rundt i strømmen - det går pænt stærkt. Det foregår udenfor, og da det ikke er mere end ca. 6 grader er det med at holde sig under vandet, der er dejligt varmt. Vi slutter af med en tur i marmorbadet hvor vandet er 34 grader. Her er der også mulighed for at komme under i et bassin med kun 15 grader varmt vand - det sætter sgu gang i blodomløbet.
Idag henter vi Maria i Zürich lufthavn, hun kommer og passer på os tøser mens Lars Jakob er i Thailand.
Vi har været ude at købe et legehus til haven.
Efter 4 dage med opkast og feber er Anna nu endelig ved at være frisk igen. Det har ellers været en drøj omgang, hvor hver eneste gang vi fik lidt mad i hende, fik det hele retur - den ene gang ud over Betinas ansigt og mave. Det kostede så naturligvis et bad, og Signe var så hjælpsom og gik i gang med at rydde frokosten af mens Anna og jeg var under bruseren. Signe kom også ud på badeværelset med rent undertøj til os og spurgte om vi var okay. Hun ER bare så omsorgsfuld, når det virkelig brænder på.
Idag skulle vi egentlig alle fire til Geneve sammen med Signe, Ole og Andrea. Men da Anna stadig er dårlig og kaster op, vælger Betina at blive hjemme sammen med Anna. Lars Jakob og Signe tager af sted kl. 7 og kommer først hjem igen ved 21-tiden.
Anna sover det meste af dagen. Opkast er stoppet, til gengæld har hun fået relativ høj feber, hendes temperatur ligger det meste af dagen i underkanten af 40. Jeg vækker hende et par gange i løbet af eftermiddagen og giver hende lidt vand. Hun sover videre så snart jeg lægger hende ned i sengen igen.
Kl. 17 ringer Signe hjem. Hun har været med Store Signe og Andrea inde i Geneve by og shoppe, mens Lars Jakob og Ole har været til biludstilling og sparke dæk. De har vist alle haft en dejlig dag. Signe fortæller mig at hun har købt en bamse og en ballon til Anna fordi hun er syg, og derfor ikke kunne komme med. Hun er så omsorgsfuld! Det er da godt tænkt af en 5-årig!
Lars Jakob har været i Danmark et par dage, bl.a. for at overdrage opgaver til Karin. På hjemturen bliver han forsinket, én af Cimber Air's kendetegn, og lander derfor først kl. 21.30. Jeg har lovet Signe at vi skal på McDonalds og spise til aften. Da Lars Jakob kommer hjem og vi lige er gået i seng, begynder Anna at kaste op. Hun fortsætter med at brække sig indtil næste morgen kl. 7. Laaang nat.
Idag skal vi til scanning på Bruderholz Spital. Vi er meget spændte på om alting er som det skal være, for Betina har ingen gener/tegn på graviditet. Kun at maven vokser, men det kan jo også skyldes mængden af snolder.
Scanningen viser heldigvis, at der er liv derinde og at den har det godt. Nakkefolden bliver tjekket og også den er helt fin. Vi kan ikke se kønnet endnu, det er for tidligt i uge 14, men ved næste scanning d. 6. maj vil vi kunne se det. Hernede scanner de automatisk med 3D og 4D, så vi får nogle ret gode billeder af det lille uhyre der ligger derinde. Det ligner et menneske men med et ret uhyggeligt udtryk i ansigtet. Ikke noget kønt syn. Forhåbentlig bliver det bedre, når der kommer lidt huld på kinderne af den.
Vi har lovet Signe at hun må komme med til den næste scanning. Hun går meget op i babyen og glæder sig enormt meget til at blive storesøster igen.
Så er familien samlet igen efter en uges rejseaktivitet. Pigerne har været i Herfølge og omegn, hvor hele Amsted klanen er blevet besøgt. Det blev desuden til en hyggelig dag med Robert, Simone og Anne Kirstine i Zoologisk have. Lars Jakob har været en tur i USA for at hjælpe dem med et par projekter.
Vi gik idag en tur i Basel Zoo, og da vi kom hjem lugtede her en del af gas. Lars Jakob mente bare, at vi kunne lufte lidt ud og så ringe efter service i morgen, men Betina mente, at vi skulle ringe med det samme. Efter en time kom der er en servicemand, og han lukkede straks for gassen, og sagde, at vi havde været heldige, at der ikke var sket noget, da vi havde tændt lys mv. Det ser ud til, at vi skal have lavet en større hovedrenovering af gasanlægget, så godt at vi kun er lejere. Nu er vi spændte på, hvor lang tid det varme vand holder.
FEBRUAR
Idag har vi været sjædent effektive. Vi er efterhånden nået frem til, at vi vil holde sommerferie i en campingvogn, som vi lejer. Efter lang tids søgen havde vi så endelig fundet en udlejer i nærheden af Luzern - ca en times kørsel herfra. Det kunne vi jo fint lige klar idag, og så slå et smut ind omkring Luzern - men nej. Det tog næsten 3 timer at køre derned pga kø mv. Da vi så endelig nåede frem viste det sig at være et mindre sted med 3 vogne, som allerede var lejet ud i juli. Det tog ca 5 minutter at få afklaret - på tysk. Så kunne vi så køre hjem igen, da det var blevet for sent til en tur til Luzern.
Der er liv i huset i aften. Betina afholder den månedelige Balut aften, hvor en masse piger mødes og spiller
balut
. De snakker og hygger sig rigtig lyder til det heroppe fra kontoret. I formiddags var vi til Fashnacht optog med Signe's kindergarten. 900 børn gik gennem byen klædt ud og med masser af musik. Det var rigtig festligt - Signe's kindergarten var klædt ud som ænder i rigtig flotte kostumer. Signe har nu fri i 2 uger, hvor den første uge bliver her i Basel og den anden uge i Herfølge/Køge.
Vinteren vil ikke helt slippe sit tag i os og sidste weekend var jeg på en skitur med Ole. Det var en rigtig dejlig dag i Engelberg med høj sol og masser af sne. Jeg havde dog et enkelt styrt, som jeg lider lidt under endnu, hvor jeg landede på maven. Uheldigvis havde jeg min mobiltelefon i brystlommen, og jeg har fået et fint Nokia mærke på brystet nu.
Anna er begyndt at tælle til 10. Fra 1-5 foregår på dansk, så napper hun 6-10 på tysk.Hvor hun har det fra aner vi ikke, da vi absolut ikke taler tysk herhjemme af gode grunde, men det er meget sjovt.
På fredag kommer Annemette og Emma og besøger os i weekenden. Det glæder vi os til.
Signe bliver idag 5 år. Hun bliver fejret i Kindergarten om formiddagen, hvor hun har kage og juice med. Anna får lov at blive sammen med Signe i Kindergarten, da vi afleverer hende. Vi tager hjem og drikker en kop kaffe i et meget stille hus før vi går ned og ser Signe blive fejret. Sidst på aftenen kommer Jette og Steen, og vi får lagkage med lys i.
Signe har fået en hyggestol op til sit værelse
Signe, Anna og Frau Düblin - i Kindergarten. De danske flag i kagerne Anna er med Signe til højbords
var et KÆMPE hit blandt børnene
Sascha, Malvine og Lovis Børnene laver fødselsdagsbro for Signe
Anna holder Sophie i hånden Signe pakker gave op og Anna følger godt med
Signe viser de andre hvad hun har fået - en lommelygte (Taschenlampe) Signe snakker i tlf. med Annemette
Så er der lagkage. Morfar og Jette havde navne-lys med
Så skal der holdes fødselsdagsfest for Signe. Der kommer 8 piger og ialt bliver der talt 6 forskellige sprog: Tysk, engelsk, dansk, svensk, tyrkisk, portugisisk og fransk. Vi har alle haft en helt fantastisk dag med masser af god stemning, gode gaver og hygge og sjov.
Ballonleg i havestuen før prinsesserne kommer Det er bare sjovt!!
Taina, Serenay, Signe, Kajsa, Ilayda, Ada, Anna og Johanne
Ella kom først lidt senere, så hun nåede ikke med på fællesbilledet Pigerne lavede prinsesskroner med navne, blomster og hjerter på
De fik boller, muffins, små kager, og saftevand Her har vi gang i stjernekasterne
Kajsa ved ikke rigtig om de er farlige Skattejagten er overstået, Serenay med sin snolderpose
Så var det grill-tid - marsh mallows Taina griller skumfiduser
Serenay Taina og Johanne
Pigerne kigger på kalenderen med billederne fra Kindergarten Ada, Ilayda og Anna
Så er festen ved at være ovre, der bliver lige leget lidt med gaverne Signe, Taina, Kajsa og Johanne
Vi er kommet lidt sløvt fra start med dagbogen i år. Det er nu ikke fordi, at vi ikke har noget at skrive, men tiden går hurtigt. Af større emner kan nævnes at Lars Jakob har indledt jagt på et nyt arbejde efter at have valgt at forlade Tytex og Vernal efter 7 fantastiske år. Betina er blevet gravid (igen), og er nu 10 uger henne. Vi har set hjerte-slag ved scanning på hospitalet i sidste uge. Terminen er midt i September, og det glæder vi os rigtig meget til. Signe er helt oppe at køre over, at hun skal have en lille.... Hun foretrækker klart en søster, så det må vi jo se, om vi kan levere.
I weekenden var vi en tur i Belchen for at stå på ski. Vi fandt et lille overskueligt sted med næsten ingen mennesker, så Signe og LJ kunne køre lidt. Signe bliver bedre og bedre og kørte små strækninger selv. Desværre mistede vi en vante på den sidste tur op med liften, og det var et hårdt tab for Signe. Igår besøgte vi Athena og Henrik i deres nye hus i Reinach. Det ligger helt vidunderligt lige op til skoven. Vi har sagt "På gensyn" til Ulla og Peter og drengene, som er startet på deres jordomrejse -
www.kapu-care.com
- vi håber, at de får en rigtig god og spændende tur, og vi glæder os til at se dem i Basel igen til August. Vi har fået den store ære, at besøge deres hus en gang i mellem og starte bilerne. Det er åbenbart rygtes, at LJ har erfaring som vinterstarter.
Signe er kommet rigtig fint igang med hendes nye børnehave. De er ved at planlægge at skal gå optog til Fashnacht, hvor de skal klædes ud som ænder. Anna er også rigtig glad for hendes legegruppe, hvor hun går 2 gange om ugen. Anna snakker rigtig meget nu, og der kan være en del larm under aftensmaden, når de begge skal fortælle om dagens begivenheder. Det er rigtig sjovt, og ligenu har vi en god periode, hvor de spiser godt og er nemme at putte.
LJ har været en uge i Paris for at tage den sidste del af mini-MBA kurset. Det var igen en fantastisk uge, med undervisning på et rigtig godt niveau, samt nogen kanon deltagere, som jeg håber, at kunne se igen.
Ligenu går vi og planlægger Signe's fødselsdag. På tirsdag bliver hun 5 år, og hun glæder sig helt vildt. Hun er meget bevidst om fødselsdage nu, og har næsten en bamse hver dag, der skal fejres. Morfar og Jette kommer forbi en tur og lørdag skal der være prinsessefest med 10 piger - hjælp!
I øjeblikket ser de meget "Nissebanden i Grønland" og de diskuterer af og til heftigt hvem der skal være Gemyse. Men Anna er kommet frem til at de kan være "Myse begge to..." God løsning.
GULDKORN: Signe kan endnu ikke pudse næse selv (!!!) Derfor må vi nogen gange pille næsen for hende (lækkert...). En dag, da jeg skulle fjerne en bussemand, der sad lidt fast i næsen, sagde jeg til hende: Tror du det er hjernen, jeg har fat i? Så svarede hun: "Åh nej, mor, du må ikke tage min hjerne, for så kan jeg ikke komme i Kindergarten imorgen".
JANUAR
Efter at have pustet lidt ud den 1. januar hos Malene og Morten vender vi snuden mod syd. Vi når at få handlet lidt dansker varer ind inden afgang, og kl. 23.00 er vi atter tilbage i Basel.